Dom giver klare regler for lægebesøg

Hvad er reglerne for at gå til læge i arbejdstiden? Hvis jeg har fået lov til det af min leder, er transport så en del af det? Hvad med eventuel ventetid? Gælder de samme regler i forbindelse
med aftaler hos en psykolog?

Dette er blot et udsnit af de spørgsmål, som HK og HK Kommunal løbende bliver præsenteret for af medlemmer, som gerne vil have klare retningslinjer for, hvad der er ret og rimeligt. Og især, hvornår man kan tillade sig at stå fast på sin ret over for en ikke særlig imødekommende chef eller HR-kontor.

En dom fra Østre Landsret har bragt lidt mere klarhed over retningslinjer på området – og dermed også, hvornår medarbejdere har ret til tjenestefri med løn – og omvendt, hvad arbejdsgivere kan forvente af ansatte, og hvornår de kan sige nej.

REJSETID ER INKLUDERET

Henrik Gammelholm, juridisk konsulent i HK Kommunal, udlægger her principper og retningslinjer for ret til tjenestefri med løn i forbindelse med sygdom, lægebesøg, forebyggelse, kontrolforløb, undersøgelser mv. Og her kommer første grundprincip og regel:

- Som medarbejder har man en pligt til at forsøge at placere sin aftale uden for arbejdstiden, men af mange årsager er det selvfølgelig ikke altid muligt. Det kan være fordi, der ikke er andre tider at få eller, at den mulige aftale uden for arbejdstid har så lange udsigter, at den ventetid ikke er rimelig at forlange, forklarer Henrik Gammelholm.

Det leder frem til næste princip. Hvis et sygdoms-sundhedsmæssigt besøg er ordineret af lægen, har man ret til tjenestefri med løn. Punktum. Dog stadig forudsat, at aftalen ikke kan placeres uden for arbejdstid eller på en fridag. Og her pointerer Henrik Gammelholm, at tjenestefri er inklusive rejsetid til og fra aftalen til arbejdspladsen, ligesom (ekstra) ventetid også er inkluderet i den ret.

LÆGEORDINERET PSYKOLOG

Når vi i teksten skriver lægen, så er det i virkeligheden lettere forsimplet. Andre behandlere har også ret til at ordinere behandling. Det gælder f.eks. tandlæger, psykiatere, andre speciallæger og kiropraktorer.

Det leder til tredje princip. Er man syg, har man altså ret til tjenestefri med løn – forudsat, at det er en lægefaglig vurdering, om man er syg. Det rejser spørgsmålet: Hvad så hvis man er halvsyg, på vej til at blive syg eller måske går til kontrol, efterbehandling – og altså strengt taget ikke nødvendigvis er sådan rigtig syg?

Ja, så gælder samme princip også. Kontrol og efterbehandling er en del af et samlet lægeordineret forløb – og altså indbefattet i tjenestefri.

- Og hvis man har noget, som man erfaringsmæssigt ved kan udarte sig til det værre, så kan det faktisk også være i orden at gå til læge eller behandling i den situation, altså hvis et lægebesøg kan forhindre forværring eller fravær i det hele taget, pointerer Henrik Gammelholm

Det betyder også, at samtaler hos psykolog kan komme i den kategori – forudsat at de er ordineret af f.eks. en læge. Hvis man har brug for samtaler som følge af en livskrise, stress eller lignende, som har udløst eller potentielt kan udløse sygefravær, så vil psykologsamtaler dermed være omfattet af reglerne om tjenestefri med løn.

FRIVILLIG SCREENING ER NOGET ANDET

Det leder os videre til det fjerde spørgsmål og budskab: Er det så alle slags sygdoms- og sundhedsmæssige besøg hos lægen eller på hospitalet, der er inkluderet i retten til tjenestefri med løn? Svaret er nej, da princippet om frivillighed kommer ind her.

Hvis grunden til et ”sundhedsbesøg” er frivilligt – også selv om det er hos læge eller speciallæge, så kan man ikke forlange at få fri. Her kan man nævne problematikker som vaccinationer forud for udlandsrejse og frivillige tilbud om f.eks. tarmscreeninger til mænd eller brystkræftscreeninger til kvinder.

I alle tilfælde er der tale om ikke-ordineret lægebesøg og tilbud, som du i princippet kan vælge fra eller til.

På samme måde vil kosmetiske operationer heller ikke være omfattet – med mindre indgrebet er ordineret af lægen.

Tilbage står spørgsmål om graviditet. Her er det korte svar: Ved graviditet og fertilitetsbehandling gælder de samme regler, som ved almindelig sygdom. Også selvom graviditet ifølge Ligebehandlingsloven ikke defineres som en sygdom – heller ikke de gener og sygdomme, der følger med en graviditet.