For en tid har Karina Nicolaisen skiftet arbejdspladsen i Børne- og Undervisningsministeriet ud med et værelse i sine forældres lejlighed. Her får hun masser af arbejde fra hånden. Privatfoto.
Fra arbejdsværelset i sine forældres lejlighed i Åbenrå har kontorfuldmægtig Karina Nicolaisen direkte udsigt til uforstyrret, lysegrøn forårsskov. Men indenfor, på sin fars gamle kontorstol og udstyret med pc og mobil, har hun rygende travlt med at svare på spørgsmål fra skolevejledere, holde videomøder med kolleger og udstede nye bekendtgørelser og ændringer til eksisterende nødbekendtgørelser på udskolingsområdet. Alt sammen som følge af coronakrisen og den delvise lukning af samfundet.
32-årige Karinas normale arbejdsplads, Børne- og Undervisningsministeriet, ligger på Frederiksholms Kanal i København K, hvortil hun dagligt plejer at cykle fra sin etværelses lejlighed på Amager. Men så kom coronavirussen, og som mange andre statsansatte blev hun sendt på hjemmearbejde fra 11. marts. En situation, som hurtigt blev uholdbar for Karina.
- For et meget socialt menneske som mig dur det altså ikke at sidde alene i en etværelses uden at se andre. Den eneste kontakt, jeg havde, var når medarbejderen i Netto spurgte, om jeg ville have bonen med, fortæller hun.
Derfor faldt det i god jord, da hendes forældre i påsken kørte til København og hentede hende, den bærbare pc og mobiltelefonen med til deres hjem i Åbenrå. Her har hun nu indrettet sig på bedst mulige vis i et værelse med udsigt til skoven og til sin mors gamle symaskine.
Får ekstremt meget fra hånden
Karina er ansat i Center for Grundskole i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Team Vejledning og Overgange, hvor hun blandt andet er medsagsbehandler på en ny og endnu ikke udstedt bekendtgørelse om aflysning af folkeskolens afgangsprøver. En beslutning, statsminister Mette Frederiksen meldte ud på pressemødet 6. april som et led i indsatsen for at begrænse coronasmitten, og som går ud på, at 9. klasseelevernes årskarakterer skal gøres til deres prøvekarakterer.
Når bekendtgørelsen er bemyndiget og underskrevet af Børne- og Undervisningsministeren, skal den lægges ind i Lex Dania, som er det system, der forbinder statslige myndigheder med retsinformation.dk, hvor man i sidste ende kan læse teksten. Den proces tager Karina sig af, ligesom hun, når bekendtgørelsen træder i kraft i næste uge, skal være klar med et såkaldt hyrdebrev, der vejleder kommunerne i forhold til bekendtgørelsen.
Gennem hele påsken var hun på standby i et nødberedskab, og fra tirsdag tog arbejdet med bekendtgørelserne for alvor fart.
- Jeg får ekstremt meget fra hånden, fordi jeg har mulighed for at fordybe mig. Men ergonomien er ikke helt god. Jeg savner mine to store skærme og mit hæve-sænkebord, siger hun.
- Men det er dejligt at have min nevø på 3 år i nærheden, tilføjer hun med smil i stemmen.
Kæmpe krammer venter
I den digitale kontakt med kollegerne oplever Karina, at der sker en forandring i retning af mindre fnidder og mere omsorg og forståelse for hinanden. Og fordi hun er arbejdsmiljørepræsentant, ligger det hende ekstra på sinde at tage sig tid til at lytte og spørge til, hvordan det går hos dem hver især.
- Det er svært at være den store AMR for 500 medarbejdere i den her situation, men jeg er opmærksom på at bruge lidt mere tid på smalltalk, når nogen ringer om faglige sager. At huske at spørge, hvordan de har det. Og høre, om de er raske, siger hun.
Selv om Karina vil tage de gode erfaringer fra hjemmearbejde med tilbage til den normale hverdag, kan det ikke opveje fordelene ved at have andre omkring sig. Hverken socialt eller rent arbejdsmæssigt.
- Når man skal løse en opgave – eller spise en elefant, som man siger – er det sværere at spise den i små bidder, hvis der ikke er nogen omkring en til at bryde ind og stille spørgsmål. Men når det er sagt, tror jeg bestemt, at jeg ind imellem vil benytte mig af hjemmearbejde, når jeg har opgaver, der kræver fordybelse.
Mens skovene uden for vinduet bliver grønnere, og Karinas flexkonto vokser, glæder hun sig til, at hverdagen kommer tilbage, og hun kan møde sine kolleger i den analoge verden igen.
- Det første jeg vil gøre, når vi er tilbage, og det kan lade sig gøre, er at give dem en kæmpe krammer alle sammen, siger Karina Nicolaisen.