Ingrid Kryhlmand på hospitalet med corona. Privatfoto

Ingrid Kryhlmand blev indlagt 23. marts på hospitalet med covid-19 og endte på isolationsstue. Privatfoto

- Lægen har lige sygemeldt mig to uger mere. Men jeg tror, at jeg er mig selv igen i løbet af maj. Så skal jeg retur på arbejde. Og jeg glæder mig til lønforhandlinger, arbejdet i samarbejdsudvalget og alle mulige andre opgaver.

Når man som Ingrid Kryhlmand har været hospitalsindlagt og derefter har holdt sig hjemme på sofaen i lange trælse uger, længes man noget så grusomt efter kollegerne og det arbejdsliv, som hun nu er tilbage i. 

Læs også: Læring af hjemmearbejde: God arbejdsro og nye løsninger

Den 60-årige fællestillidsrepræsentant for HK-ansatte på Københavns Universitet har været ramt af covid-19 på den slemme måde. Nu er hun tilbage på arbejde efter sit coronamareridt.

For to måneder siden anede Ingrid Kryhlmand ikke, hvad der var på vej.

Som fællestillidsrepræsentant for flere end 1.000 administrativt ansatte, klinikassistenter og grafikere på Københavns Universitet har hun altid mange møder. Kalenderen er proppet, når man blandt andet er tillidsrepræsentant og næstformand gennem 25 år på Det Sundhedsvidenskabelige fakultet samt næstformand for universitetets hovedsamarbejdsudvalg og aktiv i HK-regi.

"Kræfterne siver ud af mig"

Hun cykler til møderne på de forskellige lokaliteter og kan i begyndelsen af marts mærke, at hun bliver mere stakåndet end normalt. 

- Da Mette Frederiksen holder pressemøde 11. marts og beder os alle sammen gå hjem, tager jeg dagen efter ind på universitetet og pakker sammen, så jeg kan arbejde hjemmefra, fortæller hun.

Fredag går foran computeren, og om lørdagen gør hun villahaven forårsklar. Men så er hun også dødtræt. 

Læs også: Man bliver idiot af at være hjemme så lang tid

- Søndag tager jeg morgenkaffen og avisen med i seng, og der bliver jeg, mens kræfterne siver ud af mig. Hosteanfaldene bliver værre, og jeg får noget mavehalløj, men har ikke på noget tidspunkt feber, fortæller hun.

Ingrid døjer med astma, men med medicin har det aldrig været noget handicap. I løbet af ugen kontakter hun to gange sin nye praktiserende læge. Ingen grund til alarm, vurderer lægen.

Som at være med i en uhyggelig fremtidsfilm

I weekenden bryder hun sammen og er bange. Mandag bliver hun indlagt på Gentofte Hospital.

- Min iltmætning i blodet var helt nede. Jeg fik væskedrop og iltmaske. Testen viste hurtigt, at jeg havde covid-19, konstaterer tillidsrepræsentanten.

Så følger en uge på en isolationsstue, hvor kun sygeplejersker og læger gemt bag visir og gule kitler kom indenfor. For Ingrid føltes det som at være med i en uhyggelig fremtidsfilm om en dødelig pandemi.

Læs også:Sådan strammer du hjemmearbejdet op

- Plejepersonalet kom ind i fuldt ornat, og når jeg ringede på klokken, åbnede de kun en sprække af døren for at høre, hvad jeg ønskede. De sprittede af ustandseligt og undskyldte, fordi de var bange for at forskrække mig. Jeg var nu helt med på, at de skulle passe på sig selv og undgå smitten.

På afdelingen var der adgang forbudt for pårørende.

- Du er virkelig isoleret og føler dig som en spedalsk, siger hun.

Ligkaravaner i Italien

Kontakten til ægtemanden, der ikke er smittet, foregik via mobiltelefon. Men den var for det meste slukket, for Ingrid kunne ikke forholde sig til andet end sin egen syge krop.

- Jeg har aldrig været så syg i mit liv. Hele vejen var jeg mest bekymret for, om jeg skulle i respirator, for der var problemer med at få ilt nok.

Iltmætningen i blodet blev gradvis bedre, og hun slap for respiratoren. 

Læs også:  HK'er arbejder på coronavaccine: Jeg er vildt stolt over at være med

- Lægerne afvejede det meget godt, når de sagde til mig: ”Vi er på ubetrådt land med den her virus. Men du er ikke syg nok til, at du behøver at være rigtig bekymret.” Det gav en tryghed, lyder det nu fra en anderledes optimistisk Ingrid.

- Men når man ligger med iltmaske og ser på sin mobil, at der i Norditalien kører karavaner af lastbiler med ligposer væk fra sygehusene, maner det til eftertanke.

"Møgforkælede mennesker"

Til daglig har Ingrid temperament og råber gerne op om urimeligheder. Men kun en gang under sin lange sygdom har hun været oppe i det røde felt.

- Da jeg hev efter vejret i den hospitalsseng og så ligposer i Italien og opdagede, at folk brokkede sig over, at de ikke kunne køre på genbrugspladsen med haveaffald, blev jeg vred. Så er man altså nogle møgforkælede mennesker, der kun tænker på egne småproblemer – haveaffald. Hvad er der i vejen med en kompostbunke? spørger hun.

Ingrid Kryhlmand er glad for, at statsministeren resolut lukkede landet ned og undgik ukontrollabel smittespredning og kollaps af sundhedsvæsenet.

Læs også: Coronaen sendte Karina hjem til fars gamle kontorstol

- Det er gået galt i Italien, Spanien og USA, fordi regeringer har tøvet. Jeg mener, at Mette Frederiksen har valgt den rigtige strategi, der har skånet Danmark for mange flere døde. Men nu er det også rigtigt at åbne langsomt op, for vi kan ikke bare sidde og vente på en vaccine. Så vil vores velfærdssamfund bryde sammen, mener hun.

Interviewet med Ingrid Kryhlmand blev foretaget over to omgange. Først 2. april i sygesengen og derefter 15. april oppegående i hjemmet. Derefter blev artiklen bragt i HK Statbladet.