Der er ikke så mange kolleger tilbage i kriminalregistret for Tanja Elisabeth Madsen. Men hun og medarbejderne i kritiske funktioner dog holder fortsat lidt liv i 'diadem-torsdag' og 'hula-onsdag'. Sheriff-hatten tilhører sektionslederen. Privatfoto
Anslået 85 procent af Danmarks statslige ansatte er sendt hjem for at arbejde. Men der er fortsat en lille skare af medarbejdere, som hver dag møder på næsten tomme arbejdspladser under coronakrisen. De er nemlig udpeget til at løse de kritiske funktioner, som Danmark ikke kan fungere uden.
HK’eren Tanja Elisabeth Madsen er en af dem, der stadig møder på arbejde i de forladte og spøgelsesagtige lokaler hos Midt- og Vestjyllands Politi i Holstebro. Hun er med til at holde kriminalregistret, KR, opdateret og løbende sørge for at sende de nødvendige attester rundt i Danmark til borgere og instanser.
Mange attester til sundhedssektoren
- De fleste af mine opgaver skal håndteres fysisk, og der er en del sikkerhedshensyn forbundet med opgaverne. Det handler mest om opdatering af kriminalregistrene, men også om at sørge for de anmodninger vedrørende straffeattester og børneattester, som fortsat kommer ind under coronanedlukningen. Der skal fx bruges mange attester, når sundhedssektoren lige nu tager så mange vikarer ind, siger Tanja Elisabeth Madsen.
Læs også: Ulla savner den fælles gåtur før frokost
Medarbejderne på arbejdspladsen er normalt fordelt på tre etager. I Tanjas afdeling, hvor der plejer at være 20 medarbejdere fordelt rundt på ’øer’, er de nu blot 3-4 personer på arbejde. Og der sidder kun en person ved hver ø nu.
”Man kan blive helt paranoid”
- Det er en vild situation at være en del af. Men arbejdet skal gøres. Personligt er jeg privilegeret. Jeg bor lidt afsides, min mand kan arbejde hjemme og jeg har store børn. Så jeg har ingen problemer med at tage afsted og dække ind på jobbet med de kritiske funktioner. Men jeg tænker da på, at min gamle bedstemor sidder helt alene, mens folk omkring mig er pressede, siger Tanja.
Det mest frustrerende for 43-årige Tanja er, at hun ikke kan besøge sin bedstemor eller de naboer, der er i risikozonen i forbindelse med coronasmitte.
Læs også:Pas på dig selv og din krop på hjemmekontoret
- Selv om man selv føler overskud, så kan man ikke altid hjælpe. Og jeg forstår da også godt, at jeg ikke må besøge venner og bekendte på tværs af smittekæder. Hensynet går begge veje. For vi skal altså holde arbejdet kørende på KR. Derfor kan man sige, at vi også er isolerede på jobbet, for vi må bare ikke hive smitte med herind. Man kan blive helt paranoid til tider, siger Tanja.
Vidensdeling er forsvundet
Hun tænker af samme grund meget over, hvad hun gør i sin fritid. Men hvis Tanja bliver smittet, så er der en plan klar med indskiftning af et nyt hold medarbejderne til de kritiske funktioner.
- Ledelsen prioriterer skarpt nu, og det er fint. Men tidligere var der mere medbestemmelse og vidensdeling. Spørgsmålet ”hvad foregår der så?” bliver ikke stillet mere, og vi kan ikke vende opgaver og løsninger i grupper og teams længere.
Læs også: Sabine indretter arbejdsdagen efter børnenes behov
Fokus er på at prioritere sundheds- og transportsektorerne. Og den resterende lille flok medarbejdere har mange opgaver at løse. Det gør de så vidt muligt sammen med de medarbejdere, der er sendt på hjemmearbejde. Den fysiske adskillelse mellem kollegerne er der ikke så meget at gøre ved, men alle forsøger at holde humøret så højt som muligt.
’Hula-onsdag’ bliver bevaret
- Før brugte vi hinanden til fx sparring på opgaverne og til korrektur på tekster til borgere. Nu kan vi ikke lige kalde på hinanden, så det er en meget anderledes måde at arbejde på. Vi havde i forvejen travlt – og nu er vi færre til det kritiske. Alle har tidligere været vant til at hjælpe og støtte op, og det prøver vi også på nu. Det er bare ofte lidt svært fra en hjemmearbejdsplads, siger Tanja.
Hun savner den kollegiale kontakt. Det er muligt at holde en vis kontakt via mail og telefon, men det er noget helt andet end lige at gå hen og tale kort med hinanden.
Læs også: Hjemmearbejde: Det værste er manglen på social kontakt
- Vi har da pauser. Men ingen pauser er fælles længere. Vi har altid haft fokus på sammenholdet. Og fra det gamle KR har vi arvet temadagene ’hula-onsdag’ og ’diadem-torsdag’, mens vi også var gode til at slutte af med en fælles afrunding af ugen om fredagen. Det prøver vi faktisk alt sammen at holde lidt liv i, men det bliver noget tamt med så få kolleger i behørig afstand, siger Tanja Elisabeth Madsen.
I Tanja Elisabeth Madsens afdeling på kriminalregistret i Holstebro er der normalt 20 medarbejdere. Nu er der 2-3 medarbejdere på en arbejdsdag. Privatfoto