Klima

Illustration: Mette Ehlers

Køb elektronik, der holder længere. Spis mindre kød i kantinen. Tag cyklen på arbejde. Undgå unødige flyrejser. Hold videokonferencer i stedet for at tage til møder på tværs af landet.

Både små og store forslag står i kø, hvis du spørger en håndfuld klimaeksperter, om du kan gøre en forskel for klimaet på din arbejdsplads. For selvfølgelig kan du det, lyder det samstemmende fra dem. Uanset hvilket job du har, og hvilken type arbejdsplads du er på.

- Nogle kan gøre lidt, og nogle kan gøre meget. Men de fleste har indflydelse på noget, og det er ikke kun ledelsens ansvar at sætte gang i klimatiltag. Kører du rundt i en firmabil, har du direkte indflydelse på, hvordan du kører i den. Og sidder du på kontor, er det dig, der bestemmer, hvordan du bruger elektronikken, og om der bliver slukket for lyset, når du går hjem, siger Niels Hørby Jørgensen, energirådgiver i EnergiTjenesten Jylland-Fyn.

 

8 ud af 10 oplever, at deres arbejdsplads gør noget for at mindske CO2-udledningen. 2 ud af 10 siger, at der dem bekendt ikke gøres noget. HK Privats webundersøgelse

Sørg for ledelsens opbakning
En ny web-undersøgelse blandt 1.722 HK Privat-medlemmer tyder dog også på, at flertallet allerede har taget klimaansvaret på sig. Syv ud af 10 tænker over at spare på CO2 på jobbet ved eksempelvis at minimere deres strømforbrug eller cykle på arbejde. Og en ud af tre svarer, at de selv har taget initiativ til fælles klimatiltag på deres arbejdsplads. Det gælder alt fra at mindske papir- og plasticforbrug til at sortere mere affald og sikre mindre madspild.

Det batter dog mest, hvis arbejdspladsens ledelse også er med på indsatsen for at udlede mindre CO2, peger klimaeksperterne på.

- Det er fint, hvis medarbejderne bare går i gang. Men det er endnu bedre, hvis man får implementeret nogle politikker, så der er ledelsesopbakning, og så man ved, at der er opbakning til at bruge ressourcer og tid på det, siger Thomas Meinert Larsen, fødevareforsker og formand for 350 Klimabevægelsen i Danmark.

Niels Hørby Jørgensen fra EnergiTjenesten Jylland-Fyn mener også, ledelsen er nødt til at være på banen.

- Det er oftest de ansatte, der har den viden, der skal til for at gøre noget for klimaet. De ved, hvor noget kan gøres smartere i arbejdsgangene. Og det er dem, der oplever, hvis der er et energispild et sted i produktionen. De har ansvaret for at sige det videre. Men ledelsen har så ansvaret for at lytte, siger han.

Læs også: Jeg er rigtig glad for, at min arbejdsplads tænker på klimaet

Mange virksomheder arbejder allerede med CO2-reduktion. Faktisk svarer 8 ud af 10 af HK Privats medlemmer, at deres arbejdsplads gør noget for at mindske CO2-udledningen.

Professor og klimaforsker Jens Villiam Hoff, der er leder af Centre for Sustainability and Society, mener også, klima er så meget på dagsordenen nu, at man som virksomhed er nødt til at tage det seriøst i forhold til sit brand og omdømme.
- At gøre noget for den grønne omstilling er efterhånden et produkt i sig selv, og noget man virkelig kan markedsføre sig på. Og man skal tænke over, at de penge, man sparer på CO2, kan bruges til andre ting. Nye investeringer eller at gøre noget godt for personalet. Her skal man selvfølgelig ikke ende med at sende en hel afdeling med fly til Mallorca, for så er man lige vidt, siger han.

 

33 % har selv taget initiativ til klimatiltag på deres arbejdsplads. HK Privats webundersøgelse

 

CO2-regnskabet behøver ikke være svært
Jens Villiam Hoff synes, det er fint, at medarbejdere sætter plasticsortering på dagsordenen eller arrangerer bæredygtig julefrokost. Men han opfordrer alle til at finde ud af, hvor meget CO2 deres virksomhed udleder:

- En arbejdsplads bør starte med at lave et CO2-regnskab, så man kan se, hvor tyngden ligger. Har man produktion, er det nok energiforbruget her, der vejer tungt. Har man lager eller salg, vejer transport nok tungt. Og har man mest administration, kan det fx være bygninger, strømforbrug og elektronikforbrug, man skal kigge på, siger han og fortsætter:

- Det er en god idé at starte med at have fokus på to-tre områder. For ellers kan det blive diffust og ende med spredte initiativer. Men har man udpeget sine største CO2-syndere og kommer til bunds med dem, kan man senere udbygge og gå videre.

CO2-regnskaber kan være mere eller mindre omfangsrige og tidskrævende. Store virksomheder kan få et konsulentbureau til at lave beregninger på, hvor man kan spare mest. Men er man en lille virksomhed, kan det gøres enklere, lyder det fra Morten Birkved, professor ved SDU Life Cycle Engineering.

- Det, man bruger flest penge på, er oftest også dér, hvor man bruger mest energi og udleder mest CO2. Og så er det dér, man skal sætte ind. Så man kan sådan set lægge et budget, som man gør derhjemme. Hvad bruger vi penge på? Og hvordan kan vi spare?, siger han.

 

7 ud af 10 tænker selv over at spare på CO2 på jobbet. HK Privats webundersøgelse
Når man herefter sætter planer op, skal man dog huske, at der skal både tekniske og adfærdsmæssige ændringer til for at skabe CO2-besparelser og dermed økonomiske besparelser. Det fortæller Quentin Gausset, der er lektor i antropologi og tilknyttet Centre for Sustainability and Society ved Københavns Universitet:

- Beslutter man sig for eksempel for at energirenovere virksomhedens bygninger, kan man godt beregne, hvad man vil spare af CO2 og penge. men man skal være opmærksom på, at halvdelen af besparelserne som regel kommer med de tekniske ændringer - resten kommer med adfærdsændringer. De to ting skal følges ad. Man skal organisere sig og få opbakning fra ledelsen. for det er et tungt maskineri at ændre adfærd, konstaterer han.

 

4 beregnere til jeres co2-regnskab

Hvad batter mest på jeres arbejdsplads? Hvor kan I spare mest CO2? Der er mange forskellige måder at udregne det på, og mange konsulentvirksomheder tilbyder at gøre det, men her er links til en række gratis beregnere, som kan hjælpe jer på vej:

ENERGITJENESTENS BEREGNER
Den er beregnet til privatforbrug, men I kan også bruge den som pejlemærke på arbejdspladsen.
energitjenesten.dk/test-dit-CO2-forbrug

CARBON FOOTPRINT CALCULATOR
To britiske forskere har lavet denne CO2-fodspors-beregner, som også danske forskere bruger. Den er også beregnet til privatforbrug, men kan bruges som pejlemærke på arbejdspladsen.
carbonindependent.org/

TEMA 2000
Udarbejdet af Transport- og Energiministeriet i samarbejde med Cowi. Den kan bruges til at udregne, hvor meget CO2, en virksomheds transport udleder. For alt fra biler og lastbiler til godstog og fly.
trm.dk/da/publikationer/2000/tema-2000

KLIMAKOMPASSET
Udviklet af Dansk Industri og Erhvervs- og Økonomiministeriet. Med virksomhedens fakturaer for energi- og brændstofforbrug i hånden kan I her beregne CO2-udledning og få gode råd om, hvordan I laver en klimastrategi.
klimakompasset.dk