På Arbejderarkivet i Sønderborg er den første protokol fra HK Sønderborgs grundlæggelse i 1919, her præsenteret af Jørn Rasmussen

Da Dannebrog gik til tops i Sønderjylland den 15. juni 1920, indvarslede det mere end flytningen af grænsepælene og en ændring af statsretsligt tilhørsforhold for borgerne. Skoler, kirker, politisk struktur, embedsværk og så videre skiftede til dansk sædvane, og også arbejdsmarkedet sagde farvel til det tyske og goddag til det danske. Blandt andet blev der indført danske fagforeninger og overenskomster. 

- De har ikke haft en tradition for fagforeninger som dem, man havde i Danmark. I den tyske tid var der i Sønderborg siden 1892 en forening for handels- og kontorpersonalet, men både ansatte og arbejdsgivere var medlemmer, og af den grund havde den kun ringe indflydelse frem til Genforeningen, fortæller Jørn Rasmussen, der er frivillig på Lokalhistorisk arkiv for arbejderbevægelsen i Sønderborg kommune (i daglig tale Arbejderarkivet) og tidligere HK-tillidsrepræsentant på Danfoss.

Revolution og demokrati

De første skridt mod nye arbejdsmarkedsforhold blev allerede taget, mens området endnu var en del af Tyskland. I første verdenskrigs sidste dage i 1918 blev det daværende kejserrige omdannet til en demokratisk republik. I magttomrummet, efter den kejserlige magt var smuldret, overtog Soldater- og Arbejderråd kontrollen, og den røde fane vajede over Sønderborg og Haderslev. Revolutionsdagene fik imidlertid hurtigt ende, og en ny hverdag kunne begynde. 

- Arbejderne i Sønderborg var de ledende i revolutionen i krigens sidste uger. Da kejserriget mistede grebet, overtog mureren Richard Hempel ledelsen af Sønderborg og forhindrede uro og optøjer, og i det første byråd i 1921 er de fleste fagforeningsfolk, fortæller Jørn Rasmussen. 

Befolkningen havde lidt gennem lang tid med krig, sult og varemangel, og ved krigens afslutning var der et stort behov for bedre lønninger og ordnede forhold. De sønderjyske handels- og kontoransatte gik forskellige faglige veje for at opnå forbedringerne. 

- I Sønderborg valgte man fra starten at blive en del af HK Danmark. Derfor blev afdelingen allerede på den stiftende generalforsamling den 11. august 1919 oprettet som ”en afdeling af Handels- og Kontormedhjælper forening i København med sæde i Sønderborg”, og man fulgte Centralorganisationens - det vil sige HK Danmarks - love, fortæller Jørn Rasmussen. 

Tidens tand har gnavet lidt, men referatet er ført med tydelig og stærk penneføring og kan nemt læses godt 100 år efter.

1919 er også af andre grunde et betydningsfuldt år for HK Danmark, for det er i det år, at fagbevægelsens mangeårige krav om en arbejdsdag på højest 8 timer endelig bliver en del af overenskomsten. 

Tumult

HK Sønderborg fik ikke nogen rolig start. Jørn Rasmussen har tilbragt mange timer med at granske protokollerne fra de første år, og referaterne fra datidens generalforsamlinger viser, at fagforeningsarbejdet var nyt for medlemmerne. 

- Det har været rimeligt kaotisk. Bestyrelsen blev skiftet efter det første år på grund af mistillid, og på tre år var der fem formænd af forskellige grunde. To af dem stoppede af ukendte årsager, men vi ved, at i 1921 måtte formanden træde tilbage, da han ”ikke længere var ubemidlet lønarbejder, men er blevet selvstændig indenfor faget”. Ved generalforsamlingen i 1922 var formanden ikke mødt, beretningen var aflyst, og regnskabet var ikke revideret. Og i 1925 måtte Frøken Anne Marie Hansen trække sig efter to år, fordi hun blev gift, og så kunne man ikke som kvinde være formand. Sådan var tiderne, fortæller Jørn Rasmussen. 

Fagligt aktive blev fyret

Pensionister fra HK Sønderborg - dog ikke helt fra genforeningstiden. Fra venstre er det Hans Jørgen Nydahl, Bodil Jacobsen, Poul Muhlig og Jørn Rasmussen

På HK Sydjyllands foranledning samlede Jørn Rasmussen i maj nogle HK-veteraner fra tidligere tiders fagligt arbejde i Sønderborg. Over kaffe og kage i lokalarkivet fortalte de om stort og småt fra dengang, hvor det faglige arbejde nok havde slået rod i byen men stadig var ugleset hos mange, ikke mindst arbejdsgiverne. 

- Helt op i halvtredserne blev fagforeningsfolk fyret som de første. Min far var kasserer i Arbejdsmandsforbundet, og han er mange gange kommet hjem med sin skovl, fordi han var fyret, fortæller Bodil Jacobsen, nu formand for HKs seniorer i Sønderborg.

Hans Jørgen Nydahl med sin medlemsbog fra 1941

- Tillidsmand, det var ikke nogen andre, der ville være, og så måtte jeg jo. Men medarbejderne blev behandlet godt på arbejdspladsen, siger Hans Jørgen Nydahl, som meldte sig ind i HK Sønderborg i 1940 som 17-årig. Han var på Kamgarnsspinderiets Lønkontor. Det var en stor virksomhed med 1100 ansatte.

- Dengang kom der mange folk til seniorklubmøderne, 80-90 kom. Der var rigtig mange, dengang Anker Jørgensen kom, siger den nu 96-årige veteran. Bodil supplerer: 

- Nu om dage har folk ikke det samme tilhørsforhold til deres fagforening. Der er så meget at gå til, og det er svært at få folk til at komme. 

Den 88-årige Poul Muhlig nåede aldrig at komme i tvivl om sit tilhørsforhold. 

- Da jeg blev 18, blev jeg meldt ind i min første fagforening. Det var min mor, der sagde det, fortæller han og fortsætter: 

 - Fagforeningen var tæt på dengang. Det er blevet mindre personligt nu. Dengang blev vi hele tiden samlet til møde, og vi havde en stærk lokal formand: Kurt Jessen. 

Første fane på museum

Det gik stærkt efter genforeningen. Alle steder i landsdelen fik HK og de øvrige fagforeninger hurtigt sat dansk skik på det lokale arbejdsmarked i sam- og modspil med de nyopståede danske arbejdsgiverorganisationer. 

I Haderslev havde den lokale fagforening for kontoransatte også været tilsluttet det tyske Zentralverband, som også omfattede arbejdsgiverne, men de ansatte medlemmer besluttede efter afstemningen om genforening på ”et velbesøgt møde” i 1919 at tilslutte sig HK Danmark fra den 1. juli 1920. Padborg og Tønder stiftede tilsvarende afdelinger før genforeningen, men Tønder blev først en del af HK i 1923. Aabenraa kom også med i 1920, og der var også en selvstændig afdeling i Gråsten, som imidlertid ikke har sat sig varige spor i historien. 

Den første fane fra HK Sønderborg. 

Der er løbet meget vand i Alssund siden de heftige dage, hvor alt var under forandring i det sønderjyske. HK Sønderborgs første fane, som blev indviet den 1. juli 1920, to uger efter genforeningen, er i dag museumsgenstand på Sønderborg Slot, og HK Sønderborg findes ikke mere som selvstændig HK-afdeling. Den er blevet en del af HK Sydjylland, der både dækker de sønderjyske landsdele og det meste af Jylland op til Horsens, Billund og Varde, men formålet er stadig det samme. 

Du kan læse mere om hele HK’s historie her: https://www.hk.dk/omhk/fakta-om-hk/historie