Retssekretær i Københavns Byret Sandra Lindgren fortæller, at dommerne gerne vil have mere sekretærbistand.
- Jeg gør så meget som muligt af papirarbejdet klar til dommeren, før retsmødet begynder og i løbet af mødet. Så kan dommeren rette til, og derefter er der ikke så meget papirarbejde oppe på kontoret. På den måde får vi flere sager afsluttet efter kun en retsdag, fortæller Sandra Lindgren, retssekretær i Københavns Byret.
- Men mange udebliver fra retssagerne, og så skal vi indkalde vidnerne igen til en retsdag nummer 2, før sagen kan afgøres.
Det er primært straffesager, Sandra tager sig af. Opgaverne er blandt andre at beramme sager – det vil sige at finde en dato for sagens behandling i retten sammen med forsvarer, dommer og anklager.
Nogle sager kommer hurtigere for retten end andre. De såkaldte VVV-sager – der handler om vold, våben og voldtægt – skal for retten inden for 37 dage. Det er et politisk mål, fortæller Sandra. Derfor er der oprettet en særlig afdeling ved byretten til at tage sig af disse alvorlige sager. Afdelingen overtager de VVV-sager, man ikke kan nå inden for tidsfristen i de øvrige afdelinger.
Kun tid til en klap-sammen
Retssekretær Sandra har travlt, den dag HK Statbladet besøger hende. Interviewet kan kun foregå i hendes frokostpause. Mad når hun i bedste fald i form af en klap-sammen, lige inden næste sag begynder klokken 13.15.
- I dag har jeg 4-5 færdselssager. Den slags handler fx om at køre over for rødt, køre for hurtigt eller at blive taget med THC (hash, red.) i blodet.
60 procent på kontoret, 40 procent i retten. Sådan cirka fordeler Sandras arbejdstid sig. Det er de færreste retssekretærer, som får lov at lægge så stor en del af arbejdstiden i retten. Rigtig mange steder er der slet ikke sekretærer med i retten, oplyser Kate Kengen, formand for HK Danmarks Domstole.
Arbejdet er varierende – og retten er det mest spændende sted, siger Sandra – for dér følger man sagerne til dørs. Udover sagerne i byretten som i dag, fungerer Sandra som retssekretær i Dommervagten, ved fristforlængelser og i kendelsesafdelingen (hvor politiet kan få fx en ransagningskendelse, red.).
Læs også: - 100 nye årsværk vil hjælpe
- Jeg sørger for, at retslokalet er klart. At der er vand og kaffe, og at alle sidder, hvor de skal. Jeg besvarer eventuelle spørgsmål fra de implicerede/medvirkende. Under retsmødet skriver jeg alt ned, hvad der bliver sagt. Jeg tager mig af alt det praktiske. Hvis der skal tages kopier, gør jeg det, og jeg passer det tekniske udstyr, vi bruger til lydoptagelser og til videofremvisning under retssagerne. Det er meget it-teknisk, og dommerne forudsætter, at vi kan hjælpe.
I mange sager er retssekretærerne dog kun med ved start og slut. Undervejs bliver vidners og anklagedes forklaringer optaget digitalt. Fx er HK'erne ikke med ved almindelige domsmandssager. Men ved længerevarende sager, nævningesager, tilståelsessager, færdselssager og andre er der altid en retssekretær til stede, fortæller Sandra.
- Og dommerne vil gerne have mere sekretærbistand i retten, fortæller Sandra. Hun begyndte som elev i Byretten i 2011, blev færdiguddannet i 2013, fik fast stilling og er nu blevet valgt ind i HK-klubbens bestyrelse.
Læs også: Uden retssekretær er det straks en anden sag … og Dommere: Lad os gøre, hvad vi er bedst til