- Hvis vi skal udvikle den velfærd, vi alle sammen er så stolte af, og sikre borgernes fortsatte tillid til velfærdssamfundets kerneydelser, er det helt nødvendigt at løsne nogle af de stramme bånd, som Budgetloven i dag lægger ned over dem.
Sådan lyder det i et indlæg i Altinget.dk fra en bred og noget usædvanlig alliance bestående af både formændene for de fem faglige organisationer i Virkelighedens Velfærd og topfigurerne i KL og Danske Regioner.
Budgetloven har ifølge formand for HK Kommunal, Lene Roed, formand for FOA, Mona Striib, formand for KL, Jacob Bundsgaard, og de andre forfattere siden 2014 lagt en unødvendig stram styring ned over den offentlige velfærd i Danmark.
Loven betyder blandt andet, at kommuner og regioner bliver mødt af markante økonomiske sanktioner fra statens side, hvis man bruger flere penge til velfærd end aftalt.
Langsigtet planlægning af velfærden
Derfor er der ifølge indlæggets forfattere brug for mere langsigtede investeringer uden frygt for at blive ramt af sanktioner.
- Den nuværende lovgivning er årsag til alt for mange kortsigtede beslutninger, da alt måles i det enkelte år og ikke over flere år. Frygten for at blive modregnet betyder, at de enkelte institutioner i mange år har brugt færre penge, end der egentlig var råderum til, med serviceforringelser til følge, lyder det i indlægget.
De faglige organisationer, KL og Danske Regioner peger på, at serviceudgifterne alene i kommunerne er faldet med 8,5 milliarder kroner fra 2009 til 2018.
- Derfor er der behov for at ændre Budgetloven, så den kan tage bedre højde for virkeligheden i kommuner og regioner og give bedre muligheder for de rette langsigtede løsninger, mener de i alt syv forfattere.
EU-regler åbner for 10 milliarder ekstra til velfærd
De fastslår samtidig, at Danmark har en stærk økonomi og solide offentlige finanser.
- Der er ingen grund til, at den offentlige sektor lægger unødige bånd på sig selv. Vi overfortolker EU-reglerne og tillader kun os selv et underskud på en 0,5 procent af BNP, selvom EU giver lov til et underskud på 1,0 procent. Hvis vi fulgte EU, ville det give plads til at investere flere end 10 milliarder kroner ekstra i velfærden, fremgår det af indlægget.
På den baggrund appellerer de syv formænd til regeringen om at gøre op med Budgetloven på fire centrale punkter:
For det første bør grænsen for offentligt underskud hæves fra 0,5 til 1,0 procent af BNP. For det andet bør Budgetloven ændres i retning af mere fleksible flerårige budgetrammer. For det tredje skal de nuværende sanktioner lempes. Og for det fjerde bør store og væsentlige investeringer, fx klimainvesteringer, holdes ude af opgørelsen af den strukturelle saldo.