En aften i 2003 er Charlotte Kuur Hansen på vej hjem i bil sammen med sin mand og lille datter. De har været til fødselsdagsfest hos hendes svigerforældre. Pludselig spørger hendes mand:
”Tror du ikke, vi skal finde ud af, hvad det her handler om?”
Forud er gået uger, hvor Charlotte har været opfarende og sur. Humøret har svinget hele tiden. Hun synes, at alt roder derhjemme og skælder både ud på datter og mand. I dag kan hun se, at hun i perioden nok var mere monster end mor og kone.
På dagen for fødselsdags-sammenkomsten har Charlotte fri. Men selv om hun har hele dagen til at gøre sig klar, bliver klokken 20.30, inden hun er parat til at tage med. Hun kan ikke få datteren og sig selv i tøjet men bliver ved med at gå rundt om sig selv.
- Jeg havde slet ikke tænkt på stress. Men da min mand stillede sit spørgsmål, kunne jeg godt se, at der var noget helt galt. Så da jeg dagen efter er hos sundhedsplejersken, deler jeg mine frustrationer. Jeg tænker, at jeg ikke er god nok til at opdrage min datter. Men sundhedsplejersken siger, at jeg gør alt helt fint. Hun synes, jeg i stedet skal snakke med min læge, der henviser mig til Arbejdsmedicinsk Klinik, og der bliver det klart, at jeg har stress, fortæller Charlotte.
- Jeg kunne slet ikke koble af, når jeg kom hjem fra job. Jeg tænkte hele tiden på arbejdet og vågnede om natten med tanker som: Jeg glemte at bestille det og det, og jeg glemte at sætte det og det på plads, beretter Charlotte.
Kunne ikke koble af
Charlotte Kuur Hansen er sygemeldt i halvanden måned og har blandt andet samtaler hos en psykolog, inden hun starter op igen på få timer om ugen og langsomt trapper op i tid.
- Inden sygemeldingen havde jeg faktisk talt med min chef om at gå ned i tid. Jeg er sikker på, at jeg ikke sagde det tydeligt nok. Så han gjorde ikke mere. Hvordan skulle han det? Jeg var jo ikke engang selv klar over, at jeg havde stress. Men jeg kunne slet ikke koble af, når jeg kom hjem fra job. Jeg tænkte hele tiden på arbejdet og vågnede om natten med tanker som: Jeg glemte at bestille det og det, og jeg glemte at sætte det og det på plads, beretter hun.
- Da ordet stress først blev nævnt, var min chef meget lydhør, og det blev aftalt, at jeg i stedet for 37 timer om ugen skulle gå ned på 31 timer. Og i stedet for 2 lukkevagter om ugen, havde jeg kun 1. Der var også dage, hvor jeg fik tidligere fri, og 1 dag jeg mødte senere ind, fortæller hun.
Ramt af stress igen
I lang tid går det godt. Charlotte tænker, at hun er blevet bedre til at spotte symptomerne og, at stress ikke vil ramme hende igen. Men hun tager fejl.
I foråret 2017 er den tidligere uddeler gået på efterløn, og en ny er kommet til. En dag bliver uddeleren sygemeldt med stress, og i tre en halv måned kører medarbejderne selv butikken, indtil der bliver ansat en ny chef.
- Det var en spændende periode arbejdsmæssigt. Jeg lærte rigtigt meget. Jeg var opmærksom på stress og vidste, at jeg balancerede på kanten. Men jeg følte, at jeg kunne styre det. Jeg begyndte igen at have svært ved at lægge arbejdet fra mig, når jeg kom hjem. Men jeg så slet ikke signalerne på stress, for de var ikke de samme som sidste gang. Denne gang blev jeg ikke sur og gal men meget trist og ked af det, beretter hun.
- En aften i september tænkte jeg: Det her går ikke. Noget er forkert. Så jeg tog en stresstest på nettet, og den bonnede i den grad ud. Jeg tog til lægen, som sygemeldte mig, og så snakkede jeg med den nye chef, som lige var startet i butikken 6 dage tidligere. Jeg havde et møde med ham, for jeg tænkte, at det var vigtigt, at han så, hvordan jeg havde det, og igen mødte jeg forståelse, da jeg italesatte problemet, fortæller Charlotte.
Er du stresset? Se tegnene på stress og tag HK’s stress-test
Charlotte har skrevet dagbog, hvor hun har skullet notere 3 positive ting, der er sket i løbet af dagen. Og det har givet hende energi at fokusere på det positive.
Må passe på
Charlotte er denne gang sygemeldt 1 måned, hvor efter hun starter op på 2 timer 3 dage om ugen og langsomt trapper op. 1. januar 2019 bliver hun raskmeldt og har siden arbejdet 27 timer om ugen.
- Jeg er udlært i butikken og kan til december fejre 25 års jubilæum. Jeg er meget glad for mit job som salgsassistent, som jeg hele tiden føler rykker sig. Og jeg kan godt lide kontakten med kunderne i det lille lokalsamfund, hvor butikken ligger. Men det, at jeg er dedikeret, er nok også det, der gør, at jeg let går ud over min grænse. Så jeg må hele tiden passe på, siger Charlotte.
- Som salgsassistent har du en hverdag, hvor du skal være lidt af en blæksprutte. Og der er hele tiden skiftende vagter i en butik, der har åbent fra kl. 8-20 så godt som hver eneste dag hele året rundt, og vi er 35 ansatte med ungarbejdere. Efter min sidste sygemelding med stress er jeg blevet fritaget for weekendvagter. Alligevel er der dage, hvor det kan være svært at holde de pauser, du har, hvis du eksempelvis kan høre, at der er kunder i butikken, som efterspørger hjælp.
- Jeg forsøger at passe på mig selv og holde mine pauser. Men der er dage, hvor jeg kan føle mig stresset. Jeg tænker, at det er ok at hive elastikken uden for cirklen engang imellem. Jeg må bare ikke hive så meget i elastikken, at den springer. På de pressede dage er min chef god til at tage min telefon, så jeg får fodfæste igen.
- Jeg har været på kursus i ”Positiv psykologi” hos HK, og det har givet mig nogle gode værktøjer. Jeg har skrevet dagbog, hvor jeg har skullet notere 3 positive ting, der er sket i løbet af dagen. For mig er det blevet en slags taknemmeligheds-dagbog, hvor jeg kan udtrykke glæden over små dagligdags ting som, at min mand har lavet mad. Og det har givet mig noget energi at fokusere på det positive. Det har også været en fantastisk hjælp at gå en lang tur med en veninde en gang om ugen.
- Jeg har også haft en alarm på min telefon, som var indstillet til at fortælle mig, når jeg havde fri – for det kunne jeg godt glemme, når jeg havde travlt på arbejdet. Jeg synes, at jeg er blevet meget bedre til at mærke, hvad der er godt for mig, og hvad der ikke er. Jeg tror, de fleste, der bliver ramt af stress, tænker: Det er også for dårligt. Jeg er svag. Men min psykolog har sagt noget klogt til mig: Charlotte, du er alt andet end svag, for ellers ville du være bukket under for længst med det arbejdspres, du har oplevet. Og det har været rart at få at vide, at det ikke handlede om, at jeg ikke var god nok.
Her kan du få hjælp, hvis du er stresset
Efterlyser national handlingsplan
- Politisk ser jeg et stort behov for en national handlingsplan mod stress. En styrket forebyggelse af stress står helt centralt, for det giver så meget mere mening både menneskeligt og økonomisk, siger Marianne Køpke, afdelingsformand for HK MidtVest.
En undersøgelse foretaget for HK af Epinion viser, at 4 ud af 5 HK’ere i Midt- og Vestjylland på både offentlige og private arbejdspladser har oplevet symptomer på stress det seneste år. 18 procent af de midt- og vestjyske HK’ere har i undersøgelsen svaret, at der ikke er nedskrevet en politik på deres arbejdsplads i forhold til at håndtere stress (værktøjer, retningslinjer eller lignende).
- På mange arbejdspladser oplever vores medlemmer, at man står famlende overfor, hvad der er det rigtige at gøre, hvis en kollega må sygemeldes med stress. Mange ville ønske, at de havde set det komme. Derfor anbefaler vi også, at virksomhederne udarbejder en decideret stresspolitik og, at lederne i højere grad bliver uddannet i at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. De skal være langt bedre til at forebygge, og så skal de også håndtere det ordentligt, når skaden er sket, fortæller Marianne Køpke.
Skulle skaden alligevel være sket, er det om muligt endnu vigtigere for arbejdspladserne at have en plan for, hvordan den stressramte medarbejder skal vende tilbage til jobbet.
- En stresssygemelding bør give adgang til et gratis behandlingstilbud. På arbejdspladsen bør man have en plan for, hvordan kollegaen kommer godt tilbage i sit job efter stress. Og så skal man se på forløbet med et kritisk blik – hvordan kan man organisere arbejdet bedre, så vi undgår, at det sker igen, siger hun.
