Deltag i konkurrencen om Årets Elev og Årets Elevplads for tandklinikassistentelever og tandklinikker

I HK Østjylland vil vi gerne anerkende gode elever og deres kollegaer, der er med til at skabe de elevpladser, der er hele fundamentet for til at sikre fagligheden inden for tandklinikassistentfaget. Derfor kommer vi på besøg hos jer i uge 9.

- Vi vil meget gerne have en kop kaffe og en snak, hvis der er tid til det, men ellers kommer vi bare for lige at hilse på, så I kan se, hvem vi er, fortæller Nynne Dahlgreen, sagsbehandler i HK Østjylland med ansvar for praktiske elever i den private sektor.

Måske er du Årets Elev – eller måske har I Årets Elevplads?

Nynne Dahlgreen og hendes kollegaer kommer med en invitation til at deltage i konkurrencen Årets Elev og Årets Elevplads.

- Vi vil rigtig gerne anerkende den gode indsats - uanset om man er elev eller arbejdsplads. Derfor har vi udviklet konkurrencen Årets Elev og Årets Elevplads, som nu afholdes for tandklinikassistentelever og tandklinikker. Der er selvfølgelig kun en vinder i hver kategori, men det er også en stor glæde at blive nomineret, fordi det netop er en anerkendelse af den indsats, man har gjort, siger Nynne Dahlgreen.

Har du allerede en, du gerne vil nominere?

Hvis du allerede nu har en helt oplagt kandidat til Årets Elev eller Årets Elevplads, kan du sende din indstilling til oestjylland@hk.dk. Indstillingen skal indeholde navn og adresse på virksomheden, begrundelse for indstillingen og dine kontaktoplysninger.

Oplysningerne bliver kun brugt i forbindelse med afviklingen af konkurrencen. Når konkurrencen er slut bliver alle indsamlede data slettet. Du kan læse mere om HK’s privatlivspolitik her https://www.hk.dk/omhk/oplysning/persondata