Der er stadig et godt stykke vej til ligeløn for HK’ere på det private arbejdsmarked – og i 2019 tog udviklingen endda et skridt tilbage.
Det viser tal fra den nye lønstatistik, der bygger på lønindberetninger fra 44 % af HK Privats erhvervsaktive medlemmer.
I 2019 tjente mænd i gennemsnit 10,2 % mere end kvinder, det er 0,3 procentpoint mere end året før, hvor den lå på 9,9 %. Det svarer til en årlig lønforskel på 42.210 kroner i 2019.
I 2009 var lønforskellen mellem mandlige og kvindelig HK Privatansatte 13,7 %, og fem år efter var den faldet til 10,1%, men de seneste fem år har udviklingen altså stået mere eller mindre stille.
- Det er jo et håndfast bevis på, at uanset hvor mange der påstår det modsatte, så har vi ikke reel ligestilling endnu. Hvis bare det hele tiden gik den rigtige vej, så ville vi kunne sige, okay, vi skal nok nå derhen på et tidspunkt, selvom der måske går 100 år, men at det nu ligefrem går den gale vej, er jo helt sort, siger Anja C. Jensen, næstformand i HK Privat.
Mandlige fagområder historisk mere værd end kvindeligeEt mandligt HK Privat medlem tjente i gennemsnit 37.901 kroner om måneden i 2019, mens kvinderne tjente 34.391 kroner.
Ser man nærmere på tallene i forhold til jobstatus, tjente mænd på leder- og mellemlederniveau 9,1 % mere end kvinder, mens forskellen var 11,3 % for medarbejdere med særligt betroet ansvar og 8,7 % for øvrige medarbejdere.
Mona Larsen, seniorforsker i ligeløn ved VIVE (Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd), forklarer, at ser man på hele arbejdsmarkedet generelt er lønforskellene gennem det sidste årtier faldet i takt med, at kvinder uddanner sig mere og af den grund bevæger sig længere op i stillingshierarkiet. Når lønforskellen på HK Privats område imidlertid ikke har ændret sig over de seneste fem år, kan det ifølge Mona Larsen hænge sammen med, at typiske mandeopgaver stadig i dag, bliver vurderet højere end de opgaver kvinder typisk tager sig af.
- Den accept, der er fra arbejdsgiverne af de historiske systematiske forskelle i aflønningen af henholdsvis mande og kvinde opgaver, er der nødt til at blive gjort op med, hvis tingene skal ændres, siger hun.
Et greb inden for HK Privats område kunne derfor ifølge Mona Larsen være at synliggøre, hvad den enkelte får i løn, så man på den baggrund kan diskutere, om aflønningen af de forskellige arbejdsopgaver er rimelige. Og så er der samtidig nødt til at blive gjort op med de kulturelle forskelle, der kan betyde, at kvinder holder sig tilbage.
- Flere studier peger på, at kvinder er mindre tilbøjelige til på eget initiativ at bede om mere i løn og forhandle, fordi det at stille sig op foran sine kolleger opfattes som ukvindeligt. Der er også studier, der viser, at det af arbejdsgiverne netop bliver opfattet som mere negativt, når kvinderne kommer og beder om løn, netop fordi man i højere grad forventer det af mændene, siger Mona Larsen og understreger, at det jo netop er stort problem på det private arbejdsmarked, hvor forhandlingerne foregår decentralt.
- På områder, hvor man har en opfattelse af, at kvinder holder sig tilbage, vil det være nyttigt, hvis arbejdsgiverne meget eksplicit siger, at de forventer at både mænd og kvinder forhandler løn, siger hun.
Lovpligtig kønsopdelt lønstatistik
I HK Privat giver seniorforskerens ord stof til eftertanke.
- Det er chokerende at høre en forsker sige det, vi selv har en fornemmelse af; nemlig dels at kvinder er mindre tilbøjelige til at kræve mere i løn end mænd, men også at det bliver opfattet forskelligt, når det kommer fra end kvinde frem for en mand, siger Anja C. Jensen og fortæller videre, at det er endnu en bold i en i forvejen fyldt kurv, men at det samtidig ikke betyder, at arbejdet ikke skal gøres.
På linje med Mona Larsen opfordrer Anja C. Jensen til en mere åben diskussion om løn. Et skridt på vejen er derfor ifølge næstformanden at gøre det lovpligtigt for alle virksomheder at opgøre deres lønstatistik i køn, så det bliver tydeligt, hvor der sker en forskelsbehandling, og der kan sættes ind de rigtige steder.
- Vi er nødt til at tvinge øjnene hen på de kvindelige medarbejdere og talenter. Det skal jeg som knap 50-årig dagligt øve mig i, men vi er også nødt til at hjælpe virksomhederne til det – og det skal staten være med til. Der er det her et helt oplagt og let sted at sætte ind, siger hun.
Hun nævner desuden kvoter i ledelse som et andet værktøj, det ville være modigt for arbejdsgiverne at gribe til.
- Vi skal ikke være stive og stejle og pege fingre af mændene, men vi er nødt til at lave nogle strukturændringer, så vi kan få ændret kulturen i forhold til, hvordan vi ser og anerkender kvinders kompetencer, succeser og sejre, siger hun.
Så meget har mænd procentvist tjent mere end kvinder
| År | Procent |
| 2019 |
10,2% |
| 2018 |
9,9% |
| 2017 | 10,5% |
| 2016 | 10,4% |
| 2015 | 11,3% |
| 2014 | 10,1% |
| 2013 | 12% |
| 2012 | 13,6% |
| 2011 | 14,6% |
| 2010 | 14,9% |
| 2009 | 13,7% |