Det kan godt virke voldsomt, første gang man går ind ad døren til en faglig kongres. 394 delegerede deltog i denne uge i HK Kommunals kongres på Hotel Nyborg Strand sammen med et stort antal observatører, ansatte og mediefolk. Og midt i virvaret af rutinerede deltagere, som målbevidst myldrede omkring, stod førstegangsdelegeret Lene Thorup fra Jobcenter Horsens en smule betuttet af de mange sanseindtryk.

- Det var ret overvældende men også fedt og spændende. Det gav en ekstra særlig stemning, da de bar fanerne ind og fra scenen gennemgik, at det formelle var i orden, og kongressen lovligt indkaldt. Det var højtideligt og understregede, at det er en vigtig begivenhed, siger Lene, da vi fanger hende om mandagen. 

Lene (th) på plads på række 24 i kongressalen

Lene Thorup har allieret sig med en anden, der også deltager i en kongres for første gang. De kan støtte hinanden, og det er der brug for. Selv om meget af tiden går med at sidde og lytte, kan de delegerede ikke slappe af. Især ikke de nye som Lene.

- Jeg var megatræt i går, og så kunne jeg ikke sove. Der er så mange nye indtryk, der skulle sætte sig fast. Så mange vigtige ting, vi skal forholde os til, fortæller hun.

Hun er tillidsrepræsentant på tredje år, og da der er fire år mellem kongresserne, er det første chance for at være med, siden hun gik ind i fagligt arbejde. Den chance greb hun, dels for oplevelsens skyld, og dels for indflydelsen.  

- Det er ægte demokrati. Selv om jeg nærmest kommer lige ind fra gaden, er jeg er jo faktisk med til at beslutte noget, siger hun med et smil. 

Lene har forberedt sig grundigt. Hun har læst alt materialet, hun har deltaget i et møde med formandskandidaterne, og hun har været til formøde ugen før kongressen om den seneste udvikling. Nu har hun en mening om det hele, og det er hendes egen mening, for hendes mandat er ubundet. Ingen har sagt, hvad hun skal stemme, eller hvad hun bør mene om sager, problematikker og personer. 

- Som delegeret danner jeg mig mine egne holdninger. Der er ikke nogen facitliste, siger hun. 

Lenes stemme har samme vægt som de rutineredes stemmer, og det gør hende ydmyg overfor opgaven. Og hun skal i hvert fald ikke på talerstolen denne gang, selv om det rykkede lidt i hende, da der var en delegeret fra et andet jobcenter oppe at tale. 

- Det var godt nok fristende, men jeg gør det ikke i denne omgang, slutter hun.