Fra 27. maj vil der igen være liv på kontorerne rundt om i staten. Dog indtil videre i begrænset omfang. Modelfoto: Mostphotos

Fra onsdag morgen, 27. maj, kan ansatte ’genoptage den fysiske tilstedeværelse’ i den offentlige sektor - hvis deres arbejdsplads vel at mærke ligger i Jylland eller på Fyn. Derimod må arbejdspladser i Region Hovedstaden og Region Sjælland endnu ikke begynde at vende fysisk tilbage til kontorer og andre arbejdssteder.

25. maj 2020 har Medarbejder- og kompetencestyrelsen offentliggjort et sæt retningslinjer for, hvordan arbejdspladserne skal tage imod medarbejdere og borgere. Langtfra alle ansatte vil i praksis komme til at vende fysisk tilbage med det første, viser retningslinjerne.

Det er anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og vejledende informationsmateriale fra Arbejdstilsynet, der ligger til grund for retningslinjerne.

Læs dem her: Retningslinjer for ansvarlig genåbning af offentlige kontorarbejdspladser (Linket er udløbet pr 15/1 2021)

Læs også: Retningslinjer snart klar – uden fagforeningers underskrift

Opdatering: 

HK Stat: ARBEJDSGIVERS ANSVAR AT REDUCERE RISIKO FOR CORONASMITTE

27. maj har HK Stat kommenteret retningslinjerne i forhold til medarbejderinddragelse, arbejdsmiljø samt løn- og ansættelsesforhold i forbindelse med genåbningen. 

Offentligt ansatte hverken kan eller skal påtage sig ansvaret for, at deres arbejdspladser minimerer risikoen for smitte med covid-19. Det er alene arbejdsgiverens ansvar. De ansatte har derimod pligt til at efterleve de foranstaltninger, arbejdsgiveren sætter i værk.

Sådan lyder en de kommentarer, som HK Stat netop har knyttet til de nye retningslinjer fra de offentlige arbejdsgivere om ansvarlig genåbning af offentlige kontorarbejdspladser.

Af retningslinjerne fremgår det, at både medarbejdere og arbejdsgivere har et stort ansvar.

Et andet ankepunkt i HK Stats gennemgang er retningslinjerne handler om arbejdsvilkårene for dem, der fortsat kommer til at arbejde hjemmefra i større eller mindre omfang. Også når man arbejder regelmæssigt og mindst en dag per uge, skal arbejdspladsen indrettes sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, fastslår fagforeningen.

Læs: HK Stats kommentarer til retningslinjer for genåbning Lille pdf symbol

Artiklen er opdateret 03. juni 2020

Læs alle historierne om statens HK'eres arbejdsliv i coronatiden