Kender du en ekspert, der i stigende grad har lyst til at rådgive som konsulent eller måske allerede er det? Eller har du en kollega på beskæftigelsesområdet, der efterspørger inspiration til nye udviklingsmuligheder? Eller er du TR for it-medarbejdere, der gerne vide mere om at få det maksimale ud af projekter eller beskytte data. Så er her en række tilbud, du gerne må hjælpe med at udbrede blandt alle de medlemmer af HK Kommunal, der føler trang til at uddanne eller udvikle sig, mens store dele af samfundet er lukket ned.

Webinar 27. maj kl. 9-10: Mest sikkerhed for pengene (Ansatte på IT-området)

It-sikkerhed er en topprioritet i mange organisationer – og med god grund. Hvis systemer kommer under angreb, kan det have store konsekvenser både for økonomien og for borgernes tillid til det offentlige. Få gode råd til at beskytte dine data og din organisation.

Læs mere og tilmeld dig her. (Linket er udløbet pr 18/3 2021)

Webinar 3. juni kl. 9-10: Gevinstrealisering - jagten på de små suscceser (Ansatte på IT-området)

På dette webinar dykker vi ned i gevinstrealisering, samt hvordan du sikrer, at denne sker både undervejs og efter projekterne. Gevinstrealisering er tæt integreret med udmøntning af strategier, forandringsledelse og projektledelse og indeholder metoder, teknikker og værktøjer til systematisk at identificere, estimere, planlægge, følge op på og høste gevinster. 

Læs mere og tilmeld dig her. (Linket er udløbet pr 18/3 2021)

Webinar 9. juni kl. 10-11: Konsulentrollen – dilemmaer og muligheder (Alle interesserede)

Er du gået fra ekspertrollen til at være rådgiver og vejleder? Har rolleskiftet ændret dine relationer til kolleger og chefer? Er du interesseret i at styrke dine proces- og kommunikationsværktøjer? Så kom med, når HK Kommunal inviterer til webinar 9. juni.

Læs mere og tilmeld dig her. (Linket er udløbet pr 18/3 2021)

Fagprofiler på beskæftigelsesområdet (Ledere, medarbejdere og TR på beskæftigelsesområdet)

Er du ansat i et jobcenter eller et andet sted inden for beskæftigelsesområdet, og savner du inspiration til din egen og dine kollegers udvikling? Eller vil du bare gerne have et bud på, hvilke kompetencer der efterspørges i fremtiden? Så se og hør et 15 minutters oplæg om fremtidens fagprofiler, som HK Kommunal har udviklet i samarbejde med arbejdsgiverne.

Se videoen på YouTube – på et tidspunkt, der passer dig.

Når vi atter må samles:

”Live” temadag 21. september 2020 kl. 9-17: Grundlæggende IT-forståelse (Alle interesserede)

Få overblik over it og digitalisering, forstå kernebegreberne inden for it og bliv i stand til at tale med it om digitalisering i din egen organisation. Denne temadag er perfekt til dig, der har brug for at styrke din kommunikation med it-professionelle eller ganske enkelt bare ønsker at få en grundlæggende it-forståelse. Fx dig, som ikke selv er it-professionel, men ønsker en bedre forståelse for it. Eller for dig, som arbejder med it, men ikke har en it-faglig baggrund.

Denne temadag i København skulle have været afviklet i april, men blev udsat til september i håb om, at det er muligt at samles på det tidspunkt. De, der var tilmeldt i april er orienteret om, at de automatisk er overført til denne nye dato, og der er plads til flere.

Læs mere og tilmeld dig her. (Linket er udløbet pr 18/3 2021)

"Fagpolitisk Skole" for nyere TR 6.-8. november 2020

For nyere tillidsrepræsentanter, der har gennemført TR-grunduddannelsen i perioden fra 1. januar 2017 til i dag, har HK Kommunal et særligt tilbud. De ca. 300 TR i målgruppen har fået en særskilt invitation til "Fagpolitisk Skole".

Hvis du mener, at du er i målgruppen, men ikke har fået invitationen, kan du henvende dig til ole.gregersen@hk.dk.