Når tingene brænder på, bliver det tydeligt, hvem der er en del af løsningen. Således også under coronakrisen, hvor det hurtigt stod klart, at lægesekretærerne var med i frontlinjen. De påtog sig opgaver, de aldrig har prøvet før, og tog vagter på alle tider af døgnet for at være med til at passe de mange meget syge patienter. Alt til ug med kryds og slange, og dermed ny stor anerkendelse, ifølge Ditte Bredahl Adsersen, der er fællestillidsrepræsentant på Amager og Hvidovre Hospital.
– Lægesekretærerne har længe vidst, at de løser vigtige opgaver. Men de har også været lidt underkendte fra flere sider. Derfor har det været utrolig glædeligt at opleve, at da coronakrisen kom, så greb de chancen for at bevise, at de er en fast del af et stærkt trekløver sammen med læger og sygeplejersker. Og det er dejligt at se, at lægesekretærerne derved har fået den anerkendelse, de fortjener, siger hun.
Sammen med de øvrige fællestillidsrepræsentanter håber hun, at denne nye virkelighed skubber til en kulturændring, som helt generelt vil gøre lægesekretærer til en mere anerkendt faggruppe. Hun understreger dog også, at sådan en ændring ofte starter hos én selv, og håber derfor, at anerkendelsen har givet faggruppen en ny selvtillid, som kan være med til at skubbe i den rigtige retning.
- Jeg er dybt imponeret over, hvordan lægesekretærerne overalt i hovedstadsområdet og i øvrigt i hele landet har budt sig til under coronakrisen. De har udvist stor ansvarlighed og stor fleksibilitet, i forhold til både hvor og hvornår de skulle arbejde. De har været med på det hele og har bare været monsterseje, siger hun.
Stor omstillingsparathed
Med corona’en opstod der på hospitalerne en lang række opgaver, som ligger fjernt fra lægesekretærernes normale kerneopgaver. Det handler bl.a. om at håndtere podestationer, gå i vagter på isolationsafsnit, og løse kommunikationsopgaver langt ud over det sædvanlige.
- Jeg synes, krisen på forbilledlig vis har demonstreret, hvordan både lægesekretærerne og de øvrige medarbejdere i sundhedsvæsenet er enormt omstillingsparate og fleksible, og hvordan de har været i stand til at løfte i flok. Det håber jeg, at både hospitalsledelserne og politikerne skriver sig bag ørerne, siger hun. Ikke mindst nu, hvor det værste pres er væk, og der kommer et langt sejt træk med at afvikle pukler, fordi man på hospitalerne har udskudt mange aktiviteter for at reservere kræfterne til coronapatienterne. Her håber hun, at ledelserne har indset værdien af at tage lægesekretærerne med på råd, når de nu skal til at finde ud af, hvordan hospitalerne smartest og nemmest kommer tilbage til normalen.
Ny aktualitet til debat om faggrænser
I det hele taget er der mange ting, man kan og bør tage ved lære af efter coronakrisen. Også hvordan man ser på faggrænser.
- Vi har i lang tid talt alt for lidt om opgaveglidning. Men den diskussion har fået ny aktualitet med coronakrisen. Og den har vist, at vi i stedet for at tænke i faggrænser, skal tænke i, hvor det giver mening, at vi er, og tage udgangspunkt i patienternes behov, påpeger Ditte Bredahl Adsersen.
Og alt dette fører hende til at pege på en af sine kæpheste, som handler om nødvendigheden af at tale hinanden op og spille hinanden gode.
- Det er utrolig vigtigt, at vi bliver bedre til det. For jo dygtigere vi synes, vi er, des mere udstråler vi det også. Og det er med til at sætte en positiv bølgebevægelse i gang, som alle kan ride på.
Behovet for uddannelse presser sig på
Endnu en udløber af coronakrisen, som hun mener, man bør tage konsekvensen af, handler om uddannelse. For på alle måder har krisen vist, hvor vigtig efter- og videreuddannelse er.
- Kompleksiteten på hospitalerne stiger. Det gør den, når der kommer kriser som denne, og det gør den også resten af tiden. Så hvis vi gerne vil have et sundhedsvæsen, der også i fremtiden er effektivt for patienterne og attraktivt for medarbejderne, bliver vi nødt til at prioritere og investere langt mere i uddannelse. Inden coronaen kom, havde vores medlemmer store udfordringer med at komme af sted på kurser og lignende. De fik alt for ofte at vide, at det ikke passede ind i driften på arbejdspladsen. Men den går simpelthen ikke længere. Vi er nødt til at klæde medarbejderne på til at kunne fungere også i fremtidens stadig mere komplicerede og krævende sundhedsvæsen, understreger FTR Ditte Bredahl Adsersen.