Byggearbejder

Ifølge Lasse Thorn, formand for HK Privat Sjælland, er det positivt for beskæftigelsen og udviklingen i regionen.

- Femern Bælt-forbindelsen var allerede på den officielle politiske dagsorden helt tilbage i 1991, da man lavede aftalen om Øresundsforbindelsen. Derfor er det uhyre gode nyheder, at vi nu - langt om længe - kan komme i gang.

Ifølge Lasse Thorn forventer HK Privat Sjælland, at både anlægsarbejdet og den kommende forbindelse til Tyskland og resten af Europa vil betyde øget beskæftigelse og udvikling i området.

- Der bliver selvfølgelig brug for håndværkere, ingeniører osv. under byggeriet, men vi forventer også, at der bliver efterspørgsel på HK’ere. I anlægsperioden vil der være behov for administrative medarbejdere til fx at koordinere og styre økonomien. Og vi forventer også, at der bliver brug for fx laboranter, butiksansatte, offentlige sagsbehandlere og andre HK’ere siger Lasse Thorn og fortsætter: 

- Når forbindelsen åbnes, forventer vi, at udviklingen medfører, at flere borgere og virksomheder vil slå sig ned i området. Det betyder flere butikker og større behov for offentlig administration, siger Lasse Thorn.

For at imødekomme virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft, har HK Sjælland oprettet en database, hvor man kan oprette sit CV. Når virksomhederne henvender sig med administrative jobs, kan HK dermed være med til at formidle kontakten.

Du finder databasen her.