Janne Bøgh Andersen er ledende lægesekretær på Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus. Da Danmark lukkede ned, lød meldingen, at kun patienter med kritisk sygdom skulle have fremmøde på sygehuset. Derfor kunne Janne se, at hendes afdeling ville have ressourcer til at bistå med testningen af patienter med mistanke om COVID-19.
- 16. marts foreslog jeg, at lægesekretærerne i min afdeling fik opgaven. Allerede den 20. marts stod de første lægesekretærer klar i teltene. Det gjorde de af frivillighedens vej og med 1-2 dages varsel efter en kort oplæring; klar til en helt ny opgave og registreringer i et nyt modul i Sundhedsplatformen, fortæller Janne.
Lægesekretærerne i Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling er ikke vant til at stå i front så tæt på patienterne. Det skulle de nu, og det har de klaret rigtig godt.
- Opgaven er ny og meget anderledes end det, vi er vant til, og langt hen ad vejen har det været ’learning by doing’. Det, tror jeg, har pustet til lægesekretærernes lyst til at løse opgaven. Vi har haft et fantastisk fællesskab, og det har givet vores faglige stolthed et boost. Vi har fået bekræftet, at vores arbejde og indsats betyder lige så meget som de øvrige faggruppers, fortæller Janne.
Akutafdelingen er klar i teltene
Anja Raun er tillidsrepræsentant for lægesekretærerne på Akutafdelingen. Det er normalt dem, der løser opgaver i fronten, men da Akutafdelingen ikke lukkede ned i forbindelse med Corona, kunne de ikke tage den ekstra opgave.
Det er de dog klar til nu og har derfor fra 11. maj overtaget den del af testningen, der foregår i den fremskudte visitation – altså der, hvor patienterne er henvist fra egen læge med klare symptomer på COVID-19.
- Jeg synes, det er spændende. Det er sjovt at være med under hele konsultationen. Jeg oplever et godt samspil mellem lægen, patienten og lægesekretærerne. Vi kan være behjælpelige med nogle andre ting, end vi typisk er som lægesekretærer. Måske mangler der sprit, måske skal der pakkes podesæt, eller måske kan vi se, når vi står med dokumentet til registrering, at lægen lige mangler et spørgsmål. Vi er med helt i front, og det vil vi rigtig gerne, fortæller Anja.
Ifølge Anja er der dog også kolleger, der oplever den ekstra opgave stressende.
- Akutafdelingen bemander testteltet 2 timer dagligt. Det betyder, at det kan være vanskeligt for den enkelte sekretær at få arbejdsgangene ind under huden, og det kan godt give noget usikkerhed og føles som et ekstra pres, fortæller Anja, der tilføjer, at der indimellem har været udfordringer med fx printere, systemer osv., hvilket også kan virke stressende for nogle.
Samarbejde på tværs af faggrupper
Læge Mette Nolde Malling har det overordnede ansvar for koordinering af opgaverne i testteltene. Hun kan nikke genkendende til det gode samarbejde, som Anja og Janne også har oplevet.
- Alle har skulle omstille sig meget hurtigt til at løse en ny og meget stor opgave samt leve op til den nationale strategi, der var vedtaget for sygehusene. Det har fungeret upåklageligt. Det har været en stor fleksibilitet og vilje til at få det til at fungere. Det, tror jeg, er årsagen til, at vi har fået løst opgaven så godt, fortæller Mette.
Hverdagen indfinder sig
Samfundet lukker op igen, men COVID-19 er ikke forsvundet. Derfor står lægesekretærerne stadig klar i testtelt 1 og testtelt 2, og samtidig skal hverdagens øvrige opgaver løses.
- Selvom vi i Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling har afholdt en del af vores konsultationer som virtuelle konsultationer, har vi en del patienter, der har fået aflyst deres konsultationer under nedlukningen. Dem skal vi have indkaldt igen. Samtidig skal testteltene bemandes, men heldigvis har adskillige afdelinger 'udlånt' personale, ligesom en væsentlig del af sygehusets flyverkorps af lægesekretærer har været allokeret til opgaven. De arbejder normalt i de afdelinger, hvor der er et behov, og i en periode bliver det hos os, fortæller Janne og tilføjer, at sygehusledelsen midt i maj besluttede at afsætte økonomi til fast bemanding af podetelt 2 – som i dag kaldes Podestationen.
Altid klar til nye opgaver
Trods oplevelser med stort arbejdspres, nye systemer, usikkerhed og udstyr der indimellem svigter, er Anja Raun fra Akutafdelingen ikke i tvivl om, at hun og de øvrige lægesekretærer ville springe til igen, hvis Danmarks engang oplever en lignende situation.
- Det ligger i lægesekretærernes DNA at hjælpe, hvor der er behov, og så vil vi altid gerne prøve kræfter med nye opgaver og være med til at udvikle arbejdsgange, siger Anja.
Michael Rosenberg, formand for HK Kommunal Sjælland, glæder sig over den gode historie, som viser, at lægesekretærerne er et vigtigt tandhjul i det danske sundhedsvæsen.
- Den anerkendelse og respekt har den faggruppe ventet længe på, så det var på tide. Nu skal vi arbejde for, at lægesekretærerne får lov til at komme på kompetencegivende efter- eller videreuddannelse. Det er er der god sundhedsøkonomi i, siger Michael.
Har du overvejet at blive lægesekretær? Sådan bliver du det