Februar og september er de måneder, hvor studerende fra uddannelsen til administrationsbachelor i offentlig forvaltning typisk begynder i praktik i stat, kommuner og regioner. Her er der altså en oplagt mulighed for at introducere disse praktikanter for fællesskabet i HK Kommunal og anspore dem til at være aktive i ABL/HK, administrationsbachelorernes landsforening. Medlemskab er gratis, når man er studerende.
Årsmøde
13.-14. marts 2020 (fredag-lørdag) er der årsmøde i ABL/HK på HK's kursusejendom Christiansminde i Svendborg. Det er et meget populært arrangement med et spændende program. 94 procent af sidste års deltagere var enten meget tilfredse eller tilfredse med årsmødet. Du må gerne gøre opmærksom på, at tilmeldingsfristen er 28. februar. Man kan læse mere om årsmødet og tilmelde sig via dette link. (Linket er udløbet pr 18/3 2021)
En praktikantvejleder tager sig af mange forhold i forbindelse med praktikken, men det kunne måske være en god indgang til en snak, hvis du tager udgangspunkt i nogle af emnerne i denne pjece fra HK Kommunal med inspiration til et godt praktikforløb.
Læs mere om uddannelsen og ABL/HK, og hvilke fordele der er ved at være aktiv i landsforeningen, på dette site.