Hvordan bliver man udvikler, når man er voksen?

Det er 11. marts og mens hele Danmark holder vejret før Mette Frederiksens store Corona-pressemøde, er jeg i Stockholm, hvor jeg skal til eksamen. Siden januar har jeg taget kurset ‘Python 1’ i programmeringssproget af samme navn. 

Det har jeg gjort på hf-enkeltfag i Stockholm, fordi jeg gerne vil være udvikler og et eller andet sted skal man jo starte. 

De seneste måneder har jeg derfor hver uge mailet et Python-script til min svenske underviser og fået feedback på koden. Niveauet har været højere end hvad jeg havde forventet af et introduktionskursus på hf-niveau og jeg er glad for, at jeg havde et godt kendskab til Python før jeg startede. 

Det er dét, som denne artikel handler om. Hvordan bliver man udvikler, hvis man ikke har råd til at studere på fuld tid eller betale i dyre domme for aftenkurser?

 

Godt begyndt

Jeg blev færdiguddannet som journalist i 2015. Allerede undervejs i uddannelsen var jeg tiltrukket af IT. Det seneste årti er mediebranchen virkelig blevet opmærksomme på de mange digitale muligheder, der findes i både research- og formidlingsfasen. På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole havde vi derfor et valgfag, hvor vi arbejdede med grafiske værktøjer til at scrape data fra tabeller på hjemmesider og andre værktøjer, der kunne trylle lækre infografikker ud af simple regneark. 

Det var nok deromkring, at jeg fandt ud af, at jeg ville arbejde med datajournalistik. Derfra var vejen til at begynde at programmere ikke lang. På en journalistkonference i Lillehammer fulgte jeg et Python-grundkursus og lærte de mest basale ting. Efterfølgende tog jeg onlinekurset ‘Programming for Everybody (Getting started with Python)’ , der bliver udbudt af University of Michigan på kursusportalen Coursera.

Kurset er gratis og mere end 1,2 millioner mennesker har taget det. For et symbolsk beløb kan man efterfølgende købe et digitalt eksamensbevis til LinkedIn. 

Det er anledningen til denne artikel. Jeg har ikke råd til at leve på SU, så selvom jeg helst ville tage en datamatiker-uddannelse fra bunden, så er det desværre ikke en mulighed. Jeg forestiller mig at mange andre, der er færdiguddannede og har fuldtidsjob, står i samme situation. 
Hvordan skifter man retning i arbejdslivet, når man er blevet voksen?

Tæt på og næsten på erhvervsakademiet

Erhvervsakademierne, der udbyder datamatiker-uddannelsen, tilbyder også akademi- og diplomuddannelser. De koster penge, men kan til gengæld tages som aftenkurser. 

På Københavns Erhvervsakademi (KEA) kan man f.eks. tage en akademiuddannelse i informationsteknologi med specialisering i netop udvikling. I beskrivelsen lyder det, at man bliver “kvalificeret til at varetage funktioner og forstå centralt anvendt teori og metode inden for softwareudvikling og programmering.” Det lyder umiddelbart som noget af det, jeg leder efter. 

Men: Uddannelsen består af en række fag, alle til 5 ECTS-point. I alt skal man gennemføre fag svarende til 60 ECTS-point. Hvert fag koster typisk 4500 kroner. Vi lander altså på 54.000 kroner for uddannelsen. Skal man gå den vej kræver det altså, at man kan trække et pænt beløb ud af budgettet hver måned. Umuligt? Nej, slet ikke, men ikke et drømmescenarie.

Der er også mulighed for at søge SVU, Statens Voksenuddannelsesstøtte, men det kræver, at man ikke tidligere har afsluttet en videregående uddannelse. 

 

Fuld tid eller meget dyrt

Jeg konkluderer, at erhvervsakademierne næppe er vejen at gå. Hvis jeg fik 12 rigtige på tipskuponen ville en akademi- eller diplomuddannelse være den oplagte vej at gå, men udsigten til at skulle have penge op af måneden hver måned, samtidig med at jeg ville skulle skalere arbejdet som journalist ned, er ikke så tillokkende. 

Jeg har også overvejet at gå universitetsvejen. Både IT-Universitetet (ITU) og Københavns Universitet har oplagte bacheloruddannelser, men det er fuldtidsstudier og ikke forenligt med et fuldtidsjob. De tilbyder også enkeltfag, men hos ITU koster 7,5 ECTS mere end 10.000 kroner. Glem det, det kommer ikke til at ske.

Det samme gælder hos IT Vest, der er et samarbejde mellem universiteterne i Aarhus, Aalborg og Odense. De udbyder en master i IT, hvor der kan vælges blandt en række spændende fag, også udvikling. Her koster 5 ECTS minimum 7.000 kroner, og så er der altså langt til de 60 point.

Illustration: Line Malling Schmidt 

 

Studievejledere: Ingen nemme løsninger

Min jagt er altså indtil videre endt blindt. Der er mange spændende kurser og uddannelser indenfor IT, også specifikt for dem, der gerne vil være udviklere. Men de kræver enten, at man gør det fuld tid eller at man smider femcifrede beløb på bordet. To ting, der afholder mig fra at gøre det, og jeg tvivler på, at jeg er den eneste, der har det sådan.

“Det gælder alle akademi- og diplomuddannelser, at man ud over at opfylde det uddannelsesmæssige adgangskrav, også skal have erhvervserfaring indenfor det område man ønsker at efteruddanne sig. Disse uddannelsestyper er således ikke egnede til deciderede karriereskift,” forklarer Joan Nielsson Mathiasen, der er uddannelsesvejleder på Københavns Erhvervsakademi mig. Det betyder, at selv hvis jeg havde råd til at gå den vej, så skulle jeg først have erhvervserfaring på området.

Hun forklarer også, at man ikke kan få midler fra Omstillingsfonden, hvis man har et højere uddannelsesniveau end faglært, altså f.eks. smed, bager, murer eller elektriker og at jeg uanset hvad ville være diskvalificeret, fordi jeg som freelancejournalist tæller som selvstændig. Det er et krav, at man er i en almindelig lønmodtageransættelse for at få del i kagen.

“Så hvis jeg skulle vejlede dig i forhold til dit ønske om at tage en uddannelse indenfor det område du brænder for, så er der kun en vej: Betal for det. Enten ved at tage lån, spare sammen, eller forsøge at få råd mens du arbejder. Man kan være seks år om at tage en akademi- eller diplomuddannelse. Alternativt kan man betale for det ved at gå på SU i en to-årig periode. Det er desværre de råd jeg må give alle de kunder jeg taler med, og som er i samme situation som dig,” siger Joan Nielsson Mathiasen.

Hos IT-Universitetet er meldingen heller ikke opløftende. Studievejleder Trine Møller forklarer mig venligt om de forskellige spændende programmør-uddannelser, som institutionen udbyder, men siger også:

“Det er vigtigt at understrege, at hvis du er fuldtidsstuderende på ITU, så vil du skulle tilmelde dig 30 ECTS per semester og til eksamen i alle kurser. Det er derfor ikke muligt at kombinere med et fuldtidsjob.”

Hun konstaterer:

“Vi ikke tilbyder BSc eller MSc-uddannelser, som kan læses på deltid, så jeg vil mene at det er korrekt at konkludere, at du enten vil skulle være fuldtidsstuderende på ITU eller betale for enkeltfagskurser gennem vores efteruddannelses-tilbud.”

Et lille skridt frem

I Stockholm foregik eksamen i et stort IT-lokale med 30 arbejdsstationer. Vi var dog kun tre til eksamen og alle brugte sine egne computere. Mens Mette Frederiksen forbereder sin tale til nationen læser jeg mig igennem den svenske opgavebeskrivelse. Der er tre timer til at løse tre programmeringsopgaver med stigende sværhedsgrad. Jeg får afleveret de første to opgaver, men når slet ikke i mål med tredje opgave. Pis og lort, tænker jeg. 

Illustration: Line Malling Schmidt 

En tur med nattog senere ankommer jeg til et København, der er i gang med at lukke ned. Senere på dagen tikker en mail ind fra læreren: Jeg har fået A og dermed bestået kurset.

Endnu et skridt i jagten på en karriere som Python-udvikler er klaret. Jeg glæder mig til at finde ud af hvad næste skridt skal være, men jeg tror desværre at det bliver på den anden side af Øresund.