Den moralske stress er den værste

Psykolog Mille Mortensen mener, at angsten for at blive ekskluderet er ekstremt stærk på danske arbejdspladser. Foto: Thomas Søndergaard

Vi ser en læges venteværelse, hvor ti personer venter på stole langs væggene. Der zoomes ind på en yngre kvinde, som sidder og kigger i et magasin. Nu lyder en bip-tone. Hun løfter blikket og ser undrende på, at alle andre på samme tid rejser og sætter sig igen. Kort efter lyder tonen igen, og seancen gentager sig. Den unge kvinde virker utilpas. Ved næste bip rejser og sætter hun sig ligesom de andre. Og gør det fortsat, hver gang bippet lyder. 

Kvinden ved ikke, at hun er udsat for et eksperiment og bliver filmet med skjult kamera. De ni andre i venteværelset er skuespillere, som er instrueret i opgaven.

En efter en bliver de kaldt ind til lægen, og til sidst er forsøgspersonen alene. Stopper hun nu med at rejse og sætte sig, når bippet lyder? Nej, hun fortsætter. Og efterhånden som flere intetanende personer kommer ind i venteværelset, ser vi først samme undren, som hun havde i begyndelsen. Men allerede efter få bip retter de ind og gør den samme bevægelse.

Vil du se videoen med eksperimentet i venteværelset? Søg på ‘Social Conformity – Brain Games’ på YouTube

Videoen har cand.mag. i psykologi Mille Mortensen taget med på BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration (BFA)’s ‘Temadag om håndtering af tabuer på arbejdspladsen’ 5. december 2019 på Hindsgavl Slot i Middelfart. Overskriften på oplægget er ‘Det, vi ikke taler om, har vi ondt af’. Mille Mortensen er forsker i mobning, krænkende handlinger og stress. Og tilhørerne er medarbejdere og ledere fra statslige, kommunale og finansielle virksomheder.

Scenerne på skærmen efterlader en intens summen i den fyldte sal. På spørgsmålet, om det er en situation, man kan genkende, svarer en deltager:

- Når man som ny kommer ind på en arbejdsplads, så gør man det, man tror, man skal. Jeg tror, jeg har gjort det selv.

Vi møder verden med følelser

Med videoen viser Mille Mortensen et eksempel på social kontrol; at vi som mennesker vil gå meget langt for at undgå at opleve os ekskluderet af fællesskabet og endda under tiden så langt, at vi kommer til at gøre noget, som vi ellers ikke ville have gjort. Når der opstår en arbejdspladskultur, hvor det er tilfældet, kan det føre til mistrivsel og sygdom.

- Vi kan vænne os til måder at være sammen på, som vi egentlig ikke synes er okay. Og det er meget svært at stoppe, for angsten for at blive ekskluderet er ekstremt stærk, siger Mille Mortensen.

Det skyldes, at vi møder verden med følelser. Som forsøget i venteværelset viser, bliver den unge kvinde utilpas, hvis hun ikke gør som de andre. Hun frygter at blive ekskluderet.

Mille Mortensen forklarer adfærden med de følelsesregulerende systemer, der styrer vores urgamle hjerner.

Find værktøjer til at forebygge moralsk stress på: etsundtarbejdsliv.dk/stress

- Trusselssystemet bliver aktiveret med frygten for at blive holdt uden for fællesskabet, og vi kommer i alarmberedskab. Hjernen reagerer på præcis samme måde, som var det et farligt rovdyr, der gik til angreb. Vores hjerner kan ikke skelne imellem, om truslen er fysisk eller psykisk.

Så selv om vi ikke har synlige løver rendende rundt i gaderne, er de der alligevel, siger hun; de er bare forklædt i psykiske trusler. 

- Motivationssystemet virker som en belønningsknap, når det aktiveres i form af lykkehormonet dopamin. Når vi følger de andre, belønner hjernen os, og vi oplever at være en del af flokken.

Alle kan handle uhensigtsmæssigt

Ifølge Mille Mortensen medfører det moderne, accelererede arbejdsliv med besparelser, forkortede sagsbehandlingstider, målstyring, lean og så videre et krav om robusthed, ligesom det skaber en stigende ubalance mellem krav og ressourcer. Det udsætter medarbejdere for et krydspres.

Hun nævner et eksempel fra en personalegruppe, som arbejdede med patienter. En medarbejder havde anmeldt en episode med en borger til politiet, fordi hun fandt, at det var det rigtige at gøre i situationen. Men efterfølgende begyndte kollegerne at se skævt til hende.

- Vi kan alle komme til at optræde uhensigtsmæssigt, hvis det er nødvendigt for at undgå at blive udelukket af fællesskabet. Det kan føre til krænkende handlinger eller decideret mobning, hvor det er utrygt at sige fra, fordi man i så fald bliver anset for at være for følsom eller for svag, siger Mille Mortensen.

Hun understreger, at den form for stress, der opstår i et miljø, hvor relationen til kollegerne er under pres, er den værste, fordi det handler om noget så basalt som vores sociale overlevelse.

- Når man som følge af frygt for udelukkelse går på kompromis med sin egen etik og moral, fordi der er en forventning om, at man skal være robust som medarbejder, opstår den moralske stress, hvor man ikke føler, at man får gjort tingene godt nok. Det fører til tab af faglig stolthed og mening med arbejdet, og i sidste ende er der risiko for at blive syg af det.

Vi kan ikke tale for meget

Efter en lille summepause i salen, deler en leder i salen sin refleksion over, hvad der skal til for, at man kan ændre på en uhensigtsmæssig arbejdspladskultur.

- Vi tror måske, at vi ved at ansætte en ny medarbejder kan ændre kulturen på arbejdspladsen. Men hvor længe kan vedkommende blive ved med at være den anderledestænkende?

Vi må gribe det anderledes an, svarer Mille Mortensen. For at forebygge eller ændre på skadelig arbejdspladskultur, må vi begynde at tale med hinanden om det svære og det tabubelagte i kulturen.

- Vi får svar, som vi spørger. Så frem for at spørge, hvad der er galt med den eller de enkelte, skal vi spørge, hvad det er i vores arbejdspladskultur og arbejdsvilkår, der gør det oplagt eller nødvendigt for den eller de enkelte at gøre det, de gør.

Vi kan faktisk ikke tale for meget, om det der er svært, mener hun og fastslår til sidst:

- Den, som ikke tør vise sig sårbar, er for alvor bange!       

BOKS