- Region Sjælland og de 14 faglige organisationer, der repræsenterer medarbejdere på sygehuse og i psykiatrien, er enige om, at medarbejderne er omdrejningspunktet for at kunne løse den nuværende situation bedst muligt for borgere og patienter.
Sådan indledes en fælles pressemeddelelse, som er udsendt fra regionen og de faglige organisationer, herunder HK Kommunal Sjælland.
- Vi er i en helt ekstraordinær situation, som ingen har erfaring med. Vi skal passe på os selv og hinanden for at kunne passe på patienterne. En god, tillidsbaseret og anerkendende dialog skal føre os igennem den aktuelle krise, hvor coronavirus udfordrer Region Sjællands sundhedsvæsen til grænsen. Sammen med regionens ledelse anerkender vi hos de faglige organisationer den enorme indsats og fleksibilitet, som udvises i alle led af organisationen, siger Michael Rosenberg, formand for HK Kommunal Sjælland.
Læs hele pressemeddelelsen her (Linket er udløbet pr 5/1 2022)