Jobpatruljen Sjælland 2020: Uddannelsesdag 16. juni i Roskilde

Sidste år talte vi med 3.260 unge mellem 13 og 17 år. Heraf oplevede 84,3 % problemer i deres ansættelsesforhold.

Så tag med Jobpatruljen Sjælland ud på landevejene denne sommer – der er nok at tage fat på, så vi har også brug for dig.

Hvem er vi?

Jobpatruljen er en oplysningskampagne for 13-17-årige med fritidsjob.

Desværre er der en del unge, der:

  • –  ikke får nok i løn
  • –  arbejder under uacceptable forhold
  • –  ikke kender deres rettigheder på arbejdet.

Det vil vi gerne gøre noget ved! Men…

Vi mangler frivillige!

Hver sommer taler Jobpatruljen med flere tusinde unge om deres rettigheder på arbejdsmarkedet. I uge 27, 28 og 29 besøger vi unge fritidsjobbere i hele Region Sjælland.

Rutineret eller ej – vi sørger for, at du får en grundig oplæring. Undervejs på turen vil du også blive sat sammen med en rutineret aktivist.

Vi sørger for:

  • –  mad, drikke og kørepenge
  • –  hyggeligt samvær
  • –  grundig oplæring
  • –  frivilligt arbejde på dit CV.

Du sørger for at:

  • –  tilmelde dig som aktivist
  • –  komme med godt humør
  • –  deltage aktivt i Jobpatruljen.

Vil du være med?

Tilmeld dig nu på www.jobpatruljen.dk/blivaktiv

Vi ses til uddannelsesdagen den 16. juni kl. 17.00 - 20.00 i 3F, Holbækvej 106, Roskilde.

Resultaterne for 2020 bliver præsenteret ved en fælles afslutning fredag den 17. juli kl. 19.00 - 23.00 i HK Sjælland, Hersegade 13, Roskilde. Deltagelse er frivillig.

Har du spørgsmål?

Kontakt Jobpatruljen Sjællands lokalkoordinator på ungdom_sjælland@hk.dk
eller tlf. 2329 8728.

Hent invitation til print og se, hvornår vi kører i hvilke områder Lille pdf symbol

Har du et fritidsjob? Se, hvad du har ret til