Marianne Pihl Tell siger klog af skade, at hun en anden gang ikke ville skrive under på noget, hun ikke er enig i.

Foto: Carsten Snejbjerg

Det er Marianne Pihl Tells chefs chef, økonomidirektøren i virksomheden, der en sommerdag i 2019 prikker hende på skulderen. 

Om hun lige vil komme med ind til en samtale på hans kontor?

Marianne Pihl Tell følger med. Inde på kontoret møder hun også virksomhedens HR-ansvarlige, og herfra går det stærkt. 

Seks et halvt år har hun arbejdet på virksomheden, først som salgskoordinator og siden forfremmelsen i 2016 som teamleder. Nu får hun at vide, at hun er opsagt. 

Fritstillet. 

Hun skal aflevere sine ting med det samme og forlade virksomheden. 

- De siger, at de har valgt at lade mig gå. Økonomidirektøren siger, at ”nu har du mulighed for at gå hjem og holde en dejlig, lang sommerferie”, husker Marianne Pihl Tell.

- Det kommer helt bag på mig, det her. Men langsomt begynder det jo at dæmre for mig, hvad det er, der sker. Og så lægger de en to sider lang opsigelse foran mig. I en af de første linjer kan jeg læse begrundelsen: ”samarbejdsvanskeligheder”.

Ingen forklaring

Marianne Pihl Tell spørger ind til, hvad der menes med det? 

Det har været nogle hårde år i teamet med underbemanding og stresssygemeldinger, og hun har været frustreret over ledelsen og savnet anerkendelse og støtte, hvilket hun ikke har lagt skjul på.

Men hun har knoklet, synes hun. Hun har lagt rigtig mange overarbejdstimer i jobbet, og hun ved, at hendes nærmeste chef er glad for hende.

På økonomidirektørens kontor lyder svaret, at hun desværre ikke kan få begrundelsen uddybet. Det eneste, de vil sige, er, at opsigelsen bunder i henvendelser fra kolleger i Marianne Pihl Tells team. ”Af etiske årsager” kan hun ikke få mere at vide.

- Jeg var ikke tilfreds med det svar, men jeg var også helt rundt på gulvet, siger Marianne Pihl Tell, som ikke på noget tidspunkt er blevet bedt om at ændre adfærd og ingen advarsler har fået.

- Jeg kendte ikke noget til mine rettigheder eller regler i situationen, og jeg ville også bare gerne ud så hurtigt som muligt. Så jeg vælger at skrive under.

Den beslutning skal hun senere komme til at fortryde.

Den dag i dag går den manglende begrundelse for opsigelsen Marianne på.

Chokmelding fra a-kassen

Marianne Pihl Tells opsigelsesperiode løber til den 1. december 2019, og hun forsøger at få det bedste ud af tiden. Det giver hende ro at vide, at hun er omfattet af HK’s nye lønforsikring og derfor det første halve år vil kunne få suppleret sine dagpenge, så hun oppebærer 80 pct. af sin løn.

Hun deltager i HK-kurser for ledige og beslutter sig for at få noget efteruddannelse. Hun tager et akademifag i Supply Chain Management på Cphbusiness og beslutter sig endvidere for at få papir på sine kompetencer i projektledelse. Finansieret af Omstillingsfonden tager hun derfor også et turboforløb i projektledelse, ligeledes på akademiniveau.

Men ledigheden rammer hende som en hammer, da hun ved afslutningen af sin opsigelsesperiode udfylder en ledighedserklæring til a-kassen og kort efter får en opringning.

- Jeg får at vide, at eftersom begrundelsen er ”samarbejdsproblemer”, så anses min ledighed i udgangspunktet for at være selvforskyldt. Derfor får jeg karantæne i a-kassen og ingen dagpenge i tre uger. Og jeg er slet ikke berettiget til lønforsikring, siger Marianne Pihl Tell.

Hurtig kovending

A-kassen skal bruge Mariane Pihl Tells tidligere arbejdsgivers begrundelse for opsigelsen, hvis beslutningen på nogen måde skal kunne omstødes. Så hun ringer til sin gamle arbejdsplads og forsøger at forklare dem situationens alvor – men de afviser stadig at uddybe. I stedet henviser de til, at de ifølge Dansk Industri (DI) gerne må undlade at begrunde opsigelsen.

Undervejs har Marianne Pihl Tell flere gange rådført sig med HK, og kort før jul får hun at vide, at HK gerne vil gå videre med sagen over for DI, hvis hun giver lov til det. Flere ting i forløbet er nemlig problematiske. Blandt andet det faktum, at Marianne aldrig har modtaget så meget som en advarsel.

Marianne Pihl Tell giver naturligvis sit samtykke, og få uger senere falder afgørelsen: På opfordring fra DI indgår hendes tidligere arbejdsgiver et frivilligt forlig om uretmæssig afskedigelse. Hun får en erstatning på halvanden måneds løn, og vigtigst af alt slår forliget fast, at opsigelsesbegrundelsen var uretmæssig.

- Det var fantastisk. Og i slutningen af januar får jeg så fuld dagpenge for december og januar plus to måneders lønforsikring og erstatningen, husker Marianne Pihl Tell.

Savner stadig begrundelse

Historien ender på sin vis godt, men Marianne Pihl Tell havde hjertens gerne været den foruden. Hun fortæller, at det har været ”psykisk nedbrydende” med alle de tanker, hun har gjort sig om sin ansættelse og hele forløbet. Det har været hårdt med den økonomiske usikkerhed, der opstod. Og da vi taler sammen i marts, fortæller hun, at hun til en jobsamtale for nylig blev spurgt om, hvorfor hendes tidligere arbejdsforhold ophørte.

- Hvad kunne jeg sige? Min opsigelse var uretmæssig, men nogen begrundelse har jeg jo stadig ikke, siger hun.

Hun ville ønske, hun ikke havde skrevet under den sommerdag på økonomidirektørens kontor. 

- I princippet skal man ikke skrive under på noget, man ikke er enig i. Jeg kunne have sagt, at jeg ville gå hjem og tænke over det, når de nægtede at uddybe eller omformulere, siger hun. 

- Du sidder i en meget presset situation og kan skrive under på noget, som har en konsekvens for resten af dit liv.

 

Det kan du gøre

 
Du behøver ikke skrive under på en opsigelse, når den bliver lagt foran dig.

Tag opsigelsen med hjem og kontakt HK, så kan du få den læst igennem af en faglig medarbejder, inden du underskriver.

Hvis din arbejdsgiver insisterer på en underskrift, kan du selv skrive på opsigelsen: ”Jeg skriver hermed under på, at jeg har modtaget opsigelsen – ikke på, at jeg er enig i indholdet.”

Ofte skriver man kun under på modtagelsen. Men det er vigtigt, at man er sikker på, at det netop kun er det, man skriver under på.

Selvforskyldt ledighed

 
Hvis du uden en gyldig grund selv siger dit job op, kan du få en karantæne på tre uger i a-kassen, hvor du altså ikke modtager dagpenge. 

Det samme gælder, hvis du bliver opsagt af arbejdsgiveren af en grund, der skyldes dig. 

Hvis du selv beder om at få en opsigelse eller accepterer et for kort opsigelsesvarsel fra arbejdsgiveren, kan du også risikere at få karantæne.

Er din ledighed selvforskyldt, er du desuden ikke berettiget til HK’s lønforsikring.

Læs mere om a-kasse-reglerne HER og HK's lønforsikring HER