Mødelokaler og kontorer er inddraget til sengepladser. Det samme er ved at ske med den almindelige skadestue. Meget lidt er, som det plejer at være i Akutafdelingen på Regionshospitalet i Herning. Det skulle dog lige være indstillingen til opgaverne, når lægesekretærerne møder ind på skift døgnet rundt.

- På en akutafdeling er vi vant til det ukendte. Vi ved aldrig, hvad vi møder ind til. Vi er også vant til at arbejde i vagter, fortæller Rikke Harvey, der har arbejdet på afdelingen i seks år og er tillidsrepræsentant for de 38 lægesekretærer i de to akutmodtagelser i Herning og Holstebro og på det akutte sengeafsnit i Herning.

Men ellers er meget lidt, som det plejer. I forbindelse med, at covid-19-beredskabet blev udvidet, er det akutte sengeafsnit blevet konverteret til et covid-19-modtageafsnit. Så alle de patienter i den vestlige del af Region Midtjylland, der er konstateret med covid-19, eller som skal til observation for covid-19, modtages der.

I øjeblikket er der lavet plads til 52 patienter, hvor der normalt er 24 sengepladser. Onsdag eftermiddag var der 44 indlagte på covid-19-modtageafsnittet i Herning.

- Men tingene ændrer sig fra time til time, fra dag til dag, siger Rikke Harvey.

På alle landets hospitaler var der på samme tidspunkt i alt 350 indlagte med covid-19, heraf 76 i respirator.

Sekretærerne er helt i front

Lægesekretærerne tager imod alle patienter, uanset om de selv har sørget for transporten til hospitalet eller ankommer med ambulance.

- Vi er vant til at være i front ved modtagelse af patienter, men dette er en ny måde at være i front på. Vi sørger for, at patienterne får udleveret mundbind, vi registrerer dem og tager videre kontakt til den koordinerende læge og den koordinerende sygeplejerske, fortæller Rikke Harvey.

Omstillingen til den nye situation beskriver hun som ”at bygge båden, mens vi sejler”. Det betyder blandt andet, at der er et skarpt øje på de instrukser, som afdelingen modtager.

- Vi holder nøje øje med de mails, vi modtager, for der kommer hele tiden rettelser til, hvordan vi skal håndtere situationen. Det gælder også hele registreringsdelen, som ligger hos lægesekretærerne.

Nogle af de patienterne, der er konstateret smittede, bliver sendt hjem, fordi de ikke har brug for behandling.

- Der skal vi sørge for, at vi har styr på dem og kan følge op på dem. Der ligger nogle nye opgaver der, som vi lægesekretærer selvfølgelig griber, fordi vi er gode til den type opgaver. Vi holder snor i prøvesvar og patienter og sørger for, at der ikke er nogen, der falder igennem.

Ingen pårørende er til stede

Rikke Harvey beskriver det som ”en meget speciel situation”, at det er forbudt for pårørende at opholde sig på afdelingen, med mindre det handler om et barn, kritisk syge eller døende.

- Vi plejer at have åbne døre for pårørende døgnet rundt, og der har vi en opgave med at skabe forståelse for situationen og formidle kontakten mellem pårørende og indlagte. Det skaber en helt særlig stemning, for der er selvfølgelig mange, der er nervøse for, hvad der foregår. Mange af de indlagte er også nervøse for, om de har smittet andre, og de pårørende ringer og spørger om, hvordan de skal forholde sig i forhold til, at de måske selv er smittede.

Mentalt på overarbejde

Indbyrdes blandt de ansatte er stemningen god, men også speciel på grund af beredskabet.

- Vi er klar, men ved ikke, med hvilket tempo patienterne pludselig kan komme ind, hvor dårlige de er, eller hvor mange de kommer. Der er så mange usikre faktorer, som blandt kollegerne giver en hektisk ”summen”. Alene det, at vi er flere på arbejde på én gang, gør noget ved stemningen. Man er træt i hovedet, når man går hjem.

Hensynet til egen familie vejer også tungt.

- Det er også medvirkende til, at vi mentalt er på overarbejde. Vi har en opgave med at passe på patienterne. Vi skal også passe på kollegerne, for vi skal helst ikke undvære nogen på grund af sygdom. Vi har en opgave med at passe på os selv, ikke mindst af hensyn til de blandt vores pårørende, som er særligt sårbare. Vi har altid fokus på hygiejne, men der bliver sprittet og vist opmærksomhed i endnu større grad end normalt.

Faggrupperne hjælper hinanden

For lægesekretærerne ligger der også en opgave i at sikre, at der hele tiden er tilstrækkeligt personale på afdelingen.

- Vores leder arbejder på, at vi kan hente lægesekretærer fra andre afdelinger, så vi har en buffer. Vi må jo antage, at der også er lægesekretærer, der bliver syge med covid-19. Indtil videre er ingen lægesekretærer i afdelingen dog testet positive. Vi antager, at der bliver brug for flere personaleressourcer, og at flere bliver smittede og må gå syge hjem eller i karantæne. Derfor kommer der både sygeplejersker og lægesekretærer fra andre afdelinger for at blive lært op hos os, så de potentielt kan gribe opgaven, hvis der bliver brug for det.

Mange lægesekretærer har meldt sig, og der er generelt opbakning fra faggruppen, selv om man på andre afdelinger ikke nødvendigvis er vant til at arbejde i vagter eller være så tæt på alvorligt syge patienter, som man er i en akutafdeling. Men vi er en omstillingsparat faggruppe, som gerne griber nye opgave.

- Jeg synes, at det er en stor styrke, at man får kigget på, hvilke faggrupper der kan løfte hvilke opgaver, og hvordan vi i det hele taget gør det smartest. Det skal ikke være afgørende, om der står sygeplejerske, læge eller lægesekretær på ansættelseskontrakten, hvis man kan bruge kompetencerne optimalt og finde arbejdsgange, der fungerer. Jeg har heldigvis en oplevelse af, at vi i afdelingen er enige om det. Man er ikke låst af, om man er den ene eller den anden faggruppe. Vi hjælper hinanden, og vi skal nok klare denne opgave i fællesskab.

HK Midtvest bragte fredag 20. marts også et interview med Rikke Harvey. Det kan man læse her:

"Rikke tager imod patienter med covid-19"