FN's verdensmål er også medarbejdernes sag

FN’s 17 verdensmål stiller også krav til dig om at sikre en grøn og bæredygtig udvikling til gavn for vores klode. Opgaven for de statslige arbejdspladser er at prioritere verdensmålene og omsætte dem til praksis. En af de helt centrale præmisser for FN’s verdensmål er idéen om samarbejde og dialog.

Ledelsen skal vise vejen, men det er helt afgørende, at medarbejderne involveres. Ideelt set skal de være med i hele processen, mener professor Christa Thomsen, der lige nu forsker i, hvordan medarbejderrepræsentanter i samarbejdsudvalg inddrages i arbejdet med at udvikle og indføre bæredygtige initiativer. 

- Det er vigtigt, at medarbejderne reelt bliver inddraget i prioriteringen og udvælgelsen af de forskellige bæredygtige initiativer, aktiviteter og mål. For så vil de kunne være med til at vælge initiativer, hvor der også er noget i det for dem. Har en statslig institution fx valgt verdensmålet, der handler om at sikre sundhed og trivsel, vil man som medarbejder kunne sige – ’Ok, det gælder også min sundhed og trivsel’, siger hun.

Læs også: Verdensmålene er vores fælles projekt

Verdensmålene omfatter en bred vifte af emner inden for bæredygtig udvikling og i alt 17 mål. Statslige virksomheder er forskellige. Der er stor forskel på en styrelse, der udelukkende sidder med sagsbehandling, en uddannelsesinstitution, et laboratorium eller en myndighed med opgaver ude i felten. Og derfor vil de typisk ikke vælge de samme verdensmål.

Der skal fokus på gode eksempler

På statslige arbejdspladser er det i bred forstand meget forskelligt, hvor godt samarbejdet er, og hvor meget medarbejderne og tillidsrepræsentanterne bliver inddraget, påpeger næstformand i HK Stat, Peter Raben. 

- Det er ikke altid, at vi synes, det sker i tilstrækkeligt omfang. Men det er vigtigt, at det ikke bliver overset, at medarbejderne har en vigtig rolle i det daglige med at få verdensmålene opfyldt. For de kan bedre se, hvordan tingene kan gøres mere klimavenligt og bæredygtigt. Det er ikke nødvendigvis ledelsen eller en konsulent udefra, der kan det, pointerer han.

Det er hans indtryk, at verdensmålene ikke drøftes særlig meget endnu på de statslige arbejdspladser, men forhåbentlig kommer de til det. Verdensmålene lægger op til en kulturforandring.

Ifølge Peter Raben handler kampen om klimaet om at vise gode eksempler, og her kan HK’erne i det daglige være med til fx at lave en arbejdsgang, indkøbe miljøvenlige materialer, gå ind for genbrug og spare på ressourcerne og fx til møderne erstatte vand på flasker med postevand. De kan være forandringsagenter, der viser vejen. Hvis arbejdspladsen fx skal flytte i nye klimavenlige lokaler, vil det give god mening at inddrage arbejdsmiljø- og medarbejderrepræsentanter, så de kan få indflydelse på, at det bliver klimavenligt på en måde, der ikke er til gene for medarbejderne.

HK’erne har nyttig viden

Hver enkelt arbejdsplads skal prioritere de verdensmål, der bedst bidrager til en bæredygtig udvikling. Men målene skal også give mening for medarbejderne. Og derfor bør de være koblet til kerneopgaven, for ellers vil medarbejderne ikke se det som troværdigt. Først og fremmest bliver medarbejderne nødt til at lære verdensmålene at kende og forstå, hvad de enkelte bæredygtige initiativer betyder.

Læs også: FN's 17 verdensmål (WWF)

For det er dem, som senere skal kommunikere dem eksternt til borgerne og samfundet. Sammen med ledelsen skal medarbejderne være med til at kortlægge de områder, der påvirker målene enten positivt eller negativt. For her vil det være en god idé, at deres viden og erfaring bringes i spil, mener Christa Thomsen.

HK’erne skal have de rette kompetencer til at bidrage til verdensmålene i fremtiden. HK har fokus på at få gjort bæredygtig udvikling til en fast del af HK-uddannelserne - både grund-, videre- og efteruddannelser. Eleverne skal have teoretisk og praktisk viden med i rygsækken, som kan være med til at fremme denne dagsorden. Når man som ung skal vælge uddannelse og gerne vil gøre en forskel, skal man ikke nødvendigvis gå efter at blive ingeniør eller biolog. Man skal også kunne gøre en vigtig indsats som HK’er.

God dialog er nødvendig

Helt konkret kan statslige institutioner gribe arbejdet med verdensmålene an ved at etablere nogle råd på tværs i organisationen og tage det op i projekt- og arbejdsgrupper. Nogle vælger at oprette en bæredygtighedskomite i den indledende fase.

Det er også oplagt, at samarbejdsudvalg arbejder med verdensmålene. Samarbejdsudvalget kan involveres på opfordring af ledelsen, eller udvalget kan også selv tage initiativ til at arbejde med bæredygtige tiltag.

- Samarbejdsudvalget beskæftiger sig med arbejds- og personaleforhold, der har betydning for arbejdspladsen, så opgaverne spænder bredt. Samarbejdsudvalget kan selv vurdere hvilke emner, der er relevante, og tage dem op. Det kan fx være arbejdsfastholdelse og et godt psykisk arbejdsmiljø. Det er samarbejdsudvalgets mission at drøfte mål, strategier og budgetter, så det ligger lige for. Men det fungerer jo kun, når der er en god dialog mellem ledelse og medarbejdere, siger Christa Thomsen.

Alle skal tænke klima

Den enkelte afdeling på arbejdspladsen kan med fordel formulere en lokal strategi for, hvordan man agerer så bæredygtigt som muligt. Ledelse og medarbejdere kan tage en åben dialog og drøfte fx arbejdsmiljø, sundhed, ligestilling, klima, ansvarligt forbrug eller det emne, der vil være mest relevant. Alle kan på forskellig vis være med til at gøre en indsats, foreslår Peter Raben.

- Man må prøve at finde ud af, hvor man kan gøre noget, som rent faktisk skaber en forandring. Og det skal selvfølgelig være noget, som medarbejderne kan identificere sig med. Ellers bliver det symbolpolitik og noget, der bare står på papiret, men ikke kommer til at virke i dagligdagen, fordi det ligger fjernt fra medarbejdernes måde at arbejde på. Tankegangen med, at alle – både ledelse, medarbejdere og tillidsvalgte – tænker klima ind i dagligdagen er i hvert fald vigtig, siger han.

Verdensmålene trådte i kraft i januar 2016, og frem til 2030 skal de sætte kursen mod en mere bæredygtig fremtid for os alle på kloden. Men corona-situationen, som vi står midt i lige nu, må ikke bremse arbejdet med verdensmålene.   

- Oven på corona-krisen kunne det meget vel blive diskussionen, at vi må prioritere at få hjulene til at køre igen, og så må det koste noget mere CO2-udledning i en periode. Men vi må ikke lade krisen forstyrre os. For statslige arbejdspladser handler det om fortsat at arbejde målrettet med planer og delmål, så de opfylder verdensmålene så meget som muligt, understreger Peter Raben.