Sådan ser hverdagen med Corona ud

Lise Højriis, 44 år, overassistent hos Søværnskommandoen i Karup, hvor hun blandt andet underviser kolleger og samarbejdspartnere i brugen af IT-programmer:

- Jeg har arbejdet hjemme, siden 11. marts, hvor Danmark blev lukket ned. Vi har været 4 mennesker herhjemme. Min mand, Jesper, som arbejder med it hos Norlys, og mine 2 børn, Margrethe på 14 år, og Mikkel på 12.

- Vi byggede overetage på huset for halvandet år siden, så jeg har kunnet sidde i stuen ovenpå med 3 computer-skærme og tastatur foran mig, og Jesper har siddet på vores kontor nedenunder, mens børnene er flyttet lidt rundt efter behovet for hjælp til skoleopgaver.

- Det er gået langt bedre end forventet med at arbejde hjemmefra. Inden nedlukningen af Danmark havde jeg en hjemmearbejdsdag om ugen, hvor jeg tog opgaver med hjem, som krævede fordybelse. Nu er det alt, der kører hjemmefra, og langt det meste kan lade sig gøre. Der er enkelte opgaver, der kan trække i langdrag, fordi vi sidder på mange forskellige lokationer. Men vores brugere får den samme service, som de plejer.

- Jeg kan lave det, jeg skal, og det er jeg glad for. Men jeg savner mine kolleger rigtigt meget. Både drillerierne og de faglige input. Det er altså ikke det samme at gå ned i køkkenet og trække en kop kaffe, som hvis jeg var på arbejde. Herhjemme kommer der ikke indspark fra kollegerne under kaffen.

- Jeg var lidt spændt på, hvordan det ville gå med 2 børn på 12 og 14 herhjemme. Men det er gået godt, og vi har lagt motion ind sidst på eftermiddagen, hvor vi blandt andet har haft konkurrencer om, hvem der har kunnet gå flest antal kilometer på en uge.

- Nu må vi se, hvad fremtiden bringer. I skrivende stund har jeg ikke fået noget at vide om en fysisk tilbagevenden til arbejdspladsen, og det bliver nok heller ikke i maj.

Lise Højriis.

Jette Ravnkilde Sørensen, 55 år, laboratorieassistent hos Arla Foods Danmark Protein i Videbæk:

- Jeg har været på arbejde under hele Corona-pandemien. Jeg arbejder på det kemiske laboratorium hos Arla i Videbæk, og vi har været delt op i 2 hold, der har arbejdet i rul. Den ene uge har jeg arbejdet mandag, tirsdag, onsdag og søndag. Og i den anden uge mandag, tirsdag og lørdag.

- Det har været 10 timers vagter, hvor jeg før arbejdede 7,5 time om dagen. Men det har fungeret rigtigt godt. Vi er 3 teams, der arbejder delt op, og i mit team er vi 4 på arbejde ad gangen. Når vi holder pauser, foregår det forskudt, så vi ikke løber sammen med de andre teams, og der er indført endnu mere afspritning end normalt.

- Fordi, vi er en fødevarevirksomhed, har vi været vant til en række hygiejne-tiltag herunder afspritning, så tiltagene i forbindelse med Corona har ikke været så overraskende for mig.

- Vi skal fortsætte hele juni måned med at arbejde i rul. Og jeg er glad for at komme på arbejde og føler mig tryg. Det er dejligt at se sine kolleger. Dem, vi ikke ser, fordi vi arbejder i rul, kan vi holde kontakt med gennem en Facebook-gruppe, så det er rart.

- De lange vagter har fungeret fint for mig, og det har været en bonus at kunne holde 3 dage fri ad gangen. Jeg har en hund på 14 år, Sheila, en Chihuahua, men den har min voksne datter, Fie, og min kæreste, Tommy, kunnet lufte på 10-timers-arbejdsdagene. Han er værktøjsmager og hjemsendt med løn. Så jeg er én af de heldige, som har haft let ved at få tingene til at hænge sammen, mens jeg kan forestille mig, at Corona-situationen har været sværere for andre.

Jette Ravnkilde Sørensen.

Hans Jespersen, 58 år, beskæftigelsessagsbehandler og arbejdsmiljørepræsentant på Jobcenter Mors:

- Jeg er en del af det nødberedskab, vi har stablet på benene på Jobcenter Mors. Så siden, Danmark lukkede ned, har jeg været fysisk på arbejde 3 dage om ugen og arbejdet hjemme de andre 2.

- Borgerne skal kunne søge uddannelseshjælp og kontanthjælp, selv om der er en Corona-pandemi, og da jeg til daglig sidder i visitationen, er det naturligt, at jeg tager del i beredskabet. Vi er knap 10 medarbejdere i alt fra alle ydelsesområder.

- Flere dele af beskæftigelsesindsatsen er ellers suspenderet på grund af Coronaen, og det er en mærkelig situation, hvor man godt kan begynde at mærke, at borgerne bliver utålmodige.

- Rehab-møderne er begyndt at kunne afholdes, hvor man Skyper med alle de implicerede parter, men ellers afventer vi 10. maj, og hvad der sker der.

- Jeg savner mine kolleger. At undvære den daglige kontakt er virkelig et afsavn. Vi, der er med i nødberedskabet, sidder fordelt på afdelingerne og skal holde afstand. Så man føler sig lidt som Palle alene i verden. Og jeg glæder mig til, at tingene bliver normale.

- Jeg er arbejdsmiljørepræsentant på jobcentret, og kollegerne har kunnet henvende sig, hvis de har haft spørgsmål. Men der har ikke været ret mange henvendelser, så jeg tænker, at folk ikke har haft behovet for kontakt, og det er jo kun positivt. For det er tegn på, at hverdagen fungerer for dem.

- Jeg har et delebarn, Mathias, på 8 år, som jeg har haft hjemme, når jeg har arbejdet hjemmefra. Andre dage har han været i nødpasning. Det har været anderledes at skulle agere skolelærer de dage, jeg har haft ham hjemme. Faktisk lidt hårdt, når jeg samtidig har skulle passe jobbet.

Hans Jespersen.

Anette Søs Knudsen, 37 år, salgsassistent i Netto i Nykøbing Mors og arbejdsmiljørepræsentant i distrikt 37, som tæller butikkerne i Viborg, Holstebro, Skive, Nykøbing Mors, Lemvig og Struer:


- Jeg har arbejdet under hele Corona-pandemien. Jeg har haft den samme arbejdsplan som før, for vi har heldigvis ikke haft nogen syge medarbejdere. Det har været et 4-dages rul fra tirsdag til fredag og hver fjerde weekend, og det har været nogle meget anderledes arbejdsdage.


- Jeg sidder både ved kassen og arbejder på gulvet, og der er mange hygiejne-tiltag. Vi skal både holde øje med, at der er sprit og handsker til kunderne, og skal selv vaske hænder og spritte hyppigt af. 


- Vi har håndsprit ved kasserne og skal spritte kassebånd af en gang i timen. Jeg har ca. en gang i timen været rundt og spritte alle håndtag til kølebokse, dankort-terminaler og andet af, som kunderne rører ved. 


- Ved kasserne sidder vi bag plexiglas, og der er også kunde-delere for enden af kassen, så kunderne ikke kommer for tæt på hinanden. Jeg har været rundt i butikken og sætte afstandsbånd op på gulvet ikke bare foran kasserne men også, hvor kunderne normalt stopper op eksempelvis i grøntafdelingen og ved mælkekølerne.


- Vi har fået mange positive tilkendegivelser fra kunderne. Men der har også været kunder, som har været sure på os, når vi har skullet bevæge os rundt i butikken for at udføre vores almindelige arbejde. De har skældt ud, fordi de ikke har følt, at vi har holdt afstand nok, og det har været frustrerende, for vi skal jo være på arbejde og gøre det, vi skal. Vi kan jo ikke arbejde hjemme.


- Kollegerne og jeg har talt meget om, at vi som butiksansatte er ude, hvor der er risiko for stor smittespredning. Men jeg synes, at vi i den grad har været der for hinanden og på den måde holdt modet oppe. Og ledelsen har været god til at ligge videoer ud på vores mobil-app, hvor den har beskrevet, hvad den gør for at hjælpe os. Så informationsniveauet har været højt, og jeg tror, det er derfor, at jeg som arbejdsmiljørepræsentant ikke har oplevet ret mange henvendelser.


- Derhjemme har vi isoleret os i fritiden. Peter, min mand, er værktøjsmager og har været på arbejde lige som jeg. Men vores børn Alice på 12 år og Storm på 7 har været hjemme og haft hjemmeskole. Vi har lavet en liste ved aftensmaden med skoleopgaver og små projekter, de har kunnet lave, mens vi har været væk, og det er gået rigtigt godt. Nu er de i skole igen. 


- Mens, de har været hjemme, har de selvfølgelig savnet venner og den sociale kontakt. Men der er blevet skabt et mega tæt bånd mellem dem ved, at de har gået hjemme sammen. Så det er noget af det positive, vi kan tage med fra Corona-pandemien.

Anette Søs Knudsen.