Hvis arbejdsgiveren skal være erstatningsansvarlig kan det få afgørende betydning, at medarbejderen åbner munden og siger fra over for dårligt arbejdsmiljø.
Det er konklusionen i en ny dom fra Vestre Landsret om erstatning ved psykisk arbejdsskade.
I sagen var der tale om en person, der over to år var ansat på en skole, hvor han indgik i et team omkring udadreagerende elever.
Anerkendt som erhvervssygdom men ..
Han blev efterfølgende langtidssygemeldt med en psykisk lidelse, som man mente stammede fra have været udsat for vold og trusler fra eleverne samt svigt fra ledelse og kollegaer.
Skaden blev anerkendt som erhvervssygdom, men hans fagforening ville også have erstatning for de efterfølgende tab som følge af sygdommen.
Og den del tabte fagforeningen og medarbejderen altså – ud fra flere begrundelser.
Fin voldspolitik og ingen klager
For det første havde ledelsen været dygtige nok til at klæde den ansatte på ift opgaven, ligesom man også havde en skriftlig voldspolitik og faste procedurer for, hvordan medarbejderen kunne indberette voldsepisoder, hvilket var tilstrækkeligt ift forebyggelse og håndtering af vold.
For det andet havde medarbejderen ikke under sin ansættelse givet udtryk for, at arbejdet var psykisk belastende.
Han havde ikke bedt ledelsen om værktøjer til at håndtere arbejdet eller i øvrigt givet udtryk for utilfredshed med arbejdsmiljøet. Desuden havde medarbejderen selv bedt om yderligere beskæftigelse.
For HK Kommunals juridiske konsulent Henrik Gammelholm viser dommen, at det er vigtigt den enkelte medarbejder siger fra.
- Hvis arbejdsgiveren ikke har grund til at antage, at arbejdsforholdene er skadelige for medarbejderen, så kan det vise sig meget svært at gøre dem ansvarlige. Det viser, at medarbejderen klart skal tilkendegive overfor ledelsen, hvis arbejdsbelastningen er for stor.