På generalforsamlingen den 5. marts sagde jeg, at jeg helst ville gøre noget ved arbejdsmiljøet – men modsvaret var, ”I skal også skrive om det” – så det vil jeg kaste mig ud nu.
Nu kan vi endelig komme tilbage til den dårlige automatkaffe og storrumskontoret, hvor man lige kan se nakken af ens kollega, tilbage til lidt mindre bunker (forhåbentligt), men det bedste er og bliver, at vi kan komme tilbage til kollegaerne. Det har været ventet og jeg har i særdeleshed længtes efter at se mine kollegaer. Altså ikke fordi jeg er træt af min familie, men…alligevel.
Man skal jo næsten lære kollegaerne at kende igen, så næste gang du møder en kollega ved kaffemaskinen, er der jo en oplagt chance for at sige: Skal vi ikke spise frokost? – man kan altid spørge: Og hvad skal du lave i dag?
Vi skal stadigvæk holde én meters afstand og spritte af, være opmærksomme på hinanden og følge myndigheders anbefalinger – men ….... vi må komme tilbage.
I løbet af de næsten to måneder, hvor vi har været forment adgang til vores arbejdspladser – er der blevet knoklet. Endda så meget, at jeg til tider har tænkt, at I alle arbejdede i døgndrift med hjælpepakker og særfly. Det har været superspændende at læse alle beretningerne på hjemmesiden, men det har været endnu mere spændende at høre det fra hestens egen mule, når I har ringet, enten til afdelingen eller til mig. Vi har været sammen – men hver for sig. Det har vist, hvilken kaliber HK’erne er, når stormen raser. Så kan vi bare det der.
Men, hvad gør man nu, når man kommer tilbage til ”en ny normal hverdag” – hvordan kommer man tilbage til den gode kollegastemning, og hvordan kan vi skabe en ny nærhed?
Kan I huske, da man skulle starte det nye job. Det var med sommerfugle i maven. Aftenen før stod du måske foran klædeskabet og prøvede at gætte, hvad dine kollegaer havde på. Havde du styr på dét, overvejede du måske, om der var frokostordning, eller om nogen havde bemærket, at du havde finkæmmet deres LinkedIn? Fra du trådte ind ad døren, handlede det hele om to ting: Hvad skal jeg lave – og med hvem? Frokosten var premieren, hvor du endelig kunne sætte dig ned og tale rigtigt med dine nye kollegaer: Hvad havde de lavet i dag?
Jeg talte med et medlem, som fortalte, at hun og en anden kollega – som for øvrigt var startet 1. marts og ikke kendte til noget eller nogen – havde aftalt at gå en tur. Den nye kollega ville gerne vide mere om arbejdet, opgaverne og kollegaerne. Hun vil gerne fortælle, og de boede tæt på hinanden. En god måde at lære nyt på, når man nu ikke lige kan stoppe en kollega ved kaffemaskinen og spørge, om man skal spise frokost sammen.
Det har været noget af det, som har spøgt de sidste to måneder. For vi har kollegaer, som har været lidt for meget isolerede – ingen familie og ingen venner har man måtte se, med mindre man boede sammen med dem. En af vores arbejdsmiljørepræsentanter satte sig for, at skrive et indlæg hver uge – og huske kollegaerne på, at man kunne jo godt ringes ved eller mødes to og to for at gå en tur – men hvorfor stoppe, bare fordi vi nu er tilbage?
Der er en sidegevinst ved dette – Du får selv kendskab til områder, som du måske ikke vidste helt så meget om, og dernæst så ved du også, hvem du kan trække på, når du kender dem længere nede ad gangen. De fleste af os, har hjulpet andre, med noget vi ikke selv ved alt om. Det kan være vores børn, som har fået lektier for, vores forældre, som skal have IT-hjælp eller en kollega, som har brug for en hånd. Imens de så forklarer os problemet, går løsningen op for dem selv. Brug derfor din kollega, når du går sur i den. Spørg dem, hvad de laver i dag, og fortæl selv, hvad du slås med.
Og så vil der være nogle af jer, som tænker, ”Ja – ja, det er godt med dig, men jeg sidder jo næsten helt alene her” – Noget godt er der kommet ud af denne corona-tid – vi har alle lært at skype – skriv ind til os, så hjælper vi dig lidt på vej, med at finde en ”nabo-kollega” tæt på dit arbejdsområde.
#kollegakarma #COVID-19 #NyNormal
Med venlig hilsen
Ulla Moth-Lund Christensen
Formand