Rutinerede Marie-Louise Maaløe sidder i frontlinjen i UM under coronakrisen. Privatfoto
Marie-Louise Maaløe har prøvet det meste i sine flere end 30 år som ansat i Udenrigsministeriet, UM. Der har både været store naturkatastrofer, terrorhandlinger og borgerkrige at forholde sig til for HK’eren. Men intet har været vildere end coronakrisen, som nærmest har lagt en hel verden ned.
- Vi er vant til kriser. Men selv de større terrorangreb har ikke trukket så store veksler på os som coronavirussen. Jeg har ikke været i midten af en så omfattende global udfordring tidligere. Der har virkelig være behov for stærkt samarbejde, men heldigvis har pionérånden været fremherskende og bragt os videre, siger Marie-Louise Maaløe.
Hun har haft et helt arbejdsliv i den danske udenrigstjeneste og har i det seneste halve år siddet helt fremme i forreste linje i det globale vagtcenter i UM’s Borgerservice. Her har Marie-Louise sammen med kollegerne døgnvagten med kontakt til danskerne i udlandet.
2.600 opkald på en dag
- Vores enhed er faktisk skabt til at kunne håndtere både daglige opgaver og pludselige kriser. I den nuværende krise er vores afdeling på kort tid vokset eksplosivt. Vi er nogle med stor rutine, som hurtigt har skullet klæde de nye på til opgaverne. Så der var ikke tid til at føle sig frem over for det nye samarbejde – vi skulle bare ud over stepperne med de meget specifikke og konkrete opgaver, der skal løses, siger den statslige medarbejder.
Læs også: Kritiske funktioner: Det er en vild tid at være del af
Det globale vagtcenter i UM har normalt 11 fastansatte, men under krisen er det vokset til 70 medarbejdere, som fortrinsvis er studenter, AC’ere og kontorfunktionærer hentet ind fra andre dele af UM. Og den ene nattevagt har i de mest belastede perioder fået selskab af 10 nye nattevagter. På en ’normal’ februar i 2019, havde det globale vagtcenter 1.842 opkald i løbet af hele måneden, mens der alene på den hidtil travleste dag under coronakrisen var 2.600 opkald.
- UM’s Borgerservice tæller normalt cirka 25 medarbejdere – lige nu er vi flere end 200, som kommer fra hele huset. Det er os, der reagerer, vi er de tværgående i UM, og vi kan håndtere selv store mængder opkald. Samtidig er vi afhængige af det gode samarbejde med de nordiske og andre EU-lande. Men det er også vigtigt at opretholde den rette kontakt til de mange UM-ansatte, der repræsenterer Danmark på ambassader i de fleste af verdens lande. De har ikke samme mulighed for at udvide staben under krisen, så mange af dem har været virkelig hårdt spændt for under krisen, siger Marie-Louise.
Træthed bliver ikke til stress
Hendes afdeling har en klar overvægt af kontorfunktionærer, som lige nu står for at vejlede alle de nye, koordinere løsninger og give nye opgaver videre. De kontorfunktionærer er rygraden i Borgerservice i UM.
- Vi har altid haft et fint kollegialt samarbejde og er opmærksomme på hinanden. Det er vigtigt at ’fange’ folk, før de brænder ud og finde overskud til at tage hensyn til kollegers situation på hjemmefronten. De hensyn er ikke mindre vigtige under en krise som denne.
Læs også: Ulla savner den fælles gåtur før frokost
Marie-Louises faste arbejdsdag under coronakrisen har været at møde ind til en indbakke med 500 ulæste mails og nye folk på job hver dag.
- Det er da stressende, at alt er anderledes hver dag – og det er belastende, når der ikke er plads til andet end arbejde i livet. Men det handler om vigtige opgaver, som skal løses, og vi er trænet til det. Derfor bliver træthed midt i korpsånden på UM ikke til stress. I stedet får jeg en optur over at få det til at fungere og samtidig hjælpe pressede danskere i processen, siger den 55-årige HK’er.
”Mennesker står i mudder til halsen”
Hun hører fra de hjemmearbejdende, at de ofte føler sig isoleret i denne tid. Så de prøver så vidt muligt at holde god kontakt mellem UM og de hjemmearbejdende.
- Her råber vi ud i rummet og aftaler, hvad vi skal gøre. Den form for uformel videndeling er enormt brugbar i det daglige. Og den daglige kontakt til de andre på kontoret er rigtig meget værd for arbejdsglæden, siger Marie-Louise.
Læs også: Sabine indretter arbejdsdagen efter børnenes behov
Hun fortæller, at opgaverne i den første måned af coronakrisen har udviklet sig fra at få folk til at blive hjemme på grund af smittefaren og udsigt til rejserestriktioner til at handle om mennesker, der ”står i mudder til halsen” og ikke kan komme hjem fra de nedlukkede lande.
Savner hverdagen
- Jeg bliver da personligt berørt, når jeg taler med rejsende danskere, som er ved at løbe tør for den livsvigtige hjertemedicin og frygter, at de ikke kan komme hjem. Og det er hårdt at tale med pårørende, som vil sikre sig, at deres familie ikke er glemt ude i verden. Folk er pressede og bange, så når vi kommer længere ind i krisen, bliver samtalerne meget mere følelsestunge, siger Marie-Louise.
Den sammenbragte flok medarbejdere fra UM er da også begyndt at savne deres hverdag, selv om krisen sagtens kan trække yderligere ud.
Læs også: Hjemmearbejde: Det værste er manglen på social kontakt
- Der er altid to sider ved pionérarbejde under kriser: På den ene side er det sjovt, tilfredsstillende og fyldt med ny energi, når man løser en svær opgave i en krisetid. På den anden side begynder krisen også at smitte lidt af på dig som person, så man ender med at savne den sædvanlige hverdag med de kendte kolleger, siger Marie-Louise Maaløe.