Det kom frem sidste år, at mange kommuner ikke havde styr på det præcise antal borgere på grund af fejl eller sjusk med CPR-registreringen i folkeregistret.

Især gik mistanken på, at rigtig mange udenlandske studerende og arbejdstagere fejlagtigt stadig stod opført som borgere, og af den grund var berettiget til sygesikring, grøn check mm.

Ligesom kommunen også ville modtage ekstra tilskud i udligningsordninger.

Fundet 11.000 CPR-spøgelser

I efteråret 2019 beordrede indenrigsminister Astrid Krag (S) kommunerne til at gennemføre en tilbundsgående kontrol af CPR-registre for at finde de såkaldte spøgelsesborgere.

Nu er tallene kommet og netmediet NB-økonomi har gravet i dem.

Det viser sig, at cirka 11.000, primært udlændinge, har været registreret forkert i folkeregistret.

To kommuner på rundt nul

Der er dog stor forskel mellem, hvor mange spøgelsesborgere de enkelte kommuner har fundet.

I Stevns Kommune har cirka 13 procent været fejlregistreret. I Svendborg 8 procent, mens kommuner som Lyngby-Taarbæk, Solrød og Lolland ligger på 5-6 procent.

Omvendt har Aarhus og Dragør Kommuner ikke fundet nogle, overhovedet.