Nyhed
Der er stadig meget at kæmpe for i 2020
1. maj har traditionelt handlet om arbejderkamp. Men er der stadig noget at kæmpe for i fagbevægelsen i 2020? Helt bestemt, mener HK Østjyllands formænd, der uddyber for hver deres områder herunder.

Den 1. maj handler normalt om at manifestere et fysisk fællesskab og et værdifællesskab blandt lønmodtagere i bred forstand. I år føles det lidt anderledes.
Det føles som om, vi manifesterer et ikke-fysisk fællesskab på tværs af det danske samfund imod den fælles fjende, Covid-19, der ikke bare hærger vores kroppe, men også vores arbejdsmarked.
Langt den overvejende del af danskerne er blevet bevidste om og genbekræftet i troen på, at et stærkt samfund og det at gøre tingene i fællesskab er en forudsætning for det gode liv. Var kollektivet ikke trådt til, ville meget have set værre ud, end det gør for både lønmodtagere og arbejdsgivere. Virksomheder ville være gået ned i et større omfang, og ledighedskøen ville have være endnu længere, end tilfældet er.
Det er det, fællesskabet og et stærkt samfund kan. Det kan løse store udfordringer, som langt overstiger den enkeltes muligheder for at gøre det samme. Men fællesskabet og det stærke samfund kræver også noget til gengæld. Det kræver loyalitet fra dem, der deltager og som får hjælp. Det må vi derfor insistere på sker, og derfor er det vigtigt, at alle progressive kræfter i Østjylland står sammen om at finde løsninger, som både er holdbare, virksomme og frem for alt løsninger, der ikke medvirker til at øge uligheden.

Vi har netop afsluttet overenskomstforhandlinger og har oplevet den største tilslutning nogensinde. Vi har fået en bedre løn til samtlige grupper, bedre ligestilling og bedre forhold for vores arbejdsmiljørepræsentanter.
Men husk lige, at der er en tredjedel af arbejdsmarkedet, som ikke har en overenskomst, men væsentligt ringere ansættelsesvilkår. Her skal arbejdsgiverne tage ansvar og se at få bragt orden i overenskomstforholdene. Vi ved, at medarbejdere uden overenskomst trives dårligere, har lavere løn og har dårligere jobsikkerhed. Vi har meget arbejde, der skal gøres, og vi vil sætte ekstra kræfter ind i forhold til vores dårligst stillede medlemmer. Det gælder i forhold til valg af tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og uddannelsesagenter, indgåelse af overenskomster og løntjek på den enkelte arbejdsplads.
Lige nu arbejder vi med at overenskomstdække de private tandklinikker i Østjylland. Vi oplever, at klinikejerne ikke ønsker at give deres medarbejdere de samme lønløft som det øvrige arbejdsmarked. I forvejen er tandklinikassistenterne den lavest lønnede faggruppe i HK. Det er ikke i orden! Der stilles store krav til klinikassistenternes omstillingsevne, faglighed og ansvarlighed. Det skal naturligvis belønnes – som minimum med de samme forbedringer som det øvrige arbejdsmarked. Vi har et team af rådgivere, som 24/7 står klar til at hjælpe klinikassistenter, som er i tvivl om deres løn- og ansættelsesvilkår eller har problemer med arbejdsmiljøet.
I disse tider er det mere end sædvanligt vigtigt, at man på den enkelte arbejdsplads hjælpes ad og tager hensyn til sine kolleger. Og HK´erne får arbejdspladserne til at fungere. I HK Østjyllands hotline hører vi hver eneste dag om medlemmer, som er usikre på deres arbejde, men som glæder sig over deres kollegers omsorg for hinanden. Derfor er det også vigtigt, at vi værner om de faglige fællesskaber på arbejdspladsen, der blandt andet bygger på en fælles forståelse af tilhørsforhold til fagforening. I skal sørge for at være i samme fagforening, og det skal selvfølgeligt være den, som laver overenskomsten for fagområdet.

Vi får tal på, hvor mange virksomhedspraktikanter, der er i de østjyske kommuner og hvor mange der er ude i dagligvarehandlen. Vi kan se, at vores indsats virker. Antallet af virksomhedspraktikanter i dagligvarehandlen er faldet i takt med vores møder med kommunerne. Dog har vi en udfordring i Skanderborg Kommune, hvor tallene desværre er stigende. Virksomhedspraktik er en god ordning for borgere, som ikke har været på arbejdsmarkedet i mange år, men ordningen bliver misbrugt, så den ene virksomhedspraktikant afløser den anden - uden en reel chance for at få et job. Virksomhedspraktik er blevet en industri med mennesker, hvor den enkelte borgers ret til at sige nej er sat ud af kraft, men vi fortsætter med at være vagthund over for kommunerne, indtil vi kommer misbruget til livs, for ingen skal arbejde gratis.
Uddannelse er i øvrigt også en mulighed, som kommunerne ikke gør den store brug af - og vi ved, at uddannelse er vejen frem til et varigt job, så derfor vil vi arbejde på et uddannelsesløft hos vores medlemmer.
Lige siden Coronaen gjorde sit indtog, har tusindvis af vores medlemmer stået i frontlinjen – ansigt til ansigt med kunder, der kunne smitte dem. Derfor har vi et endnu større fokus på at sikre vores medlemmers fysiske og psykiske arbejdsmiljø, for smittefare kan være svær at håndtere, når man ikke – som fx sundhedspersonalet - er uddannet til det.

For de fleste af medlemmerne blev hele maskinparken med et slag flyttet hjem til skrivebordet, hvorfra de så har løst deres forskelligartede arbejdsopgaver med at holde Danmark i gang under Coronakrisen. Det har i debatten været antydet, at offentlige ansatte bare har været sendt hjem med fuld løn uden skulle lave noget. Det er ikke sandt. Mange har arbejdet mindst lige så meget under nedlukningen som før. Vi ved, hvordan vores medlemmer hver dag hjælper borgere, erhvervsliv og leverer velfærd og service af høj kvalitet. Det er blot sket under andre former og på andre platforme. Mange hjemsendte medarbejdere i det offentlige har heller ikke haft færre opgaver. Tværtimod. Tænk blot på de mange IT-medarbejdere.
En gradvis genåbning af samfundet stiller store krav til planlægning og fleksibilitet. Der bliver ikke et arbejdsliv før og efter covid19, men før og efter nedlukningen. Der er meget stor usikkerhed om dansk økonomi og vi skal derfor forholde os til mange ukendte faktorer. Hvad kommer det til at betyde for vores overenskomstfornyelse i 2021? Vil der komme nye besparelser, da coronakrisen har medført markante udgifter? Hertil kommer, at mange har haft dobbeltarbejde eller mere med arbejde, børnepasning og hjemmeundervisning.
Endelig har 85% af HK’erne i kommuner og regioner borgernært arbejde med en vis risiko for at blive smittet med Corona-virus. Der er også en stor ophobning af ekstraopgaver, der vil fylde langt ud i fremtiden.
Alle disse forhold vil give er øget pres på både arbejdsvilkår og arbejdsmiljøet. Det kan derfor forventes, at arbejdsmiljøet bliver et stort og vigtigt indsatsområde, så vi kan sikre medlemmerne et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Corona-pandemien har givet os alle mange udfordringer med hjemmearbejde, isolation fra kolleger og arbejdspladsen og dermed også et hårdt presset arbejdsmiljø.
De fleste medlemmer har arbejdet mindst lige så meget hjemme som normalt, mange endda meget mere. Samtidig kan det være svært på afstand af se, om en kollega mistrives - fx en kollega der bor alene. Det skal vi alle være mere opmærksomme på fremover. Tag hånd om hinanden som kolleger og hold fast i jeres faglige fællesskab på arbejdspladsen, der er forankret i den overenskomstbærende fagforening, hvor vi altid står parate til at hjælpe jer.
Som altid vil vi også lokalt arbejde for et kompetenceløft blandt medlemmerne. Under hjemsendelserne har vi opfordret medlemmerne til at tage onlinekurser, hvis de havde tid i overskud. Fortsæt den gode tendens, også når I kommer tilbage på arbejdspladserne, så vi på sigt kan fastholde vores arbejdsopgaver.
I HK Stat Østjylland står vi foran en overenskomstfornyelse. I forbindelse med OK21 bliver det vigtigt, at vi også lokalt involverer os og arbejder for en god overenskomstfornyelse, herunder at regningen for regeringens understøttelsen af private virksomheder og erhvervslivet under Corona-krisen ikke udelukkende havner hos de statslige ansatte og dermed bl.a. HK Stats medlemmer.
Statens understøttelse af danske virksomheder og erhvervsdrivende bliver dyr – rigtig dyr og kan kun finansieres via skatteyderne. Efter den finansielle krise i årene efter 2008 så vi tre på hinanden følgende kriseoverenskomster. Det skal vi aktivt arbejde for at undgå at opleve igen.