Der findes en stor buket af danske podcast, der giver et godt overblik over videnskabens verden. Dansk Laborant-Forening/HK har her plukket fem podcasts fra videnskabs-buketten.
Samtaleprogram om videnskab. Lone Frank stiller i denne podcast 24 spørgsmål til én udvalgt forsker. Podcasten er produceret af Weekendavisen.
Peter Lund Madsen får hver uge nye gæster i studiet, som deler ud af deres store viden om eksempelvis diskodans, sindssygdom, følende blomster og andre fængende hjørner af videnskaben.
NATURLIGVIS - en podcast om naturvidenskab
Asfalt, plastik, matematik - hvad, hvordan, hvorfor? Lær om naturvidenskab med podcasten Naturligvis. Podcasten er udviklet af studerende og i samarbejde med Roskilde Universitet.
Videnskab.dk har lavet en masse podcasts, som dykker ned i vidt forskellige videnskabelige emner. Du finder også på deres hjemmeside en masse spændende videnskabs-artikler.
Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen søger den naturlige forklaring på, hvorfor verden ser ud, som den gør, når vi kigger ud ad vinduet eller ser os selv i spejlet. Har du nogensinde undret dig over, hvorfor du har blå øjne, hvorfor et næbdyr lægger æg, eller hvorfor træer egentlig har bark? Der er altid en naturlig forklaring og ikke mindst en god historie bag, som de to biologer brænder for at fortælle. Programmet er en del af DR-temaet "Vores natur".