Forsvaret har siden 2018 udliciteret store dele af sine service- og vedligeholdelsesopgaver, og i oktober 2019 kom 22 nye dele af staten med i den fælles serviceaftale. Blandt andet blev de interne servicefolk på hele Skatteministeriets område overført til ISS, og det har givet markant dårligere service mange steder.

Dårligere rengøring. Basale funktioner, der ikke virker. Ringere mad. Som HK Statbladet har beskrevet har kritikken været markant mod den nye fælles løsning for service i staten. Det såkaldte ’Facility Management’, som trådte i kraft 1. oktober 2019.

Læs HK Statbladets tema: Staten privatiserer for milliarder

I 2018 samlede Forsvaret sine serviceopgaver i et fælles udbud, som ISS vandt til omkring 3 milliarder kroner for 6 år. I oktober sidste år fulgte 22 andre statslige institutioner i et fælles udbud for knap 2 milliarder kroner over 7 år – med Bygningsstyrelsen og Moderniseringsstyrelsen som ansvarlige for kontrakter og drift.

Driften af de interne serviceopgaver har i Forsvaret mødt massiv kritik for at forringe de vilkår, som medarbejdere landet over hver dag skal arbejde under. Og som HK Statbladet i flere artikler har beskrevet, følger den kritik nu med over i flere af de 22 styrelser, hvor ISS overtog en række opgaver i oktober.

- Vores medlemmer oplever hver dag konsekvenserne af udliciteringerne. Rammerne for, at de statsansatte kan passe deres arbejde, er blevet forringet, siger Rita Bundgaard.

Hun er formand for HK Stat og for den statslige del af Offentligt Ansattes Organisationer, OAO-S. OAO-S er paraplyorganisation for forbund med i alt cirka 45.000 statsansatte.

Regeringen skyder ny udliciteringsbølge i gang

Bygningsstyrelsen skriver torsdag den 5. marts på sin hjemmeside, at regeringens økonomiudvalg nu har godkendt, at Bygningsstyrelsen sammen med Økonomistyrelsen kan gå i gang med udrulningen af bølge 2 af Statens Facility Management. 55 styrelser og institutioner skal med i bølge 2, og det vækker undren i OAO.

HK Statbladet har tidligere spurgt, om bølge 2 bliver udsat, hvis evalueringen af bølge 1 ikke er god. Svaret fra Bygningsstyrelsen er klart: ’Nej, igangsættelse af bølge 2 er besluttet, men erfaringerne fra bølge 1 indgår naturligvis i arbejdet hermed.’ 

- Jeg forstår ikke, at man vil starte næste bølge, før der er foretaget en ordentlig evaluering og samlet op på, hvad vi har lært. Nu må de altså i gang med at inddrage medarbejderne, så vi får al viden i spil, siger Rita Bundgaard.

Rita Bundgaard understreger, at den manglende inddragelse også er et politisk spørgsmål.

- Efter OK18 har vi talt meget om vigtigheden af et tillidsfuldt samarbejde, og det kan undre, at de statslige arbejdsgivere ikke ville inddrage medarbejdernes organisationer i bølge 1. Styrelserne udfører jo deres job, som de får besked på, og beslutningen om denne udlicitering blev taget under den tidligere regering. Det undrer mig, at den nye S-regering tilsyneladende kører videre med Løhde og Løkkes privatiseringsprojekt, siger Rita Bundgaard.  

Helt sat udenfor i bølge 1

Michael Haas er forhandlingssekretær i den offentlige gruppe i 3F. Han kritiserer, at medarbejdernes repræsentanter slet ikke er blevet hørt i tilstrækkelig grad.

- Vi blev ikke hørt op til bølge 1. Og dermed var statens samarbejde på det her område reelt sat ud af kraft, mener Michael Haas.

Han har i en årrække fulgt privatiseringerne af forskellige serviceopgaver i Forsvaret, og har derfor et detaljeret kendskab til konsekvenserne, når staten udliciterer. Vi vil gerne evaluere, hvordan det er gået indtil nu. Før næste bølge.

- Vi mener, at vi skal have evalueret, om der er kommet det provenu, man havde ventet. Om kvaliteten er som lovet, og om der er tilfredshed blandt brugerne, siger Michael Haas.

Sammen med repræsentanter fra HK Stat, Serviceforbundet og en række andre organisationer har Michael Haas været en del af en følgegruppe i OAO, som har fulgt statens planer om at udbrede udliciteringen af facility management. OAO-gruppen har længe haft svært ved at komme i dialog med arbejdsgiverne om de store udliciteringer, selv om de har konsekvenser for mange medarbejdere.

- Vi vil gerne følge processen og være med. Vi har jo været tæt på processen i Forsvaret og Politiet og vi forsøger at trække erfaringerne over til Byggestyrelsen, så vi kan kvalificere arbejdet, men det er overordentligt svært. Vi har været helt sat udenfor, siger Michael Haas.

Emnet har løbende været behandlet i OAO, og i efteråret ramte så den første bølge af udlicitering de statslige institutioner. 22 institutioner overgik til ISS fra 1. oktober 2019, og 143 medarbejdere fulgte med og arbejder nu for ISS eller er stoppet.

Læs også: HK’ere under pres fra sure kolleger: Det er ude af vores hænder

Undgå bøvl

Et af argumenterne for at privatisere og samle statens ’facility management’ er ifølge Bygningsstyrelsen at hjælpe styrelser og ministerier med at fokusere på deres kerneopgave og undgå bøvl. Men sådan ser de statslige institutioner det ikke, mener Michael Haas.

- Der er simpelthen så meget bøvl i Forsvaret. Og det, vi hører, er, at institutionerne (i resten af staten, red) ikke er interesserede i at komme med i ordningen, siger forhandlingssekretæren fra 3F.

Et andet argument er de store millionbesparelser. Ifølge Moderniseringsstyrelsens beregninger kan staten spare 300 millioner kroner over 7 år. Det svarer til 43 millioner om året. Michael Haas tror heller ikke på, at der er store penge at spare. 

- Vi tror ikke på, at de kan hente så mange penge. Der er store problemer med at fastholde det provenu, som de har regnet med. Derfor er det også vigtigt at få det med i den samlede evaluering, siger Michael Haas.

Stor utryghed for medarbejderne

I HK Stat mener Rita Bundgaard, at der er tale om et skønmaleri af hele projektet.

- Pressemeddelelserne nævner nogle store beløb, men spørgsmålet er, hvor meget sparer man egentlig? De private leverandører skal jo tjene penge, og der er jo en risiko for udgifter til juridiske slagsmål, hvis parterne bliver uenige.

Flere medarbejdere i bølge 1 peger overfor HK Statbladet på, at der bliver brugt ’overraskende meget tid’ i de omfattede styrelser på at omlægge alle serviceopgaverne og overdrage medarbejdere, som står i en svær situation.

- Samtidig springer de let henover den store utryghed, som den enkelte medarbejder pludselig går med. De har ofte været loyale overfor arbejdspladsen i mange år, og nu står de med uvisheden. Hvad med mig? Mister jeg mit job? Får jeg mindre i løn? Og hvad med syge børn og betalt frokostpause? Det fylder meget, understreger Rita Bundgaard.

Vil melde næste bølge ud i foråret

Samtidig med udrulningen af bølge 1 er Bygningsstyrelsen sammen med Moderniseringsstyrelsen i gang med at forberede bølge 2.

I de seneste dage har medarbejdere i 55 styrelser fået besked om, at deres job kan blive privatiseret i næste runde, og torsdag kunne Bygningsstyrelsen så melde ud, hvem der skal med i bølge 2.

Læs også. Regeringen fortsætter udlicitering: 55 statslige institutioner i ny bølge

Men den timing vækker undren i OAO, når Bygningsstyrelsen samtidig er i gang med at evaluere. Det er nemlig planen med en grundig evaluering, har Bygningsstyrelsen oplyst til HK Statbladet.

Styrelsen har lavet baseline-målinger på medarbejdernes tilfredshed med arbejdspladsens drift og service i 2018 og 2019 (før ISS overtog opgaven), og frem mod sommerferien vil man igen måle på tilfredsheden og dermed kvaliteten. På den måde skal det nok komme frem, hvis der er problemer, lyder det.

Men i OAO mener man ikke, at det er nok at lave en evaluering, hvis man ikke inddrager resultaterne i det videre arbejde.

- Det undrer mig, hvis de kan melde ud, hvem der skal med i bølge 2 nu. Så kan de jo i hvert fald ikke trække på erfaringerne i forhold til at vælge, hvem der skal med, konstaterer Rita Bundgaard.

Redaktionen har bedt om en kommentar fra Bygningsstyrelsens direktør Vi har modtaget følgende skriftlige svar fra kontorchef Emil Blomqvist Lund fra Center for facility management via Bygningsstyrelsens presseafdeling. Se Bygningsstyrelsens svar i den blå boks under artiklen.

Redaktionen har også stillet en række spørgsmål til medarbejderminister (og skatteminister) Morten Bødskov. Han henviser til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som heller ikke har vendt tilbage inden redaktionens slutning. Vi følger op. 

Ved du noget? Tip redaktionen

Kontakt os på HK Stats Facebook-side eller ring/ skriv til journalist Rasmus Lindharth på 5168 7292 / rasmus.lindharth@hk.dk

Bygningsstyrelsens svar 

Bygningsstyrelsens skriftlige svar fra kontorchef Emil Blomqvist Lund fra Center for facility management.

’Vi kan ikke genkende billedet af, at der har manglet inddragelse af medarbejderne. Der har været dialogmøder på hovedorganisationsniveau med blandt andet OAO. Der har også været en løbende dialog i de lokale samarbejdsudvalg. Endelig har der også været nedsat en "ad hoc SU-gruppe", hvor der gennem flere møder også har været mulighed for at komme med input.’

’Som en integreret del af Statens Facility Management projekt har vi faktisk holdt møder med Forsvaret, og trukket på de relevante erfaringer, som man har gjort sig i forbindelse med deres udbudsproces. For eksempel en "ad hoc SU-gruppe", hvor der har været mulighed for at give input til projektet for de faglige organisationer.’

’Vi sætter først 2. bølge af Facility Management i drift den 1. februar 2022, så der er god tid til en grundig evaluering af driften på 1. bølge og trække på de erfaringer man gør sig her. Derfor laver vi også en særlig grundig evaluering af driftserfaringerne fra 1. bølge i løbet af sommeren 2020. I øvrigt har vi efter en god dialog med OAO besluttet, at der skal være en endnu tættere og bredere dialog med OAO i forbindelse med bølge 2.’

’Vi kan og har til hensigt at tilpasse udbudsmaterialet for bølge 2, i forlængelse af de erfaringer vi gør i bølge 1 via bl.a. den strukturerede evalueringsproces der gennemføres frem mod sommeren 2020.’ 
 

OAO's kommentarer

Redaktionen har bedt OAO om en kommentar til Bygningsstyrelsens svar. OAO’s sekretariat oplyser: 

1. Det blev nedsat ensidigt af arbejdsgiversider, hvilket ikke er i overensstemmelse med Samarbejdsaftalens § 7. stk. 2., der fastslår, at det skal ske gennem en aftale mellem arbejdsgiver og de forhandlingsberettigede personaleorganisationers repræsentanter. 

2. Det blev fastslået på de fire møder, at det ikke havde beslutningskompetence, hvilket alle SU’er har jf. Samarbejdsaftalens § 6, der fastslår, at et SU kan fastsætte retningslinjer inden for ledelsesretten, hvilket i praksis vil sige, at et SU kan lave lokalaftaler. 

3.  Der ikke blev udarbejdet referat af møder, hvilket også blev fastslået ensidigt af arbejdsgiverside.

4. Et SU har som sit formål jf. Samarbejdsaftalens §1, at det grundlæggende skal supplere og kvalificere det ledelsen træffer beslutning om. Samarbejdsaftalens § 3. stk. 2. og 3. fastslår endvidere, at ledelsen har en juridisk forpligtigelse til at informere og drøfte med deres medarbejdere inden den træffer en beslutning af væsentlig karakter, herunder med fokus på, når beskæftigelsen er truet fx ved udlicitering. Denne ledelses informations- og drøftelsesforpligtigelse (også omkring udlicitering) er endvidere uddybet i et partsfælles notat

 

Udlicitering af statens service

Den tidligere regering besluttede at starte en større bølge af udlicitering af serviceopgaver i staten – kaldet facility management. Det har mange steder været almindeligt at udlicitere drift at kantiner og rengøring, men den tidligere regering satte fart i privatiseringen af langt flere funktioner som fx vedligeholdelse, intern service, sikkerhed og affaldshåndtering.
Bygningsstyrelsen har efter et udbud valgt ISS som leverandør til bølge 1 af Statens Facility Management.
fm
Fra 1. oktober 2019 skal ISS levere de samlede serviceydelser til de 22 statslige institutioner, som er omfattet af den fællesstatslige løsning. I første halvår 2020 skal Bygningsstyrelsen evaluere bølge 1 og i andet halvår skal næste udbud for bølge 2 sendes ud. Efter planen skal bølge 2 starte i 2022 og bølge 3 i 2023. Det skriver Bygningsstyrelsen på sin hjemmeside.

Hvem er OAO?

Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) skal sikre den størst mulige indflydelse på løn- og arbejdsvilkårene for medarbejderne i den offentlige sektor gennem dialog. OAO opstod i 2007 som en fusion af Det Kommunale Kartel (DKK) og Statsansattes Kartel (StK).

OAO har lavet brochuren Medarbejdernes rettigheder i forbindelse med overgang til den fællesstatslige facility management løsning 

om 3F og hk

3F er Danmarks største fagforbund, og HK er det næststørste. I statslig sammenhæng er forholdet dog omvendt, da HK Stat har knap 21.000 erhvervsaktive medlemmer, mens 3F har lidt mere end 5.000 medlemmer, som er ansat i staten.