Hvis man som IT-medarbejdere, miljøfolk, socialformidlere og på flere andre fagområder har rådighedsvagter, er der afsagt en interessant dom fra Østre Landsret.
Den handler groft sagt om, hvornår rådighedsvagt er lig med reel arbejdstid.
Sagen drejede sig om en chauffør ansat hos Flextrafik, hvis arbejdsdag var tilrettelagt sådan, at chaufføren fem dage om ugen meldte ind på sin hjemmeadresse kl. 06 og afsluttede sin vagt kl. 18.
I dette tidsrum på 60 timer stod han til rådighed for kørsler, men udførte kun reel kørselstid på 35 timer om ugen.
Krav til ophold og respons
Spørgsmålet var herefter, om de i alt 60 timer, hvor chaufføren havde stået til rådighed, kunne betragtes som arbejdstid.
Og det kunne de, ifølge Landsretten, fordi han var underlagt geografiske og tidsmæssige begrænsninger, så der fx ikke var mulighed for at hellige sig personlige og sociale interesser.
Blandt andet hæftede Landsretten sig ved, at, at chaufføren under rådighedsvagten var forpligtet til at opholde sig i sin hjemkommune, at han ikke kunne afvise at tage ture, samt at han skulle overholde en responstid, som var på 10-20 minutter.