annette grandeville

Annette Grandeville har i lang tid haft sit hjørne af Beredskabsstyrelsens hovedkontor i Birkerød næsten for sig selv. Privatfoto.

Ulykker, naturkatastrofer, store brande og terrorangreb. Beredskabsstyrelsen er skabt til at håndtere kriser, men når man læser på styrelsens hjemmeside, er det ikke epidemier, der fylder mest. Alligevel er coronaberedskabet også en vigtig del af styrelsens opgave.

I Beredskabsstyrelsens hovedsæde på Datavej i Birkerød bliver styrelsens samlede indsats i landet koordineret. Under coronakrisen har Beredskabsstyrelsen blandt andet fået travlt med at hjælpe regionerne med telte ved sygehusene, og så er der fuld gang i de særlige corona-callcentre.

Det fortæller Annette Grandeville, der er kontorfuldmægtig og HK-tillidsrepræsentant.

- Vi sidder med planlægning af vagter, personaleadministration og meget andet i forbindelse med covid-19, siger hun. Et callcenter bemandet på 2-hold skift varetager al kommunikation, der tilgår styrelsen. Det gælder både det nationale, blandt andet at svare på spørgsmål fra kommuner og borgere, og det internationale med kontakt til EU, Nato og FN med videre, fortæller Annette.

Og så er der travlt med administrationen af de mange ekstra opgaver.

- Fakturaer skal betales, forplejning bestilles, og vi skal fortage diverse indkøb både til hasteopgaver i forbindelse med covid-19 og de almindelige ting, der får dagligdagen til at virke. Og medarbejderne skal jo have registreret deres tid, udbetalt løn og variable ydelser. Det er et særdeles omfattende arbejde, fortæller Annette Grandeville.

HK’ere trækker stort læs

Der skal løbende laves oprettelser og rettigheder i systemerne, så nye medarbejdere kan fungere, også under covid-19.

- Meget sker i samarbejde med PIT (it), der er et stort apparat af almindelige administrative medarbejdere, der også får hjulene til at køre. Her trækker HK’ere et stort læs. Det er ofte dem, der samtidig har børn hjemme, hvor de også skal tage sig af hjemmeskole for børnene. Det er en kæmpe indsats, der bliver gjort fra alle sider. Personalet i Beredskabsstyrelsen, både de uniformerede og civile, elsker deres job, så de gør gerne en ekstra indsats i denne situation, siger tillidsrepræsentanten.

Elaine kører hjemmeskole og corona-callcenter samtidig

I Beredskabsstyrelsen Hovedstaden, der holder til i Hedehusene mellem København og Roskilde, deler Elaine Hansen og Laila Thymann på skift kommunikationsvagten.

Oftest er det dog Laila, der sidder på kontoret, da hun også er chauffør på brandbilen og klar til at rykke ud, hvis de kommunale beredskaber har brug for assistance.

Et par af deres HK-kolleger er udlånt til at tage telefoner i det landsdækkende corona-callcenter, mens andre passer deres opgaver hjemmefra.

Elaine Hansen er ledelsessekretær. Hun har siden nedlukningen i marts arbejdet hjemme 3-4 dage om ugen – det meste af tiden med 3 unger på 6, 10 og 13 år på skolebænken i spisestuen.

- Det gør noget ved koncentrationen, og min tålmodighed bliver da sat lidt på prøve en gang i mellem. Men generelt lykkes det at få tingene til at hænge sammen, fortæller Elaine, der dog nu kan sende de 2 mindste i skole. 1-2 dage om ugen skal hun ind på kontoret blandt andet for at dække kommunikationsvagten.

Elaine er blandt andet er med til at få at få vagtplanerne til at gå op i de nye callcentre, og så er der hverdagens opgaver, som stadig skal passes.

- Hele vores opgavesæt er der jo stadig. Folk skal stadig have løn, timeregistrering alt det skal jo stadig klares. Og så kommer corona oveni, forklarer Elaine Hansen, der er med til at lave vagtplan, oprette medarbejdere og udbetale løn til de frivillige, som er blevet ansat til callcentret.

elaine

Elaine Hansen har, siden landet lukkede ned, arbejdet hjemme med sine 3 børn Jonas på 7, Melissa på 10 og Lucas på 13 år. 1-2 gange om ugen er hun på kontoret for at bemande kommunikationstelefonen og ordne de ting, som kræver fysisk tilstedeværelse. Privatfoto: Melissa Hansen. 

Beredskabsstyrelsen trækker på et større korps af frivillige, som kan træde til, når der er brug for det. Mange har en baggrund i sundhedsvæsenet eller beredskabet som enten reddere, sygeplejersker eller brandmænd, og dem er der god brug for nu.

- Vi sætter folk på vagter og står for at tage i mod de frivillige folks ønsker til vagter – og finde løsninger, når der er sygemeldinger.

Under krisen hjælper de blandt andet med at bemande corona-callcentre, og eksempelvis havde Beredskabsstyrelsen 2 sundhedsfaglige frivillige med på et dansk evakueringsfly til Filippinerne.

- Det der er så fantastisk, er at vi løfter i flok. Med alle de ekstra opgaver der er kommet til, skal der frigives ressourcer, så ikke så få må arbejde i døgndrift. Og alle hjælper til, uden undtagelse. Selv vores elev Simone har hjulpet så meget, det overhovedet var muligt. Det sammenhold, som vi udviser under omstændigheder som disse, er uden tvivl med til at øge motivationen til at gå det ekstra stykke, siger Elaine.

Beredskabsstyrelsen er trænet til kriser, men ikke til at blive sendt hjem.

- Vi er vant til større indsatser som involverer mange andre myndigheder. Vi har prøvet det før, og vi er vant til at have meget varierede opgaver. Men lige en corona har vi ikke prøvet. Det er nyt for os, at vi ikke må møde ind arbejde. Hver morgen mødes hele centeret på vtc – videokonference, så man ser kollegerne på skærmen, men socialt er det lidt svært, fortæller Elaine.

Hun savner kollegerne, og så håber hun især, at det bliver muligt at sige ordentligt farvel til deres elev, som bliver færdig i maj.

- Jeg håber, at vi kan få en ordentlig afslutning på hendes elevtid, så vi ikke skal spise kage på VTC og sende blomster og gave med posten.

Hvordan coronaen udvikler sig, er der ingen, der ved. Men måske kommer epidemier og pandemiberedskab til at fylde mere hos Beredskabsstyrelsen og andre statslige myndigheder fremover.  

Videotak fra forsvarsmisteren

Formand for de HK-ansatte på tværs af forsvaret, HK Forsvarets Landsklub, Tina Pihl Tingberg, fortæller, at mange HK’ere har haft travlt med at understøtte planlægning, logistik og administration af de mange ekstra coronaopgaver som eksempelvis også ved grænselukningen.    

I starten af april sendte forsvarsminister Trine Bramsen sin tak til forsvarets medarbejdere for indsatsen i den svære coronatid. Det skete blandt andet i denne video, som hun har lavet til HK Forsvaret Landsklub.

"Tak for jeres store indsats hjemmefra! Rigtig mange HK'ere er #PåArbejdeForDanmark og de løser kritiske og vigtige funktioner forskellige steder i staten - både fra kontorer og laboratorier og fra hjemmekontoret hos familien. Vi kunne ikke drive forsvaret uden jer, stor tak," siger forsvarsminister Trine Bramsen.

Læs om andre HK'eres arbejde under coronakrisen på hk.dk/stat/coronahistorier

 

Fakta: 11.000 opkald i døgnet

Beredskabsstyrelsen under Forsvaret er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Styrelsen rykker ud på operative indsatser i Danmark og kan træde til ved større eller længerevarende kriser og katastrofer, hvor der er behov for meget mandskab og specialmateriel. Beredskabsstyrelsen kan også indsættes ved natur- eller menneskeskabte katastrofer i udlandet.

Under coronakrisen/covid-19 samarbejder Beredskabsstyrelsen tæt med Sundhedsstyrelsen, politiet, andre dele af forsvaret og andre statslige, kommunale og regionale myndigheder. Styrelsen har bla. bidraget til arbejdet i den Nationale Operative Stab (NOST) og en række funktioner herunder samt Det Centrale Operative Kommunikationsberedskab (DCOK).

Beredskabsstyrelsen har opsat telte ved hospitaler rundt i landet og har senest hjulpet med telte og mandskab til de nye corona-testcentre.

Mens mange af de opgaver flugter med Beredskabsstyrelsen normale opgaver, er en anden opgave dog ny; nemlig støtte til den myndighedsfælles hotline, hvor borgere kan ringe ind og få information om ny coronavirus.  

Den myndighedsfælles hotline har i perioder modtaget 11.000 opkald i døgnet, skriver Beredskabsstyrelsen på sin hjemmeside.

Siden 26. februar har en lang række frivillige fra Beredskabsstyrelsen i hele landet bemandet de særlige callcentre. Derudover har Hjemmeværnet siden 6. marts bidraget med et stort antal frivillige, ligesom politiet og Røde Kors også stiller mandskab til rådighed. Hotlinen ledes og koordineres af Rigspolitiet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, og de involverede organisationer er siden udvidet til 570 mand fordelt på 4 separate lokationer i landet.

Læs mere: Støtte til myndighedernes coronahåndtering 

 

Læs alle historierne om statens HK'eres arbejdsliv i coronatiden