Jeg er....
Jeg hedder Jacob Leth Halldorsson og er ansat som IT-specialist i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.
Min administrative baggrund i en IT verden giver super god mening i hverdagen.
Elevtiden:
Som kontorelev med Speciale i Offentlig administration tilknyttet SKAT's IT Center(ServiceDesk) i Haderslev har det været en stor fordel for mig og mine kunder(andre kollegaer i Skatteministeriet) at en som en del af min praktikperiode også prøvede kræfter med at sidde 4 måneder i vores kundecenter, hvor jeg hjalp borger med fx. forskuds- og årsopgørelsen. Samt 4 måneder som sagsbehandler i Punktafgifter hvor vi blandt andet udførte smuglerikontroller eller kontrol med afgifter på spil.
Det giver mig en hel anden forståelse for hvad det er for udfordringer mine kollegaer oplever og hvor vigtigt det er at vi kan yde en god IT support.
Efter endt uddannelse:
Efter min elevtid blev jeg tilknyttet et projekt med at indføre en ny support-portal. Særligt her kom mit kendskab til både forretning og IT i spil. Da projektet blev færdigt i sommeren 2016 blev jeg derfor også fastansat som ansvarlig for systemet. Internt kalder vi det systemejer.
I dag er vi et team på 10 der står for at vedligeholde og udvikle systemet samt de tilhørende processer. Med de nye teknologier og den store sagsmængde vores IT-Center oplever, har vi et særligt stort fokus på at gøre selv de mindste elementer mere strømlinet. Det giver en spændende hverdag hvor vi hele tiden skal udfordre hinanden på om vi nu har fundet den løsning der også gav bedst mening for vores kollegaer der i sidste ende skal bruge systemet, hvad enten det er som slutbruger eller som sagsbehandler.
Da jeg startede min elevtid i SKAT i Haderslev tilbage i 2013 var SKAT stadig var ramt af 00'ernes nedskæringsplaner og vi ca 120 elever der var ansatte i SKAT over hele landet var med få undtagelser det eneste nye "blod" der var trådt ind af døren gennem flere år. I dag er vi blevet til 7 styrelser i Skatteforvaltningen, samt yderligere 4 styrelser under ministeriet, tilsammen har vi over 10.000 ansatte og alene i min styrelse rekruttere vi omkring 50 mand i måneden.
Det giver en masse spændende udfordringer og som Fællestillidsrepræsentant for HK'erne samt næstformand i vores samarbejdsudvalg har det været et af mine fokusområder at vi skal tage rigtig godt imod de mange nye kollegaer.
Fremtiden:
Når jeg kigger fremad sidder jeg med en unikmulighed hvor jeg både kan engagere mig endnu mere på TR fronten og udvikle mig med HR og leder kompetencer. Samtidig har jeg et utroligt spændende arbejde hvor jeg både har mulighed for at gå den tekniske vej eller engagere mig endnu mere i forretningsperspektivet af opgaven.