Forældreintranettet Aula har afsløret medarbejderbilleder af kommunalt ansatte, uden at de ansatte har givet samtykke til det. Kommunernes it-fællesskab Kombit vurderer, at det er et brud på GDPR-reglerne. Det skriver Version2.
- Fejlen opstår, når en person er oprettet i Aula som henholdsvis ansat og som forældre. Det billede, der er hentet fra de administrative systemer af personen i sin rolle som ansat, bliver vist på personens forældreprofil, uden der er et samtykke hertil fra forælderen, skriver Kombit i en mail til kommunerne fra 11. februar, som Version2 har fået aktindsigt i.
Netcompany, det er leverandør af Aula, vurderer, at 15.022 profiler er berørt af fejlen. Derudover vurderer Kombit, at fejlen kan have stået på, siden man tog Aula i brug sidste år.