Antallet af HK'ere ved domstolene er raslet ned. 30 procent færre fuldtidsstillinger var der i 2018 sammenlignet med 2008. Et fald fra 1.252 til 840 årsværk. Men antallet af dommere er uforandret. Det er nemlig lagt fast i Retsplejeloven. Nu mangler dommerne ofte en retssekretær, fordi HK-gruppen er skrumpet så kraftigt ind.
- Nu har vi sparet 400 årsværk. For ikke at være urealistisk med hensyn til de økonomiske muligheder, opfordrer jeg stærkt politikerne til at bevilge mindst 100 årsværk til domstolenes dygtige sekretærer. Og samtidig bør de skrotte omprioriteringsbidraget på 1,2 procent, siger Kate Kengen. Hun er tillidsrepræsentant i Københavns Byret, formand for HK Stats landsklub for ansatte ved domstolene og medlem af Domstolsstyrelsens bestyrelse.
- Hvis ikke vi har de dygtige retssekretærer, kommer dommerne til at lave meget mere administrativt arbejde, som vi ellers sagtens kunne lave. Før i tiden var det sådan i de fleste retssager, at dommeren havde en retssekretær med i retten. Men efterhånden, som vi blev færre og færre, er det mere sjældent, at dommere har retssekretærer med.
Læs også: Uden retssekretær er det straks en anden sag …
- Problemet er, at vi er for få i forhold til vores arbejdsopgaver i retterne. Vi kan simpelthen ikke nå det, vi gerne ville nå, når vi sidder i retterne som retssekretærer, forklarer hun.
- Men sekretærerne er ret vigtige for dommerne. En dygtig retssekretær kan jo skrive forklaringer ned med det samme, så man behøver ikke sidde og kigge på alt det bagefter. Det er også retssekretæren, der sørger for, at al teknikken fungerer, så dommerne ikke pludselig skal ligge nede under skrivebordet og se efter, hvad der er sket, hvis en eller anden ledning er faldet ud eller lignende, siger Kate Kengen.
Læs også: Retssekretærer får sagerne til at glide og Dommere: Lad os gøre, hvad vi er bedst til