Alene det, at vi i første omgang fik at vide, at vi ikke skulle være nervøse for at miste penge og vores job, var en lettelse, siger Per Hølund, ansat i Randers Regnskov.
På en god dag i højsæsonen, kan der nå op mod 3.000 gæster gennem Randers Regnskov med tropiske planter, krokodiller, slanger, jaguarer og andre eksotiske skabninger og vækster. Men siden marts har der kun været få dyrepassere og gartnere ad gangen for at passe dyr og planter i de tre kupler, som lukkede ned, da der blev blæst coronaalarm i Danmark.
- Det er træls, for påsken er en af de travle besøgsperioder. Det kommer til at koste nogle kroner, men det er jo vigtigt, at vi mindsker spredning, siger Per Hølund og tilføjer:
- Vi var klar over, det bare var et spørgsmål om tid. Når man skærer ned på antallet, der må være samlet på et sted, så giver det sig selv, og da grænsen blev sat ned fra 1.000 til de 100, så var vi klar over, vi skulle lukke, fortæller han og understreger, at ledelsen under ingen omstændigheder ønskede, at regnskoven skulle være årsag til, at den frygtede virus spredte sig.
Per Hølund har været med helt fra starten, da turistattraktionen åbnede i 1996. Han blev hurtigt bidt af kombinationen af turisme og vilde dyr og er glad for sit job i velkomstcenteret, hvor han tager imod besøgende, sælger billetter og ting fra butikken og står for rundvisninger.
Men nu er han sendt hjem på grund af den verdensomspændende virus. Indtil videre holder Randers Regnskov lukket til og med 10. maj, og indtil da er der ikke udsigt til, at han kommer
på arbejde.
- Den dag, vi lukkede ned, blev der holdt morgenmøde, hvor vi sluttede af med at lave de arbejdsgrupper, som skulle fodre dyrene og gøre rent. Og så fik vi at vide, at dem, som ikke skulle på et hold, bare skulle tage hjem og vente på, at tiderne bliver bedre. Det var mærkeligt, siger han og husker følelsen, da han så, at hans navn ikke stod på listen over dem, der skulle på arbejde.
- Jeg er jo ved at komme op i den alder, hvor det kan begynde at blive farligt, siger 62-årige Per Hølund.
Svært at holde sig væk
For at undgå smitte er de få medarbejdere, som stadig møder ind, delt op i små hold, så de møder hinanden mindst muligt. Først bliver dyrene fodret, og derefter møder gartnerne ind, og til sidst kommer rengøringen. Desuden har regnskovens guides ind til påske lavet liveundervisning på facebook for skolebørn om dyrene inde fra kuplerne. Men efter at skolerne er åbnet igen, er de også sendt hjem.
- I første omgang var vi nervøse for, om vi skulle opsiges. Men vi fik besked fra bestyrelsen om, at samtlige medarbejdere fik fuld løn. Og så kom hjælpepakkerne, og til sidst kom ordningen for attraktioner, zoologiske haver og akvarier. Men alene det, at vi i første omgang fik at vide, at vi ikke skulle være nervøse for at miste penge og vores job, var en lettelse, siger han.
Efter 24 år i Randers Regnskov synes Per Hølund, det er svært at holde sig væk fra sin arbejdsplads.
- Nogle gange ringer jeg derned for at høre, hvordan det går. Jeg har da også kigget forbi regnskoven for lige at sige hej, det må jeg indrømme – men på sikker afstand, understreger han.
I mellemtiden ringer kollegerne sammen og kommunikerer i en facebookgruppe, og ledelsen har været gode til at informere om situationen.
- Jeg er fortrøstningsfuld. Men jeg venter med længsel på, at vi får at vide, at nu kan vi gå i gang igen.