Kursus

Se dig selv i spejlet 

Kender du oplevelsen af at komme hjem fra arbejde og tænke: "Det skulle jeg vist ikke have sagt" eller "Hvorfor sagde jeg dog ikke det"? Kender du det, at du ikke helt ved, hvad du skal mene? Fordi det hele skal gå så stærkt til et møde, hvor der ikke er tid og ro til eftertanke, og så er det pludselig for sent.  På dette kursus  får du mulighed for at tage hul på en personlig udvikling, så du kan blive den bedste udgave af dig selv.

Sort bælte i tackling

Ingen undgår konflikter. Men konflikter behøver ikke at gå i hårdknude. Hvad er det der sker,  når vi er uenige med hinanden? Lær at møde konflikter åbent og konstruktivt. Bliv bedre til at tackle hverdagens konflikter.

Sig det nu bare

Har du let ved at sige, hvad du gerne vil have eller ikke vil have - på en ordentlig måde, uden at støde andre? Eller har du modsat svært ved at få sagt, hvad du mener, fordi du aldrig fik meldt dig ud af "flinkeskolen"? Lær teknikkerne i assertiv kommunikation og bliv bedre til at kommunikere, så du opnår gennemslagskraft, synlighed og selvtillid.

Jubii – mandag morgen

Få redskaber til at bevare og skabe arbejdsglæde i en tid med hyppige forandringer, organisationsændringer, nye opgaver, nye kompetencer, nye chefer, nye kolleger og så videre. 
Find ud af, hvordan du fastholder du den positive vinkel på dit job, og lær, hvor vigtigt det er for dig og din trivsel.

Bliv set, hørt og husket

Få udviklet dine personlige virkemidler, så du fremstår sikkert, troværdigt og overbevisende foran en forsamling.

Find dine egne styrker og udviklingsmuligheder. Bliv tryg ved at tage ordet.       

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Tid og sted
Alle kurser bliver afviklet over en dag i tidsrummet kl. 8.30 -16.00.
Morgenkaffe fra kl. 8.30, og kurset går i gang kl. 9.00.
Økonomi
Det er gratis at deltage på kurserne for medlemmer af HK MidtVest.
Du skal aftale frihed med din arbejdsgiver. Vi udbetaler ikke tabt arbejdsfortjeneste.
Hvis du er ledig, vil du modtage dine dagpenge. 
Du skal selv betale dine transportudgifter til og fra kurset.
Forplejning
Du får morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe.
Tilmelding
Kurserne er åbne for alle medlemmer af HK MidtVest.
Tilmelding efter ”først til mølle” via links herover.
Der er plads til max. 20 personer på hvert kursus.

SPØRGSMÅL?
Skriv til midtvest@hk.dk - eller ring 7011 4545.

 

Udvikl dine kompetencer

De fleste job udvikler og ændrer sig. Derfor er det også vigtigt, at du følger med og tager de næste skridt i arbejdslivet. Det hjælper vi dig med, og det er noget af det, vi har allermest fokus på. Vi er eksperter i de mange muligheder, ved hvad der skal til, hvor det foregår – og hvordan du kan finansiere det, hvis det koster penge.