Hvordan kan vi sikre interessante og udviklende arbejdsopgaver, gode arbejdsvilkår, den nødvendige rekruttering af nye medarbejdere, fastholdelse af seniorerne og et anerkendende arbejdsmiljø?
Under Huxi Bachs myndige ledelse blev blandt andet disse store emner sat til debat mandag eftermiddag på HK Kommunals kongres. Det foregik i første omgang via et panel med kommunale aktører blandet med indslag – live og via video – ude fra virkelighedens arbejdspladser i kommuner og regioner, og emnerne var så mangfoldige og vidtfavnende, at den afsatte time da også blev pænt overskredet.
En af udfordringer blev udtrykt af regionsdirektør Per Bennetsen, Region Sjælland. Ifølge ham kunne man ”i gamle dage” løse mange opgaver ved at rekruttere et hold med de rette kompetencer. Det kan ikke længere lade sig gøre, fordi der alle steder er så stor efterspørgsel efter arbejdskraft.
- I dag skal vi spille med det hold, vi har, sagde han, og opfordrede HK’erne til at lade deres kompetencer udfolde sig inden for et felt, hvor de har gode forudsætninger i kraft af deres indgående kendskab til kerneopgaverne, og hvor der i fremtiden vil være stor efterspørgsel, nemlig digitalisering.
Arbejdsgiverne mangler visoner
Fremtidsforsker Marianne Levinsen, Center for Fremtidsforskning, slog fast som et uomtvisteligt forskningsresultat, at uddannelse altid vil være en gevinst, hvis man vil have afgørende indflydelse på sin jobsituation. Hun opfordrede desuden HK’erne i kommuner og regioner til at være bedre til at dokumentere deres erfaringer, fordi de kan være afgørende ved fremtidig jobsøgning.
- HK’erne skal huske at skrive i deres cv, hvilke opgaver de har haft, og hvilke projekter de har deltaget i. Det glemmer de ofte.
Borgmester Steen Christiansen, Albertslund Kommune, gjorde opmærksom på, at kompleksiteten i fremtidens opgaver kalder på, at alle uddanner sig, men også, at bevilling af videreuddannelse bliver en balance mellem medarbejdernes egne ønsker og uddannelse i forhold til de konkrete arbejdsopgaver.
HK Kommunals formand Bodil Otto replicerede, at arbejdsgiverne har en tilbøjelighed til at være for lidt visionære, når det handler om at give deres ansatte mulighed for videreuddanne sig til fremtidens opgaver.
- Vi bruger i HK Kommunal et stort millionbeløb på digitaliseringskurser for flere hundrede HK’ere. Det gør vi, fordi arbejdsgiverne ikke gør det. Og det er ikke fordi, der mangler penge til efteruddannelse, efter at vi har fået kompetencefondene, sagde Bodil Otto.
Flere bud på løsninger
Steen Christiansen erkendte problemet og skyldte skylden på det voldsomt reducerede antal medarbejdere i kommunerne, der betyder, at der ikke i særligt stort omfang kan undværes medarbejdere, der skal af sted på videreuddannelse.
- Det er 35.000 færre ansatte i kommunerne efter den gigantiske opbremsning oven på finanskrisen, sagde Albertslund-borgmesteren.
Og sådan bølgede debatten, der ikke bare handlede om problemer, men også levnede plads til et par bud på løsninger:
- Brug MUS-samtalen til en dialog om kompetenceudvikling til opgaver, der måske ikke ligger lige for, men lidt længere ude i fremtiden (Per Bennetsen)
- Muligheden for fleksibilitet gør offentlige arbejdspladser attraktive. Det skal der arbejdes med. De højtlønnede mænd har den højeste grad af fleksibilitet, så der er rum for forbedringer (Marianne Levinsen)
- Vi kan ikke uddanne for mange i det offentlige. Vi kan jo se, at det private arbejdsmarked gerne vil rekruttere dem. Det gælder blandt andet lægesekretærer og tandklinikassistenter (Bodil Otto)
- Ledere bruger alt for megen tid på andet end det, de burde. De skal bruge mere tid på at være ledere (Per Bennetsen)
- Fællesskabet i det offentlige er en god ting. Hvis der er dårlig ledelse, skal man sætte gang i en proces via MED-udvalget, så den kan blive bedre (Steen Christiansen)
- Mange er leder for alt for mange medarbejdere. Man kan kun få ægte anerkendelse, hvis ens leder ved, hvad man laver (Bodil Otto)