Kontorer åbner igen HK Midt

Når vi fra den 11. maj igen åbner op for fremmøde på vores kontorer, vil møderne derfor – i en periode – have en anden form, end vi er vant til.

>> Svendborg-kontoret åbner for samtaler, der er bestilt i forvejen, fra den 3. august 2020. Læs mere her: http://www.hk.dk/aktuelt/nyheder/2020/07/10/tidsbestilling-er-nodvendigt-for-besog-paa-svendborgkontoret (opdateret 10/7-2020) <<

Sådan kan vi bedst sikre optimale rammer at mødes under.

 

 

Om fysiske møder/henvendelser: Sådan gør du, sådan gør vi

  • Overvej, om det er nødvendigt og vigtigt for dig at mødes med os fysisk – eller om vi kan tage dialogen på anden vis (telefon, online-møder, mail)

  • Aftal gerne et fysisk møde på forhånd. Det er ikke et krav, men vi anbefaler det på både dine og vores vegne, så vi kan sikre de optimale og mest sikre rammer om mødet. 
    Hvis du kontakter os på forhånd og aftaler et fysisk møde, så går du ikke forgæves og er samtidig sikker på, at vi har både tid og ledige faciliteter/mødelokaler til dig. 

  • Kommer du på kontoret uden forudgående aftale, skal du henvende dig i receptionen i stueetagen, hvor vi vil tage os af din henvendelse eller visitere dig videre. Bemærk at der kan være ventetid, hvis der mangler ledige lokaler eller medarbejdere. 

  • Vi tager naturligvis fortsat alle de nødvendige hensyn og forholdsregler på vores kontorer, når det gælder afskærmning, passende afstand, afspritning, løbende rengøring osv.

  • Du kan aftale dit møde på telefon 7011 4545 eller ved at sende os en mail på midt@hk.dk

 

Formand: ”Vi skal stadig passe godt på hinanden…”

    - Vi har haft en tæt dialog med vores medlemmer under hele karantæne-perioden, men vi er naturligvis glade for, at vi nu delvist kan åbne op igen. Vi skal dog stadig passe godt på hinanden, holde afstand og finde en sikker måde at mødes på, når det er nødvendigt. Derfor åbner vi for fysiske medlemsmøder, hvor der ikke er andre muligheder, men vi gør det med alle de hensyn, vi kan og skal tage til hinanden, siger Anne Marie Bay, der er konstitueret afdelingsformand i HK Midt.

 

Fakta om medlemsarrangementer

HK Midt har aflyst alle medlemsarrangementer foreløbigt frem til 1. juni.