- Hvis nogen for et halvt år siden havde sagt til mig, at der ville blive afsagt en livstidsdom i Københavns Byret på en søndag, ville jeg have troet, at vedkommende ikke var rigtig klog. Nu knokler alle for at komme corona-puklerne til livs, og medarbejderne udviser en fleksibilitet ud over alle grænser, siger Kate Kengen, formand for de HK-ansatte i landets domstole.
- Sagerne vælter ind, samtidig med at manglen på ressourcer får retten til at fremstå uprofessionel. Udviklingen påvirker kvaliteten i dommergerningen, og det kan i værste fald gå ud over retssikkerheden.
Sådan lyder den skarpe udmelding fra formanden for Den Danske Dommerforening, Mikael Sjöberg den 10. juni på forsiden af Politiken.
Dommerne er stærkt pressede over, at de overtager flere og flere administrative opgaver, fordi veluddannet kontorpersonale og jurister er skåret væk efter en årrække med nedskæringer, lyder det.
Derudover har de senere års retspolitik medført en eksplosiv stigning i lange og tunge straffesager, større kompleksitet, længere sagsbehandlingstider og mange lovændringer, lyder det i en omfattende rapport om dommernes arbejdsforhold, som dommerforeningen den 10. juni har offentliggjort.
Dommerforeningen vil have penge på bordet nu. Og flere administrative medarbejdere i de travle retslokaler.
- Der tegner sig et domstolssystem, der i årevis er blevet beskåret, og som derfor skal tilføres tilstrækkelige ressourcer for at kunne nedbringe sagsbehandlingstiderne og udnytte dommerkapaciteten bedre, lyder en hovedkonklusion i rapporten.
Flere sager – færre HK’ere
Antallet af domsmandssager er steget med 12 procent, og nævningesager er steget med 63 procent siden 2014. Sagsbehandlingstiderne er øget betragteligt.
Samtidig har antallet af dommere været konstant siden 2011, mens de økonomiske ressourcer er i samme periode reduceret med 1,2 procent om året.
Omvendt er antallet af HK'ere ved domstolene raslet ned. 30 procent færre fuldtidsstillinger var der i 2018 sammenlignet med 2008. Et fald fra 1.252 til 840 årsværk.
Udviklingen går stik imod den retning, som Retsplejerådet og Domstolenes Strukturkommission udstak forud for Domstolsreformen i 2007, skriver Politiken. Her skulle dommerne først og fremmest gå i retten for at afgøre sager, påpeger Dommerforeningen, som vil have ansat flere dommere, kontorfunktionærer og dommerfuldmægtige.
Kate Kengen: Coronaen koster
Oveni alle nedskæringerne kommer nu coronatravlheden med nyt pres, weekendsager, leje af lokaler og ekstra udgifter. Det koster også, påpeger Kate Kengen, der er tillidsrepræsentant i Københavns Byret og formand for HK Stats landsklub for ansatte ved domstolene.
- Vi er også nødt til at have nogle ”corona-penge”. Der knokles og udvises en fleksibilitet ud over alle grænser for at komme af med ”corona-puklen” – når den så er overstået, har vi stadig puklen fra før. Og den er der, simpelthen fordi vi er for få i forhold til antallet af sager, siger Kate Kengen, som er formand for de HK-ansatte i landets domstole.
Hun peger på, at domstolene har - og har haft – mange ekstra udgifter i forbindelse med coronakrisen.
- Det er ikke kun til værnemidler, men også til overarbejde til de mange gode kolleger, som kommer ind i weekend eller bliver længere om aftenen, så vi kan få afviklet ”corona-bunkerne”. Man har jo også været nødt til at leje lokaler i Bella Centret til afvikling af sager med mange tiltalte. Og det er jo ikke billigt. Med den økonomi, vi har i forvejen, vil det være helt umuligt at dække de udgifter, siger hun.
I Dommerforeningens rapport konkluderer dommerne, at ’mere og mere administrativt og praktisk arbejde, herunder skrivearbejdet, er flyttet over på dommerne på grund af reduktionerne i de øvrige personalegrupper.’
Men det stemmer ’dårligt overens med hensynet til en effektiv og rationel anvendelse af de samlede personaleressourcer ved domstolene eller med tankerne om at fastholde og udvikle attraktive arbejdspladser for kontormedarbejdere’, lyder det.
Kate Kengen glæder sig over opbakningen fra dommerkollegerne og håber, at politikerne tager ansvar for problemerne i en kommende flerårsaftale.
- Problemet er, at vi er for få i forhold til vores arbejdsopgaver. Hvis ikke vi har de dygtige retssekretærer, kommer dommerne til at lave meget mere administrativt arbejde, som vi ellers sagtens kunne lave. Derfor opfordrer jeg stærkt politikerne til at bevilge et markant løft i årsværk til domstolenes sekretærer. Og samtidig bør de skrotte omprioriteringsbidraget på 1,2 procent og dække den ekstraregning, som vi er blevet påført som følge af coronaen, siger Kate Kengen.
Danske domstole er discount
Dommerforeningen fremhæver også, at det danske retssystem er både billigt og effektivt.
’Danmarks domstole indtager på europæisk plan en temmelig unik position. Vi har den højeste anseelse og troværdighed, vi er blandt de lande, der har færrest dommere pr. indbygger, de danske domstole er blandt de absolut billigste i Europa målt pr. indbygger og samtidig blandt de mest effektive.
Alt dette kan læses på den årlige EU Justice Scoreboard.
Og dommerformanden uddyber:
- Vi har et meget lille og sårbart retssystem. I Danmark er vi lovbestemt 380 dommere. I Norge har man 585 byretsdommere. Der er over 1.200 dommere i Sverige. Vores system er et discountsystem, men det er ikke en pølsefabrik, fordi vi har dommere, hvis indsats kan holde os i toppen. Det kan knække. Der er vi ved at være, når vi sidder ude i retten, og skærmen er sort. Eller lydoptagelser er forsvundet. Det er derfor, at kolleger bliver knækket og frustrerede. Derfor råber vi op, siger Mikael Sjöberg til Politiken.
Læs også HK Statbladets tema om de pressede domstole fra februar: Dommere: Lad os gøre, hvad vi er bedst til
'Når domstolene skal spare, går det derfor ud over vores HK'ere. Det er en vanvittig dårlig udnyttelse af ressourcerne. Uddannede HK'ere kan få meget mere praktik fra hånden, end vi dommere. Det er meget uhensigtsmæssigt at anvende dyr dommertid på opgaver, veluddannede HK'ere kunne udføre hurtigere end at lade dommerne gør det, de er bedst til, nemlig at afgøre sager.' Skrev Mikael Sjøberg blandt andet i sit opråb til Retsudvalget.
Læs på politiken.dk (kræver login): Retssikkerheden står på spil, lyder dommernes nødråb til Folketinget
Dommere: ’Vanskeligt at følge med i, hvad der i øvrigt foregår’
- Udsagnene om dommernes arbejdssituation er enslydende fra region til region og fra embede til embede. Det er naturligvis forskelle, men overordnet er de udfordringer i dagligdagen, som beskrives nedenfor, dækkende for hovedparten af dommerne.
- Dommernes arbejdsdag i retten ”fortættes” gennem flere, længerevarende og tungere straffesager,
flere nævningesager, strammere tidsplaner fra anklagemyndigheden og stort fremmøde.
- Mange sager er blevet mere komplekse og der opleves en forøget sags- og arbejdsmængde.
- Forudsætningen om, at dommernes hovedopgave er domsforhandling og at træffe afgørelse i sagerne, mens mere administrative og praktiske opgaver varetages af sekretariatet, holder ikke længere stik, da mere og mere administrativt og praktisk arbejde, herunder skrivearbejdet, er flyttet over på dommerne på grund af reduktionerne i de øvrige personalegrupper. Rent bortset fra den belastning, det har påført dommerne, stemmer det dårligt overens med hensynet til en effektiv og rationel anvendelse af de samlede personaleressourcer ved domstolene eller med tankerne om at fastholde og udvikle attraktive arbejdspladser for kontormedarbejdere.
- Med den nuværende arbejdsfordeling, hvor kontorfunktionærerne er ude af retssalene, og hvor dommeren varetager samtlige arbejdsfunktioner, er retsledelsen udfordret.
- Når dommeren meget af tiden i retten må have opmærksomhed rettet mod at betjene udstyret, er det vanskeligt at følge med i, hvad der i øvrigt foregår i retslokalet og at have øjenkontakt med parter, vidner mv.
Se hele rapporten om dommernes arbejdsforhold. Rapport fra Arbejdsgruppen om dommernes arbejdsforhold, juni 2020