Når en medarbejder føler sig presset på arbejdet, kan der være mange forskellige faktorer i spil.
Der kan være et pres fra ledelsen, fra kollegerne, fra kunder og fra ting i privatlivet. Man kan føle sig presset, fordi man ikke har en klar idé om, hvordan man når i mål med en opgave, fordi man ikke bliver anerkendt undervejs, eller fordi man bliver afbrudt hvert andet øjeblik. Endelig kan man være presset på tid. Når tidspres opstår i et team, står og falder det psykiske arbejdsmiljø med, hvor mange andre former for pres medarbejderne oplever samtidig med den hårde deadline, vurderer ekstern lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet Janne Skakon.
- Det er ikke helt unormalt, at vi ser både individuelle medarbejdere og hele teams reagere positivt på tidspres. Det kan være energigivende, når der bliver lagt et sundt pres på én. Og for mange er det motiverende, at arbejdet ikke er statisk, men foregår i bølger, hvor det går op og ned i tempo, siger Janne Skakon.
Ifølge psykologen sender hjernen belønningshormoner ud i organismen, som giver os et rush og gør os glade, når vi kommer op i gear. Men kun, hvis vi kan køre stærkt i en forholdsvist ubekymret tilstand.
- Hvis man har meget travlt, så føles enhver form for grus i maskineriet voldsomt frustrerende. Sundt tidspres kræver, at der ikke er andre former for markant arbejdspres i spil.
Den onde cirkel
Det er veldokumenteret, at noget af det, som kan stresse mennesker mest, er uforudsigelighed – fx når man ikke ved, hvornår noget holder op igen. Derfor er det helt afgørende, at medarbejderne kan se en ende på det, når de arbejder under tidspres, pointerer hun.
- Hvis man kan sige til sig selv og ikke mindst til hinanden, at ‘om 2 uger kan vi slappe lidt af igen’, så belaster tidspresset meget mindre i de 2 uger. Hvis et team derimod ikke har en fast ramme om en presset periode, så begynder fornemmelsen af, at det er en statisk tilstand, at brede sig. Det kan ingen holde til på sigt, siger Janne Skakon, som har set flere eksempler på, at selv meget velfungerende teams kommer ind i en dårlig spiral, hvis et tidspres bliver en permanent tilstand.
- Et godt arbejdsklima, hvor man er vant til at tage én for holdet, når der er travlt, kan ikke opretholdes, hvis der ikke er perioder med god tid ind imellem belastningerne. Overskuddet daler langsomt, men sikkert.
Det kan ifølge psykologen indlede en ond cirkel. Det begynder måske med, at en enkelt medarbejder viser tydelige tegn på stress, men snart begynder det at brede sig til resten af teamet.
- Stress smitter. Med det resultat, at der opstår flere konflikter end normalt. Der bliver mindre tid til den vigtige dialog – blandt andet om, hvordan man løser opgaven bedst. Derfor bliver der begået flere fejl og taget flere dårlige beslutninger, siger Janne Skakon.
Læs også: TIDSPRES: Vi vil ikke have stress
Hvis tidspres bliver koblet op med andre former for pres, så vil et team kunne opleve, at vanskelige ting, man ikke har fået talt om, kommer op til overfladen, vurderer hun.
- Svære ting bliver forstørret, når et team er stresset. Vi får et mere negativt syn på tingene og begynder at interessere os for worst case scenarios. Derfor er det så vigtigt, at ledere sikrer sig, at et tidspres aldrig bliver permanent. Og når det er der i en veldefineret periode, så skal alle andre former for pres reduceres til et minimum, siger Janne Skakon.
De dynamiske kræfter
Mange vil sige om sig selv, at de arbejder mest effektivt med en deadline hængende over hovedet. Det kan sagtens være rigtigt, vurderer Janne Skakon.
- Hvis man rammer den optimale spændingskurve, hvor et tilpas tidspres går op i en højere enhed med energi og gejst, så er der mulighed for at præstere på højt niveau uden at blive den mindste smule stresset.
Det er tidspresset, der leverer adrenalinen, og fraværet af andre former for pres giver ubekymretheden. Det er en højeffektiv tilstand at arbejde i, mener psykologen.
- Men vi kan se, at så snart en opgave bliver større og mere kompleks, og der skal koordineres, vidensdeles og samarbejdes på kryds og tværs, så risikerer kvaliteten og arbejdsglæden at falde under tidspres, siger Janne Skakon, som har specialiseret sig i de dynamiske kræfter på en arbejdsplads.
Det hele hænger sammen i et team, der skal performe, vurderer hun.
- Kender vi hinanden og hinandens faglighed, styrker og svagheder? Har vi tillid til hinanden, eller er vi usikre på hinanden? Kan vi fx drøfte det i fællesskab, hvis nogen har begået en fejl – og lære af det? Forstår vi alle sammen meningen med det, vi laver – altså ikke bare, hvordan opgaven skal løses, men også hvorfor? Hvis du skal op i femte gear, bliver du nødt til at forstå, hvorfor du skal køre så stærkt. Det er alle disse dynamiske kræfter, som tilsammen afgør, om et team kan arbejde konstruktivt sammen under tidspres, siger Janne Skakon.