Lige nu vender rigtigt mange HK’ere tilbage til deres arbejdspladser igen efter covid19-periode på hjemmekontoret. Dermed vender de også tilbage til nogle nye eller rettere gamle arbejdsstillinger igen. Det skal kroppen vænne sig til. Andre HK’ere sidder stadig på hjemmekontoret.
HK Midt har lavet fire små instruktionsvideoer, der viser dig nogle nyttige øvelser, som du nemt kan bygge ind i hverdagen – og som vil give din krop noget afveksling, som du og den har godt af.
Tilpas øvelserne til dig og din hverdag
I videoerne er det Henrik Pabst, arbejdsmiljørepræsentant i HK Midt, der viser øvelserne. Du kan tilpasse dem, så de passer bedst muligt til dig og din hverdag.
Du kan vælge at lave alle fire øvelser på én gang, eller du kan dele dem ud, så du tager dem enkeltvis henover din (arbejds)dag. Det er under alle omstændigheder en god idé, hvis du starter stille og roligt ud med øvelserne, så kroppen får en chance for at komme op i gear.
God fornøjelse – og glæd dig til den gode fornemmelse, når kroppen melder positivt tilbage på øvelserne!
NB: Hvis du har dårligt knæ/skulder eller andet, så undlad øvelserne til du har snakket med din læge.
Øvelse 1: "Armstræk"
NB: Start forsigtigt ud med få gentagelser, så du ikke overbelaster kroppen. Lig på knæene for at tage "den lette" version af øvelsen. Husk at spænde i maven. Kig ned mod jorden.
Øvelse 2: Squats
NB: Start forsigtigt ud med få gentagelser, så du ikke overbelaster kroppen. Forestil dig en usynlig stol, du skal ned og sidde på, og op igen. Husk ret ryg. Afstand mellem fødderne skal være lidt bredere end dine hofter.
Øvelse 3: Lunges
NB: Start forsigtigt ud med få gentagelser, så du ikke overbelaster kroppen. Husk ret ryg.
Øvelse 4: "Firben"
NB: Start forsigtigt ud med få gentagelser, så du ikke overbelaster kroppen. Husk at spænde op i maven og at have ret ryg. Jo længere mellem fingerspidser og tåspidser, jo bedre. Kig ned mod jorden.