Mærsk Tårnet koster Københavns Universitet mere end dobbelt så meget i husleje, som først aftalt. Foto: Bygningsstyrelsen

Mærsk Tårnet koster Københavns Universitet mere end dobbelt så meget i husleje, som først aftalt. Foto: Bygningsstyrelsen

Alle de medansvarlige fralægger sig ansvaret i de verserende dyre byggeskandaler på statens område. Så taberne ser ud til at blive de HK-ansatte, de studerende og uddannelsessystemet. Det er nemlig universiteterne, der kommer til at betale regningen i form af ekstreme huslejestigninger. 

Og universiteterne er nødt til at finde besparelser andre steder, når pengene til de forhøjede huslejer skal findes. Sådan bliver det sandsynlige resultat, når regningen for Bygningsstyrelsens mange fejlbehæftede byggeprojekter skal gøres op. 

- Besparelser er et andet ord for fyringer. Og det er som oftest det teknisk-administrative lag, der står for skud. Selv om der er lavet beregninger på, hvor mange forskere, det kan komme til at koste, så er det først og fremmest HK’erne i form af klinikassistenter, administrative medarbejdere, laboranter og andre teknisk-administrative faggrupper, som kan blive ofre for Bygningsstyrelsens dårlige styring af byggerier, siger fællestillidsrepræsentant i HK Stat på Københavns Universitet, Ingrid Kryhlmand.

Universiteterne skal ifølge reglerne betale godt 6 procent af den sluttelige anlægssum for byggerier i husleje til Bygningsstyrelsen. På den måde er Københavns Universitet (KU) således endt med en husleje på 200 millioner kroner om året i stedet for de først aftalte 70 millioner for den igangværende Niels Bohr-Bygning. Og Bygningsstyrelsen er derved hvert år sikret et stort overskud trods alle de kuldsejlede projekter, er det kommet frem i Politiken. 

LÆS OGSÅ: Staten tjener stort på kaotisk byggestyring (Politiken - bag login) 

Der verserer lige nu 4 voldgiftssager, hvor staten sagsøger sig selv i forbindelse med det store byggekaos. Københavns Universitet står på den ene side med krav om, at den statslige gevinst på huslejen ikke skal være så meget større end det oprindeligt aftalte, og Bygningsstyrelsen står på den anden side. 

Velfærdsmodel er i fare

Ifølge Ingrid Kryhlmand går besparelser og fyringer også ud over varen, som universiteterne skal levere: den uddannelse i høj klasse, som skaber dygtige danske gymnasielærere, læger, tandlæger, teologer, jurister og andre akademiske kandidater til det danske velfærdssamfund.

- Kerneopgaven vil uundgåeligt blive udfordret. For det er et unødvendigt og mærkeligt spil, vi er underlagt. Vi får penge fra Finansloven og skal derefter betale en stor del af dem tilbage igen i huslejer. 

- Jeg er blevet så træt af det ensidige økonomiske fokus i staten. Vi er sat i verden for at skabe de bedste kandidater i en velfærdsmodel, hvor vi er med til at få samfundet til at køre bedst muligt. 

- Det lader sig ikke gøre, når vi nu formentlig skal til at fyre, så Bygningsstyrelsen kan få overskud i deres budget og pudse glorien. Det minder mig om bytte-bytte-købmand. I stedet burde vi i fællesskab beslutte, hvordan de skatter, som vi alle indbetaler, bruges bedst muligt til gavn for alle. Men der sidder embedsmænd rundt omkring i staten og beskytter hvert deres budget. Det giver ingen mening – lad os få en helhedstænkning, siger Ingrid Kryhlmand.

”Alt, som kunne gå galt, er gået galt”

Et meget håndgribeligt eksempel på de interne slagsmål mellem de statslige virksomheder Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet (KU) er prestigebyggeriet Niels Bohr-Bygningen i København. 

Her er Bygningsstyrelsen, der er statens byggeselskab, løbet ind i en række udfordringer med dårlige håndværkere, skidt planlægning og forkerte beslutninger. Det har betydet, at byggeriet af flagskibet for forskning og uddannelse er forsinket på fjerde år og foreløbig er blevet mere end 2 milliarder dyrere end planlagt, så byggeprisen nu skulle blive 3,7 milliarder kroner.

- Der er tale om et projekt, hvor alt, som kunne gå galt, er gået galt. Det er et projekt, der er gået fra at være halvgodt til halvskidt, til værre og til problematisk. Og så ender det i en katastrofe, og til sidst er det jo en bombe, der springer, fortæller Kim Haugbølle, seniorforsker og ekspert i byggeprocesser hos Aalborg Universitet, om forløbet til DR.

BILLEDSERIE: Niels Bohr Bygningen under opførelse (Bygningsstyrelsen)

Bygningsstyrelsen er på et sent tidspunkt i forløbet blevet erstattet af Vejdirektoratet som ansvarlig for byggeriet. Og mens de mange deltagende parter i byggeriet strides om, hvem der står med hovedansvaret for skandalen, så er det Københavns Universitet og i sidste ende uddannelsesinstitutionens ansatte og forskere, der kommer til at betale prisen.

Huslejeordningen er nemlig sat sådan sammen, at universiteterne skal betale en fast procentdel af den samlede byggesum i husleje på Bygningsstyrelsens byggeprojekter. Det betyder, at KU i Niels Bohr-Bygningen i stedet for den oprindeligt aftalte husleje på 70 millioner kroner årligt nu kan se frem til en husleje på 200 millioner.

- Det ryger direkte af vores midler. Færre penge til studerende og uddannelse, færre penge til forskning. Det er en forarmelse af universitetet, siger den afgående bestyrelsesformand for KU, Mads Krogsgaard Thomsen, til DR.

Dobbelt husleje og byggefejl

Lidt over en kilometer fra det kuldsejlede byggeri ligger Mærsk Tårnet, hvor Bygningsstyrelsen i 2017 måtte indse, at budgettet for det færdige byggeri til Københavns Universitet er overskredet med 53 procent. I stedet for en byggesum på 1,3 milliarder blev prisen knap 700 millioner dyrere, har DR fundet ud af.

Fællestillidsrepræsentant Ingrid Kryhlmand. Foto: Mikkel Østergaard

 

Budgetoverskridelsen betyder, at Bygningsstyrelsen - i forhold til den oprindelige aftale - nu kræver dobbelt så meget i husleje. Samtidig med en huslejestigning fra 29 millioner til 63 millioner om året har universitet overtaget et tårn med en masse byggefejl, siger direktør for KU, Jesper Olesen.

- De her penge bliver taget direkte fra forskning og uddannelse. I virkeligheden kan du lave et simpelt regnestykke. Et forskeruddannet årsværk koster cirka en halv million kroner om året. Så kan du gange det op, og det giver så 60 forskerfyringer alene på grund af fordyrelsen, siger Jesper Olesen til DR.

 

Og samtidig kører altså interne voldgiftssager, mens tonen mellem de to parter mildest talt er anstrengt. Københavns Universitet har fx nægtet at skrive under på nye og dyrere huslejekontrakter på grund af manglende tillid til Bygningsstyrelsen. Og andre byggerier, som ikke er fuldført efter forskrifterne, nægter København Universitet at flytte ind i.

LÆS OGSÅ: Styrelse i strid med fem universiteter om otte byggerier (DR)

- Der er en håndfuld gamle projekter, som er gået galt, og som vi tvister om. Men det er vigtigt, at man skiller tingene ad mellem, hvad der er gammelt, og hvad der er nyt, siger Rasmus Brandt Lassen, der har været direktør i Bygningsstyrelsen siden 2018, da den tidligere direktør blev fyret på grund af byggeskandalerne.

”Hvad vil vi med samfundet?”

Fællestillidsrepræsentant Ingrid Kryhlmand vil have politikerne og befolkningen til at tænke over, hvilket samfund de egentlig vil have. For man kan ikke blive ved med at levere den bedste uddannelse og de skarpeste kandidater, når der tænkes i flere besparelser.

- Pengene skal selvfølgelig passe, men hvad vil vi med samfundet? Der skal altså afsættes penge fra staten, hvis vi vil have en brugbar velfærdsmodel og et universitetssystem, der kan levere internationalt konkurrencedygtige kandidater. Nu skal vi bare betale pengene tilbage i husleje, siger Ingrid Kryhlmand.

Hun vil have den nuværende model med Bygningsstyrelsen som både byggeherre og inkassator af husleje fjernet, så det ikke handler om at skabe et overskud via meget høje huslejer, der går ud over kvaliteten af de statslige institutioner.

- Det er ikke rimeligt, at universiteterne sættes i gabestokken. Politikerne skal ikke fortsætte med lappeløsninger, men i stedet finde en ny model, hvor bygningerne stilles til rådighed for os, så vores budgetter kun er på kerneydelserne og øvrige funktioner, som understøtter fx administration, siger Ingrid Kryhlmand.