Foto: Mostphotos

Modelfoto: Mostphotos

Debatten om psykisk arbejdsmiljø flyttede ind på Christiansborg, da Ingeniørforeningen onsdag havde sat politikere, eksperter og de berørte ansatte stævne under en høring om det aktuelle emne. Fremmøde og diskussionslyst viste da også, at udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø vejer tungt på de danske arbejdspladser.

Socialdemokraternes Lennart Damsbo-Andersen var med til at forhandle forliget, der endte med vedtagelsen af en ny arbejdsmiljølovgivning. Den nye lovgivning lægger op til en speciel bekendtgørelse om det psykiske arbejdsmiljø, og det er folketingspolitikeren glad for.

- Det er godt at få debatten om det trængte psykiske arbejdsmiljø lidt væk fra virkeligheden og ind på Christiansborg. For ude i virkeligheden er der sket meget på området. Folk på arbejdsmarkedet føler ofte et alt for stort pres i en tid, hvor forandringer og ny teknologi er med til at stress alle, siger Lennart Damsbo-Andersen.

Læs også: Nyt rejsehold går til angreb på sygefraværet

Blandt andet regner man med, at psykisk belastede arbejdsmiljøer hvert år betyder 350.000 sygedage. Og alt inklusive skulle dårligt arbejdsmiljø koste det danske samfund omkring 80 milliarder kroner årligt.

- Vi har fået en lov, der klart placerer det overordnede ansvar for et sundt arbejdsmiljø hos arbejdsgiveren. Ressourcerne hos de ansatte skal passe med arbejdsmængden, og vi skal være bedre til at forholde os til det hele menneske. Derfor prøver loven at udstikke rammer og give flere midler og redskaber til Arbejdstilsynet, som ved mislyde kan gå til lederen og få ændret på forhold, så medarbejdere ikke bliver stress-sygemeldte, siger Lennart Damsbo-Andersen.

”Gode og onde” ledere

Mange af indlæggene handlede om eksempler fra arbejdspladser, hvor problemer med dårlig ledelse havde sendt ansatte ud i en spiral af psykiske belastninger, der endte med sygemeldinger. Flertallet af de fremmødte var godt tilfredse med, at der nu kommer en bekendtgørelse for det psykiske arbejdsmiljø. Men en del luftede også ønsker om en mere ambitiøs tilgang, hvor problemer fanges meget tidligere gennem forebyggende tiltag og mere fokus på ledernes uddannelse.

En repræsentant for Dansk Industri var dog lidt ked af, at diskussionen kom til at dreje sig om ”gode og onde” ledere. Han opfordrede til at bruge den solide kultur på det danske arbejdsmarked, hvor relationer mellem ledere og medarbejdere og en sund dialog kan løse mange problemer, før de opstår.

Netop det synspunkt var formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, Morten Thiessen, på linje med.

Læs også: AMR: Ingen kan alt, men alle kan noget

- Det dårlige psykiske arbejdsmiljø er forfærdeligt for den ramte ansatte, det er dyrt for det danske samfund, og det koster på virksomhedernes bundlinjer. Så alle skulle være interesseret i at løse problemerne i fællesskab. Det kan godt være, at arbejdsmiljørepræsentanterne mangler uddannelse, og lederne ikke altid er klædt nok på til opgaven – men det er jer, der skal sige, at I ikke har det godt, siger Morten Thiessen henvendt til gruppen af medarbejdere blandt publikum.

Ingeniørforeningens undersøgelser viser, at 52 procent af foreningens medlemmer kæmper med arbejdsmiljøet. Morten Thiessen vil have, at det bliver acceptabelt for den ansatte at stå åbent frem for at gøre psykiske belastninger til et kollektivt ansvar. Til gengæld tror han ikke på, at ledere skal uddannes til ’micro-management’ og detailstyring, når der skal skabes et klima med mere arbejdsglæde.

”Vi er hinandens arbejdsmiljø”

På samme måde vil forskningsleder og ph.d. Anders Buch fra VIA University College hellere fokusere på, at ”lederskab kræver følgeskab”. Det er for ham at se vigtigt, at den gode leder indgår i relationer og kommunikation for at motivere medarbejdere til at gå i en bestemt retning.

- Arbejdsmiljø er det, der befinder sig under overfladen. Det, vi ikke kan se, er det, der batter, når vi skal sætte ind for at skabe et godt arbejdsmiljø. Men vi er bedst til at forholde os til det, som er over overfladen: trusler, mobning, chikane og lignende. Men vi skal blive bedre til at se på det under overfladen: ubrugelig teknologi, dårlig mailkultur, vaner, hvad man ’plejer’, unødvendige registreringer og andet, som er svært at sætte en finger på, men som for det meste fjerner meningen og glæden ved arbejdet, siger Anders Buch.

Læs også: Stress er ikke din egen skyld  

Ifølge forskningslederen ”er vi hinandens arbejdsmiljø”. Blandt andet derfor er relationerne så vigtige at pleje på arbejdspladsen, mens ”teknologien er for vigtig til at overlade til ingeniørerne”, for den hastige teknologiske udvikling kan komme til at skjule relationerne i et arbejdsfællesskab, mener Anders Buch.

Arbejdsmiljøchefen Jesper Yttesen fra Adserballe og Knudsen har været den drivende kraft bag en stresspolitik i det hastigt voksende byggefirma, hvor flere kulturer skulle favnes og tilgodeses. Arbejdet med at skabe bedre trivsel gav Adserballe og Knudsen arbejdsmiljøprisen 2019.

- Vi skulle bryde tabuer i en mandekultur, hvor det var vigtigt at gøre arbejdsmiljø nært og vedkommende for alle. Vores måde at opnå ændringer var at skabe rammer, retningslinjer og kommandoveje for medarbejderne, der hvor der måske før var manglende respekt og uklare krav. Vi er jo ikke eksperter, men vi har fået en stresspolitik, som tager relationer alvorligt, løfter frustrationer og giver den ro og tryghed, der giver arbejdsglæde, siger Jesper Yttesen.

Den danske model skal i spil

Det samspil mellem medarbejdere og ledere, der satses på i Adserballe og Knudsen, er også et mål i Arbejdstilsynet, hvor vicedirektør Vibe Westh er myndigheden, som fører tilsyn med det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser.

- Det politiske arbejde har gjort det muligt for os at øge fokus på det psykiske arbejdsmiljø, hvor udfordringerne er vokset de senere år. Hvis vi skal være længe på arbejdsmarkedet, så skal vi også sammen finde nye veje for at skabe trivsel, siger Vibe Westh.

Læs også: Dokumenteret: Dårligt arbejdsmiljø gør ansatte mere syge 

Vicedirektøren ser i sit tilsynsarbejde ikke onde eller gode chefer, men et ansvar, som skal placeres. Så hun anser samspillet mellem chef og medarbejdere som vigtigt. Det samme gør forskningsleder Anders Buch.

- Mange lande med en noget større magtdistance end vores kigger mod Norden, når det handler om at få et bedre samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. For vi har en fast form, der virker. I Danmark er de faglige organisationer for ansatte og chefer i dialog. Det er en model, mange misunder os. Og en model, vi kan bruge til at skabe de gode relationer og en bedre trivsel på arbejdspladserne, siger Anders Buch.