Konsulentrollen – dilemmaer og muligheder.
Det er titlen på det gratis webinar, som HK Kommunal udbyder d. 9. juni.
Underviser på dagen er Thilde Westmark, som bla har skrevet en bog om konsulent- og ekspertrollen.
Rollen kan have mange forskellige navne og titler – lige fra tovholder, koordinator, konsulent, faglig nøgleperson, rådgiver eller noget helt sjette.
Men det dækker over det samme, nemlig at du bevæger dig væk fra drift og i retning af at bringe din viden i spil over for andre faggrupper og nye interne såvel som eksterne samarbejdspartnere
Konsulenten har mange kasketter på
På webinaret vil Thilde Westmark blandt andet komme ind på de dilemmaer, man står i som konsulent.
- I en konsulentrolle har man ofte mange kasketter på. Det giver såvel dilemmaer som muligheder. For selvom man har en stor viden på ens specialområde, er der meget at hente ved at styrke ens kommunikation.
Heri ligger den pointe hos Thilde Westmark, at hvis man har en fagfaglig ekspertbaggrund vil nogen føle det som inkompetence og uformåen, hvis de ikke straks kan give et svar. Men opgaven er fra starten at gøre det til et fælles projekt med at finde svar på problemstillingen.
Webinaret vil give dig disse 3 redskaber med:
- Hvordan kan man tale, så andre får lyst til at lytte – og hvordan kan man lytte, så andre får lyst til at tale
- Lær at balancere som konsulent
- Bliv klog på dilemmaer og muligheder i din nye rolle
Læs mere og meld dig til det gratis webinar her.