Susan Olesen fra Skattestyrelsens kundecenter fandt hurtigt ud af, at det ikke fungerede for hende at sidde i køkkenet og arbejde, så hun indrettede en arbejdsplads på husets førstesal. Der oppe går det strygende, og hun får masser af arbejde fra hånden. Modelfoto: Mostphotos.
Det var den 11. marts, at statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde meddelte, at truslen fra coronaudbruddet var reel, og at alle offentlige ansatte, der havde mulighed for det, skulle arbejde hjemmefra.
Det betød, at Susan Olesen, som arbejder på kundecentret i Skattestyrelsen i Hjørring, fik travlt med at pakke ned på kontoret dagen efter og hente alt hjem. Teknikken blev sat op på køkkenbordet, så hun allerede på første hjemmearbejdsdag den 13. marts var klar til at modtage opkald fra virksomheder, der søger vejledning fra Skattestyrelsen.
Bekymrede og ulykkelige opkald
På hjemmekontoret sidder hun og modtager opkald fra virksomheder, der skal have vejledning i, hvordan de kommer igennem coronatiden. Opkaldene handler blandt andet om, hvordan reglerne er for at udskyde skat og moms. Og der har været mange opkald efter den 11. marts.
Læs også: Gættelege og skiftearbejde holder retsmaskineriet i gang under coronakrisen
- De første par dage snakkede vi da med en del, der var i panik, fordi de skulle lukke deres frisørsaloner og deres beautysaloner og deres værtshuse og så videre. Allerede dér var de meget bekymrede.
Siden er der kommet endnu flere opkald. Det er virksomhedsejere, der for manges vedkommende er kede af det og ulykkelige. Andre igen er vrede.
- For nogle af dem er det deres livsværk, der bliver pillet ved, fordi de må lukke ned nu. Vi har opkald fra folk, der er meget mærket af, hvad det her kommer til at betyde. Der er specielt mange arbejdsgivere, som er kede af det. De er ulykkelige. De ved ikke, hvad de skal gøre med deres ansatte, fortæller Susan.
Sært at snakke med kunder ved køkkenbordet
På hjemmekontoret gik det hurtigt op for Susan, hvor vigtigt det er at have et rum, hvor man går på arbejde. Et sted, der er adskilt fra hjemmerummet. Særligt nu, hvor det ser ud til, at hun og kollegerne tidligst kan vende tilbage til deres vante omgivelser i storrumskontoret i Hjørring den 10. maj. Så hun rykkede allerede på andendagen op på førstesalen i sit hus, hvor hun nu har indrettet kontor.
Læs også: Pernille og Pernille og kollegerne knokler for at udbetale 50 milliarder så hurtigt som muligt
- Den første dag, hvor jeg arbejdede hjemmefra, foregik det fra mit køkken. Men det fik mig hurtigt til at tænke, at ”her hører det altså ikke hjemme. Det skal væk fra mit køkken, væk fra min stue”, fortæller Susan.
- Jeg fandt også hurtigt ud af, at det er vigtigt for mig at have nogle rutiner med, at jeg står op om morgenen, tager rent tøj på – ikke joggingbukser, men rigtigt tøj. Det kan godt være, at jeg ikke er i fuld makeup, men jeg skal have rigtigt tøj på. Og en kop kaffe med op på kontoret.
Men da først Susan var installeret på sit hjemmekontor, gik det faktisk over alt forventning.
- Det går fantastisk godt med at passe et kundecenter og servicere Danmarks borgere og virksomheder hjemmefra, fortæller hun.
- På kontoret bliver man lige forstyrret af en kollega, der skal spørge om noget, og man skal lige hjælpe en elev, og der er nogle nye nogle, der skal sættes ind i tingene, så det gør, at jeg lige hopper af telefonen. Men derhjemme arbejder jeg meget mere målrettet.
Læs også: I forreste linje: Korpsånden bringer os igennem
Susan Olesen – der også er tillidsrepræsentant – fortæller, at det dog ikke er alle kolleger, der har det lige let.
- Jeg har kolleger, der har mindre børn. Nogle af dem har tre i forskellige størrelser – og der er det ikke svært at se, at det er lidt af en udfordring at skulle varetage sit arbejde, mens man både er småbørnspædagog, beskæftigelsesterapeut og folkeskolelærer.
Virksomheder har god tid til at rydde op
Nu er der snart gået en måned, siden hele Skattestyrelsens kundecenter blev rykket op med rode og hjem til medarbejderne. På kontoret hjemme på Susans førstesal kan hun mærke, at coronakrisen på en måde har ramt de danske virksomheder i bølger i løbet af den forgangne måned.
- I den første uge var den normale mængde af henvendelser absolut nedadgående. Det var som om, at folk var lammet. Vi havde heller ingen opkald fra nogen, der skulle starte en ny virksomhed op eller noget som helst.
De fleste henvendelser, Susan og hendes kolleger fik i starten af nedlukningen, handlede mest om de coronapakker, regeringen kom med. Men nu er det begyndt at vende igen. Nu ringer virksomhederne betydeligt mere om andre ting.
Læs også: Kritiske funktioner: Det er en vild tid at være en del af
- Det er som om, at de har fået tid til at rydde op derhjemme. Så har de fundet ud af, at de sørme har glemt at sende fire momsangivelser ind for de sidste år. De har god tid til at få ryddet op nu, griner Susan.
I takt med, at virksomhederne skal søge om at få del i nogle af coronahjælpepakkerne, skal der være styr på sagerne.
- De skal være ajour med alting. Det har nok også noget med det at gøre, at de ringer til os for at få moms og skat i orden.
Travlhed kan skubbe fredagsbar til onsdag
Fredag har Skattestyrelsens telefoner åbne til klokken 14, og det har hidtil betydet, at kollegerne holdt en lille fredags-komsammen, inden alle gik på weekend. Men travlheden med alle de virksomheder, der ringer og skal have styr på reglerne her i coronatiden, betyder, at kundecentrets åbningstid en overgang var udvidet til klokken 18.
- Det kan være, at vi skal have det igen, når fristerne begynder at nærme sig for at søge hjælp fra regeringens hjælpepakker. Så det kan være, at vi skal til at have fredagsbar på en onsdag, griner Susan.
Hun og kollegerne prøver sig frem med, hvordan de kan holde kontakten og holde det sociale liv ved lige. For de tør ikke helt tro på, at de kan få lov at vende tilbage til kontoret allerede til maj.
- Folk skal jo også være trygge ved det. Vi sidder meget tæt i de kundecentre. Man kan næsten kan komme til at drikke af naboens kaffe, hvis man ikke tænker sig om.
Læs også: Ulla savner den fælles gåtur før frokost
- Men jeg vil da sige som vores underdirektør: Jeg er simpelthen imponeret over, hvor godt det er gået, fra beskeden kom om, at vi skulle arbejde hjemme, og til vi havde sat os ind i hjælpepakker og fået det hele implementeret. Det er næsten som at lægge skinnerne, mens man kører toget. Det gå på-mod og den velvilje, folk har udvist overalt, er imponerende.