Blandt andet er HK JobBørs MidtVest lige blevet bedt om at hjælpe Hospitalsenheden Vest med at finde egnede kandidater til besættelsen af 5 stillinger til et Corona-testcenter i Herning og Holstebro.

 

Stillingerne løber i 5 måneder, og kandidaterne skal varetage administrative opgaver som mail-korrespondance og telefonisk kontakt til personer, der skal testes, print af test-skemaer med mere.

 

Jobformidler Lone Bjørnkjær i HK MidtVest har også haft kontakt til Skattestyrelsen i Ringkøbing og Politiets Administrative Center i Holstebro, der ønsker hjælp til at finde egnede kandidater til 15 stillinger, som de hver har slået op. HK JobBørs har tidligere hjulpet både skattevæsen og politi med at tiltrække HK’ere til administrative stillinger.


Vej hvorpå der står new job

 

- HK JobBørs er HK’s rekrutteringstilbud til medlemmer og arbejdsgivere. Med JobBørs matcher vi arbejdsgivernes ønsker og behov til nye medarbejdere med de mange dygtige HK'ere, der har lagt deres CV ind i HK JobBørs. I gennemsnit får over 1.100 HK'ere nyt job via HK JobBørs hvert år, fortæller Marianne Køpke, afdelingsformand for HK MidtVest.

 

Marianne Køpke ser det som meget positivt, at der i en krisetid kommer henvendelser fra arbejdsgivere, der er på udkig efter nye medarbejdere.

 

- Jeg synes, at der på trods af et stigende antal ledige på landsplan er grund til forsigtig optimisme. For selv om der er virksomheder, som har måttet afskedige under Corona-krisen, og der er mange, der er sendt hjem med lønkompensation, så er der altså også virksomheder, der ønsker at ansætte.

 

- Vi ser dog, at flere af de jobordrer, som virksomhederne lægger ind i HK JobBørs, er for en tidsbegrænset ansættelsesperiode på 3-4 måneder, da de ikke tør binde sig for mere i disse tider. Måske er det en tendens, vi kan komme til at se året ud.

 

- Men jobordrerne til HK JobBørs viser, at der fortsat er brug for både kloge hænder og hoveder. Men vi skal være mere omstillingsparate og allerede nu gå i gang med at styrke os til fremtiden, så vi får flere kompetencer, der peger fremad. Og her kan HK også hjælpe. Vi ved, hvilke kvalifikationer virksomhederne efterspørger, og vores karrierevejleder sidder parat til at guide dig mod det næste skridt i dit arbejdsliv. Vi har også et stort univers af online-kurser, fortæller hun.

Artiklen er opdateret 19. maj 2020

Du får hjælp til at finde og søge job

Du kan få personlig sparring på din ansøgning og dit cv af vores specialister på området. Du skal bare sende dine dokumenter til os, så vil du blive kontaktet af en vejleder hurtigst muligt.
Er du på udkig efter nyt job? Så tilmeld dig HK Jobbørs – uanset om du er i job eller ledig. Her hjælper vi hver dag arbejdsgivere over hele landet med at finde de helt rigtige HK’ere til spændende stillinger. Tilmeld dig nu, så du kan komme i betragtning, når der kommer nye jobs, der matcher dine kompetencer.